Musik og lyd i lidt bredere forstand har interessere mig siden jeg var 14-15 år, og de to elementer har altid hængt meget sammen.
Når jeg lytter til musik, lytter jeg også – af og til, ikke altid – til lydbilledet, stereoperspektivet, instrumenternes placering i samme, de forskellige instrumenters sam- og modspil i frekvensrum, ligheder mellem fx en hihat og slag på en snekæde (kendt fra Motowns distinkte ‘huslyd’).
Det leder naturligt til en interesse i teknologien bag 1) optagelse af musik; 2) teknologien til gengivelse af optagelsen. 3) teknologien bag instrumenter – både analoge og digitale. 4) psykoakustik – hvordan påvirker og fortolker vi lyd; 5) musikhistorie og intrumenthistorie.
Jeg har tidligere lavet musik alene og sammen med gode venner, primært inden for elektronisk musik og abstrakt hiphop – beats, baslinjer, synths, med videre – ingen eller meget begrænset rap/vokal. Den tidligere inspiration var helt klart Bristol-scenen i starten og midten af 90’erne – Portishead & Massive Attack, som jeg ikke er synderlig vild med i dag.
For tiden lytter jeg mest til jazz, som jeg i en meget sen alder har fået taget hul på. Her har Kamasi Washigton æret en portalagtig skikkelse, som ligesom har vist vejen. Jeg stødte på ham i sidste afsnit af sidste sæson af Homeland. O Arvo Pärt har vist mig vejen ind i den klassiske musik. Så der er nok at tage hul på.
Tilbage i 2007 skabte jeg sammen med en god (og en dygtig praktikant) musikuniverset Goombay, ja med referencer til Piratebay & Goombay Dance Band (kendt for Sun of Jamaic). Hvor samlede vi for første gang i Danmark alle musikblogs i et kurateret katalog. Derudover bød vi samarbejdspartnere og skribenter på en medieplatforme, hvor de kunne udtrykke og formidle musik på – uden nogen formelle krav – et modsvar til de traditionelle musikmedier i Danmark.
Jeg interesserer mig særligt for
Leben-forstærkere og
6CS7-gløderør.
Find mit engelske site her:
Copenhagen Photography & Art.