Da har den meget pent brukte Blue Junction cden ankommet og har havnet på HDD.
Album utgitt i 1998 og helt fritt for loudneswar.
Om bandet
The Blue Junction
The Blue Junction er udsprunget af den århusianske bluesscene i midten af 1990′erne, og består af erfarne musikere fra kendte danske professionelle bluesbands.
Med den Texas-inspirerede guitarist og sanger Ole Frimer og den Chicago-inspirerede guitarist Uffe Steen i front, og med en af landets bedste og mest sammenspillede rytmegrupper, Morten Brauner (bas) og Claus Daugaard (trommer), spilles der en nutidig og original blues-stil som bedst beskrives “Texas meets Chicago meets Aarhus”.
Orkesteret skriver selv sin musik, men blander også egne numre med fortolkninger af det klassiske blues-repertoire.
I 1998 udgav The Blue Junction sit første album “22:17 – Live in Aarhus” på Intermusic (se menuen “CD – audio”); en plade som fornemt illustrerer orkesterets dynamiske live-optrædender.
Prisbelønnet i Amerika to gange
Debut-pladen blev rost til skyerne af både dansk og international presse, ikke mindst af amerikanske musikmagasiner og pladeselskaber, som gav den top-karakterer og regner orkesteret til verdens-eliten (se menuen “Presse”).
Den internationale opmærksomhed kulminerede i efteråret 2001 da orkesteret modtog den fornemme amerikanske Real Blues-pris for “Best Live European Blues Recording 2000″.
I foråret 2002 udgav orkesteret sin anden CD “Diamond On A Dump” på InTheHouse Records. Den danske presse var ikke sen til at tildele den 5-stjernede anmeldelser, og den blev nomineret til en Danish Music Award for “Årets Danske Rootsalbum”.
I 2003 blev bandet atter tildelt den amerikanske Real Blues Award for “Årets udenlandske bluesnavn i Amerika”.
Ii april 2004 udkom det seneste udspil fra The Blue Junction, albummet “The Journey” (InTheHouse Records, ITHCD 0018).
Orkesteret har efterhånden besøgt de fleste danske spillesteder og en lang række skandinaviske festivaler.
Om bandet | Blue Junction