Noen er eksempelvis vant til å finne forklaringene i vitenskapen mens andre igjen forholder seg til egne opplevelser osv osv... Det må være åpenbart for de fleste at ingen av disse virkelighetene er hverken riktig eller gale.
Det utsagnet holder i en barnehage, eller når viktige ting ikke står på spill. På godt og vondt eksploderte den teknologiske og vitenskapelige utviklingen dengang vi systematisk begynte å sette spørsmålstegn ved "egne opplevelser". Brått gikk vi fra tilfeldig prøving og feiling til å kunne bygge på utprøvde erfaringer som vi forstod konsekvensrekken til. Forstand trumfet synsing med akselererende fart.
For eksempel, frem til Lavoisier postulerte oksygenets eksistens, kort før den franske revolusjonen, hadde vi et mylder av merkelige "egne opplevelser" når det gjaldt hvorfor ting kan brenne. Enkelte av disse kunne man finne pent innbundet i bøker. Det tok Lavoisier å forløse oss til innsikten om grunnstoffene og til hvordan vi kunne styre ildkraft og oksidasjon - med enorme konsekvenser for kompleks sivilisasjonsbygging som resultat. Det tok ikke mange tiår før vi søkte verden over etter noe som kunne brenne effektivt.
Så den uthevede setningen er verste slag barnehagetantetrøst, uten kobling til virkeligheten dens forfatter innbiller seg at dette åpne og innholdsløse utsagnet skal beskrive.
Det vet vi, blant annet, fordi ordet virkeligheten står i flertall.
Begge de nævnte virkeligheder er begrænset på hver sin måde , men at antyde at det kun er en virkelighed som er gældende (måling/videnskab) synes jeg er at gå alt alt for langt, viste vi alt var der ikke brug for videnskab, i andre sammenhænge erkende jeg at kan det være berettiget at sige at videnskaben har 100% fod på dette, men det mener jeg ikke gælder for audio.
I_L plejer gerne her at hive en bestemt astro professor frem på dette tidspunkt, som fortæller at han ikke tror en døjt på når folk fortæller ham om grønne mand de har set osv , så bliver de jaget ud af hans kontor, helt ok enig
Jeg ville heller ikke stille spørgsmålstegn ved teoriens mangfuldhed, hvis jeg helt alene! havde oplevet en lydforskel, men når mange har har hørt det samme under vidt forskellige forhold.
Så begynder jeg at tænke over det, specielt når folk som er meget rationelle i deres tankegang og videnskabeligt anlagt og ikke mindst veluddannede hører de samme lydforskelle , så synes jeg man kraftigt bør overveje om der ikke er noget i dette.
Og om ikke andet så vil jeg påstår at det praktiske eksperiment viser at der er noget, fordi samme konstruktion kan bringes til at afgive vidt forskellige lydresultater, så overbevisende at der selv i en blindtest ingen tvivl er overhovedet.
Virkeligheden viser at der må være lydforskelle , audio stritter i alle retninger, folk søger og prøver osv. hvorfor og hvordan opnår alle de mennesker som man må formode har nogenlunde det samme mål så forskellige resultater ved brug af den samme "perfekte" videnskab som konstruktions-redskab??.
Der opnås resultater som stritter ud til alle sider, selv om det er relativt simpelt at måle frekvensgang THD og Impuls-gengivelse osv., og mange anlæg er tæt på det perfekte med hensyn til disse aspekter, men alligevel kan de lyder meget/vidt forskelligt.
Jeg kan give en grund som samtidig begrunder at der er en ubekendt, et X.
En grund som både Drossel og Atlet har berørt her i tråden, man er nødt til at have et mål at sigte efter , en lyd man vil ramme , jeg vil foreslå livelyd, hvad hver enkelt kan lide holder simpelthen ikke, og inderst inden har ingen det mål, alle vil have virkeligheden lyslevende ind i stuen.
Men når man lyttes rundt omkring virker det som om mange ikke ved hvad de søger, og det gælder både producenter, almindelige hi-fi entusiaster , og Diy folk.
Kunne man blive enige om målet var meget opnået.
Det man vil se og opleve hvis man selv har fingrene nede i grøden er at man faktisk kan arbejde målbevist i mod en lyd , følger en vej, og opnår det ønskede resultat, men man skal naturligvis først og fremmest vide hvor man vil hen, hvad målet er , plus at have referencen helt på plads.
Man kan med den samme videnskab/de samme diagrammer osv som alle andre også bruger lave en helt anden lyd.
Det som er forskellen er hovedsagligt ens valg af materialer og komponenter, altså de ting som den samlede konstruktion konstrueres af (derudover er blackboxen strømforsyningen også en vigtig brik), Da hi-fi består af klang og præcision, og strømforsyningen står for en stor del af præcisionen.
Ingen stille spørgsmålstegn ved at materialer betyder noget når det handler om højtaler, alle accepterer at højtalere lyder forskelligt , men jeg mener det gælder i lige så høj grad for elektronikken og at elektronikens lydsignatur vil slipper igennem højtaleren (hvilket igen er mærkeligt) rent videnskabeligt burde det ikke være sådan.
Det er netop her jeg mener der er en X, en ubekendt, (som jeg har valgt at kalde materiale-lyd). et X som størrelses-mæssigt ikke nødvendigvis hænger sammen med den oplevede lydforskel, igen mærkeligt, et X som også er baggrunden for mange tweaks.
Jeg vil også sige at min erfaringen er at lyden skal ligges fast, være korrekt fra elektronikkens side, det er det vigtigste for at opnår rigtig hi-fi og ikke bare en sound, hvis der satses på at lave en bestemt lyd fra højtaleren (eksempelvis basreflex) laver man en konstant/sound, og det er ikke hi-fi, højtaleren skal kun! formidle det korrekte signal viderer til ører og hjerne.
