S
Sommerand
Gjest
En ”kort” simplificeret gennemgang om hvordan god hi-fi kan opnås set fra min side.
Det skal ikke ses som en facitliste, men som et debatoplæg, forhåbentligt med masser af tilføjelser og andre og nye vinkler på dette spørgsmål. Jeg er selv selvbygger og har derfor nok mest fokus på dette.
Indlægget er skrevet for min egen skyld, for at opsamle mine erfaringer, men kan indlægget give anledning til en frugtbar debat vil det være fint. Selv om indlægget her er et overordnet overblik over hvad jeg mener der skal til for at opnår hi-fi mener jeg godt tråden evt. kan omhandle delelementer specifikke detaljer.
Med frugtbar debat mener jeg ikke at man føler sig nødsaget til at opdrage , lave personangreb , kalde mig fundamentalist og de ting der er være, såsom idiot, og at man bare kan skride ad helvede til osv., som jeg desværre har været udsat for i dette forum undernavnet vinterand. og det var typisk når "argument kassen" var tom.
jeg ved faktisk ikke nøjagtigt hvad årsagen er til at nogle absolut skal chikanere og "voksen mobning" på den måde da jeg ikke kender den træng fra mig selv.
Men jeg mener at denne uheldige adfærd tit forhindre en god og konstruktiv debat som skrider fremad og gør at vi alle bliver klogere over tid i stedet for som nu hvor man har en fornemmelse af at bunken bare vendes med jævne mellemrum. Og det er de samme personer i afgrænsede grupper som siger stort set det samme år ud år ind.
Jeg tror også mange med stor viden afholder sig fra at deltage i debatten på grund af dette "børnehave niveau" som ses fra vise dominerende forum-deltager, det utrolige er at kigger man så profilen for nogen af de mest aktive deltager i mobningen så er alderen 56 år eller lignede , det er fuldstændig uforståeligt.
Vi diskuterer ikke hinandens investeringer eller hvordan den og den person opføre sig, skriver eller formulerer sig.
Vi diskuterer hi-fi, og det er nu engang sådan at når der er en bunden opgave (hi-fi er at gengive en optaget begivenhed så nøjagtigt som muligt) så vil der være noget som er bedre end noget andet, og det må være muligt at diskuterer dette uden at folk skal moppes/chikaneres ud af et forum som det faktisk var tilfældet i mit tilfælde.
jeg mener at hi-fi/stereo virker og går ud på følgende, højtalere som ideelt set burde være to punkter* uden udstrækning, skal afleverer et perfekt signal, og et perfekt signal vil afhænge af både højtaler og ikke mindst resten af hi-fi kæden.
* jeg vil tilføje at jeg mener at et minimum for at opnår hi-fi er et system med en performers som en tre-vejs højtaler med en 10-12" bas. Så et punkt er næppe muligt i praksis, men man kan tilnærme et punkt hvis man laver en linjekilde bøjet i en bue så der opnås et brændpunkt ved lytterens ører, et eksempel Gryphon Poseidon, et tre-fire vejs system kan også laves med et brændpunkt, et eksempel kunne være Focal Grande Utopia, og B&O i gamle dage.
Når men den perfekte lyd fra disse to "punkter" skal ramme ørerne så upåvirket at refleksioner fra rum og højtaleren selv. En ideel situation vil tilnærmer sig brug af en "hovedtelefon".
Er signalet nøjagtigt nok og rammer ørerne upåvirket af rummet så vil hjernen genskaber den oprindelige optagende begivenhed som den oprindelig var. Ører og hjerne bliver snydt, en perfekt illusion er skabt.
Alle er klar over at sættes en mikrofon op ved sangeren i midten af lydbilledet så vil man ikke måle meget i forhold til ude ved selve højtaleren, det er hjernen som ved de input den for Via vores ører der placere sangeren og alle de andre objekter i lydbilledet ud fra det delay som er skabt ved optagelsen mellem de to mikrofoner i forhold til et objekt. vi skulle kunne detekterer tidsforskelle ned til ca 5-6 uS mellem vores ører så 192 KHz sampel-rate eller højre er nødvendigt for perfekt gengivelse med hensyn til dette.
Placering af objekter i stereo billedet kan også laves af produceren alene med et såkaldt pan-pot, det bruges eksempelvis ved en multi-mikrofon optagelse. Samme signal i højre og venstre kanal vil placerer objektet i midten, lidt mere signal i den højre kanal og sangeren bliver placeret lidt til højre det samme sker i princippet med de adskilte mikrofon par og det delay der er mellem dem og et fast objekt.
Dybde i perspektivet bliver hovedsagligt styret af niveau og frekvensindhold, højde perspektiv er der en del diskussion om hvordan styres da denne information ikke ligger direkte i et stereo-signal, men der er nogenlunde enighed om at højde i perspektivet bl.a. styres af mikrofonens polar-patten, som er data for mikrofonens følsomhed overfor lyde fra forskellige retninger.
Ved gengivelsen over stereoanlægget er der kun to lydgivere og der dannes uendelig mange virtuelle "mono" lydobjekter hovedsagelig mellem de to lydgivere/højtalerne, det gør at man ikke kan flytte sig rundt på samme måde som ved en livebegivenhed. Ved stereo er der et et såkaldt sweet spot midten, rykkes der væk fra dette så er perspektivet deformeret.
Du hører en sange i midten, denne sanger bør følge nøjagtigt med dig når du rykker fra den ene side af sofaen til den anden, ikke det vi ønsker men det er en ulempe ved nøjagtig stereo (et menneskeligt pan-pot). og det er en konsekvens af at der optages uendelig mange "mono" lyd-objekter, som kun bliver gengivet af to kilder. Nu vi er ved mangler ved stereo kan også nævnes at hele begivenheden inklusiv publikum foregår og er fra højtalerens forkant og bagud, du sider ikke midt i begivenheden som ved live, der skal surround til hvis det skal opnås.
Jo nøjagtigere signalet er jo mindre skal hjernen arbejde for at finde en mening og genskabe det oprindelige lydbilled, og man vil nærmer sig en live situation.
Forhåbentligt er placeringen af de forskellige objekter tæt på den oprindelige optagende begivenhed i alle aspekter 3D størrelse osv. og perspektivet bør fremstår som om det er uafhængig af hvor højtalerne står.
For er der noget produceren ikke ved så er det hvor dine højtalere står, nøjagtigheden i lyden mener jeg bl.a. kan måles/bestemmes ved hvor meget højtaleren forsvinder i lydbilledet, målet er ved at være noget når en guitar kan spille midt i højtaleren på samme måde som hvis den guitar var placeret i midten,.
hvor meget perspektivet varierer fra CD til CD er også en god indikator for nøjagtighed i gengivelsen, variation bør være fra et lille perspektiv mellem højtalerne ved en CD til langt udover disse ved den næste CD "En firkantet 3D kasse som udvider sig i alle retninger, horisontalt , vertikalt og i dybden som en kasse, samme dybde overalt uanset hvor objektet er, det gælder også lige bag højtaleren og på ydersiden af denne, dybde bør ikke kun være et noget dybere hul i midten som det tit opleves . En indikator for balance i lyden er også at lyden er ens uanset om man sider ned elle står op på ved ens normale lytte-plads, er der stor forskel er der ubalance/unøjagtighed, sædvanligvis en eller anden form for ubalancen mellem bas og diskant, niveau eller dynamisk/impuls.
Det ovenstående er efter min mening helt grundlæggende viden for at opnår et godt resultat med hi-fi. Samtidig vil mange valg og løsninger fremstår mere klare og logiske.
Hvis målet er hi-fi, som i min definition er en så nøjagtig gengivelse af den oprindelige begivenhed som muligt.
Er målet en sound tilpasset hvad den enkelte kan lide/ også kaldet smag, så vil alt i princippet være gode løsninger og lige godt, det vil som sagt afhænge af smag som er vanskelig/umulig at diskuterer.
Men meget få ønsker en gengivelse baseret kun på "smag" når det kommer til stykket vi ønsker alle en "live" fremtræden i stuen som er svær at skelne fra den originale begivenhed, sådan er det med lyd og sådan er det med billeder, smag er tit bare en "undskyldning for at forsvarer kompromiser", og man kan være mere eller mindre bevist om dette efter min menig , der er faktisk nogen som forsvarer deres "smag" som gjaldt det liv og død.
I stedet for at sige, ja ok jeg har ikke opnået den perfekte hi-fi gengivelse endnu, jeg må erkende at det er simpelthen ikke godt nok det jeg har. men jeg prøver at få det bedre.
Og som sagt man kan aldrig forudsige hvordan en opgradering lyder før man selv har hørt den, så man kan i princippet aldrig læne sig tilbage og sige at nu kan det ikke blive bedre, man vil altid være på vej, men man har naturligvis til en hver tid ret til at vælge at sige at nu er det godt nok til mig.
Jeg vil prøve at dykke ned i nogle aspekter af hvad jeg mener er vigtigt at tage hensyn til.
Mennesker reagerer og forstår hovedsagligt på "forkanterne" af lyden (Mp3 er et resultat af dette faktum.) så impuls og fase forhold er altafgørende, og desværre også tit overset i forhold til de frekvensmæssige aspekter, som både er nemrere at realiserer og måle.
De to aspekter af lydgengivelse hænger dog i mange tilfælde sammen, eller retter sagt burde gøre det, såkaldt minimumfase, stille og rolige forløb, (fasen kan beregnes ud frekvensgang og vise versa) er det optimale, men på grund af menneskets natur ser jeg nok impulsgengivelse som den vigtigste parameter af de to.
Signalet skal være i orden når det forlader rampen/højtaleren, hvad luften evt. gør ved lyden inden den når ørerne, vil være en deformation som er naturlig og som mennesket igennem millioner af år har lært at bearbejde, og det er derfor ikke et problem.
Som Steen Duelund sagde vores apparater bør opfører sig som når lyden gå igennem en meter luft.
Intet er perfekt eller symmetrisk i vores natur. Det er kun mennesket som kan fremstille ting som er dette.
Andenordens-forvrængning er et udtryk for asymmetri, derimod er tredjeordens forvrængning et udtryk for perfekt symmetri. Som bekendt fortrækker vi andenordens-forvrængning frem for tredjeordens forvrængning.
Teknikken modkobling findes heller ikke i naturen, man kan ikke i den virkelige verden når spyddet først er sluppet rende tilbage og rette på kastet.
Eksempler på symmetri og perfektionisme ud over modkobling kunne være. Helt symmetriske kredsløb, digital teknik skaber også symmetri og tilnærmet perfekt stuktur, som kan være sværere for os mennesker at forene sig med.
Eksempler på asymmetri ”naturlig” ikke perfekt stuktur, kunne være rør-forstærkere, højtaler evt. i kabinet, single-ended kredsløb, grammofoner. Desværre er det efter min erfaring ikke bare løsningen at bruge single-ended rør teknik og grammofon, der er alt for mange kompromiser og fejl til hi-fi kan opnås på den måde.
En behagelig og god lyd som muligvis også er befordrende for musikken er nok mulig, men som sagt det jeg forstår ved hi-fi er ikke muligt at opnår på den måde, men disse komponenters fejlstuktur er god nok og bør overføres til ny og mere nøjagtig teknologi i en væsentligt mindre mængde.
Det er vejen til at komme nærmere kilden, men det kræver omtanke og meget arbejde opnår dette med diagramløsninger og komponenter som forvrænger mindst 100 gange mindre end eksempelvis rør-teknik gør.
Det kræver også omhyggelig udvælgelse af de benyttede materialer og komponenter som skal indgår i konstruktionen, men tages alt det i betragtning og det lykkes, så kan man kommer langt viderer end nået rør udstyr nogensinde vil kunne præsterer, man kan kommer derhen hvor det er irrelevant at diskutere teknik fordi der kun er lyden af musikinstrumenter tilbage.
Det burde være en logisk konklusion at vi bør undgår at tilstræbe det helt perfekte og helt symmetriske, da dette for det første ikke er muligt at opnår, og for det andet forsøger man at opnår det "perfekte" vil det typisk resulterer i fejl/biprodukter i lyden som vores hjerne ører vil opfatte som unaturlige og i værste tilfælde som faresignaler.
Strukturen i fejlen er vigtigere end mængden, men der bør efter min mening altid forsøges at opnå så lidt fejl som muligt, men ikke på bekostning af en struktur vi mennesker opfatter som unaturlig/kunstig.
Det eneste jeg med sikkerhed ved altid skal nærme sig det perfekte er energikilden/strømforsyninger og at disse perfekte forsyninger skal deles op separate forsyninger til DAC clock fortrin selve effektforstærker og selve power/effekt-delen osv., men igen er der brugt modkobling og andre tekniske foranstaltninger for at opnår denne perfektion vil der også her skabes fejl og biprodukter som vores ører og hjerne ikke vil finde naturlige.
Så vedrørende strømforsyning mener jeg at der kun en vej, store mængder af elektrolytter eller/og batterier afkoblet med hurtige lytter, og 50Hz dæmpning og stabilitet i spændingen bør etableres med LC CLC LCLC led, en undtagelse er effektforstærkere med transistorer, her bør kun bruges kapacitet i rå/store mængder.
Hvis en større nøjagtighed er nødvendig kan simple reguleringer som zener-dioder eller lignede komme på tale.
At en spænding variere en smule over lang tid har ingen betydning i forhold til lydens kvalitet og er efter min overbevisning langt at foretrækker frem for en total stabil spænding som er skabt ved eksempelvis kraftig modkobling.
Støj fra strømforsyninger bør være bredbåndet/”hvid støj” hvilket igen udelukker modkobling som et middel mod den perfekte strømforsyning. Det samme gælder støj fra de elektroniske forstærkningskredsløb, også her bør der være så lidt støj som muligt, men igen har støjen den forkerte struktur, så er lidt mere støj med den rigtige stuktur at foretrække.
Min erfaring er også at der er en hvis egenlyd i materialer, det kendes fra højtaler-kabinetter, og højtalerenheder, som lyder forskelligt afhængig af hvilke materialer og hvordan man evt. har forsøgt at dæmpe diverse vibrationer og resonanser.
Men et er sikket, helt vibrations og resonansfrit bliver hverken kabinetter eller højtalerenheder nogensinde, og en hvis egenlyd må accepteres, og den egenlyd styres af evt. dæmpning og materialets resonans struktur.
Lidt af den samme mekanisme gør sig muligvis gældende ved kabler og andre elektroniske komponenter, grove tilfælde er mikrofoni i rør, her er det bare ikke lyd som sådan som skaber de forskellige resonansmønstre afhængig af materiale og dæmpning som ved højtaleren.
Men derimod den strøm som flyder i kablet eller komponenten.
Man kan sandsynligvis ændre lyden ved kabler og komponenter ved brug af forskellige materialer og ved forskellig dæmning af disse materialer.
Sølv lyder anderledes end kobber, sølv og kobber kan lyde forskelligt afhængig af den evt. tilførte dæmpning, som kan være i isoleringen. Isoleringen har samtidig nogle elektriske egenskaber som også vil påvirke lyden.
Og hvad der er det ene og det andet er ikke nemt at finde ud af.
Det er klart at nogle valg skal træffes her hvad angår lyd fra de forskellige materialer, ved valg af dæmning vil det være naturligt at vælge maksimal dæmpning, men total dæmpning kan næppe opnås, og de valgte materialer vil mange gange også have en elektrisk betydning, så det er ikke så lige til. Men jeg har ikke selv haft dårlige erfaringer med at dæmpe forskellige ting, så det er måske bare at dæmpe alt hvad der er muligt, sand, bly og linolie vil være gode materialer til denne opgave.
Hvad angår materialer, må valget afgøres udfra hvilke materialer der har en lyd som er nærmest ens referencen, som i mit tilfælde er live instrument lyd.
Det har gjort at jeg har fravalgt bl.a. plastik og kobber, derudover har jeg fravalgt magnetiske materialer de steder hvor det kan lade sig gøre, af den simple årsag at magnetisme kan påvirker signalet.
Jeg må sige at mine valg i høj grad er sammenfaldene med diamagnetiske materialer, Når et diamagnetisk materiale placeres i et ydre magnetfelt, vil der i materialet induceres strømme som genererer et modfelt.
Diamagnetisme - Wikipedia, den frie encyklopædi , det var nu afdøde Michael De Waal som kom op med denne ide, at der muligvis var en sammenhæng her og noget kunne tyde på det.
Alternativet er at bruge feromagnetiske eller paramagnetiske materialer. Som sagt feromagnatisme bør ikke vælges mener jeg udover de steder hvor det er en nødvendig del af komponenten eksempelvis en trafo.
Paramagnetiske stoffer kan magnetiseres midlertidigt når de placeres i et ydre magnetfelt. og de vil tiltrækkes af en permanent magnet, Magnetisme - Wikipedia, den frie encyklopædi
To kendte fænomener som underbygger noget af det ovenstående er følgende, det er velkendt at man kan banke på en ledning og hører resultatet i højtaleren hvis forstærkningen er høj nok, det andet fænomen er at man gå under nogle højspændingsledninger, gerne en kold dag, der høres en summen forårsaget af den strøm som gå igennem ledningerne.
Jeg er ikke i tvivl om at var højspændingsledningerne lavet af et andet materielle så ville den afgivende resonans-mønstrer blive lidt anderledes,
Så påvirkningen gå begge veje udefra og indefra som med magnetisme i forbindelse med strøm og ledning.
Ser man på hårdheden af materialerne er der også her en form for logisk sammenhæng, sølv har den klareste/hårdeste klang/lyd, kobber noget blødere, og guld har den blødeste klang. der er næsten en rigtig pseudo videnskabelig sammenhæng her.
Det kan altså skabes "resonanser" begge veje, udefra som indefra med strøm, derfor er dæmpning af komponenter , kabler og apparater som mange har observeret måske en af de mere effektive metoder man kan benytte for at opnår bedre hi-fi. Som nævnt tidligere er sand , bly og linolie gode materialer til denne opgave.
For en realistisk/naturtro gengivelse af en begivenhed vil optagelsen have en afgørende betydning.
Er høj troværdighed mod begivenheden ens mål bør optagelsen fortages på afstand og helst med to mikrofoner med ca. 20-30 cm (hovedstørrelse) afstand, eller mikrofonerne kan lægges oven på hinanden og vinkles 90-120 grader (såkaldt X/Y opstilling).
To mikrofoner med en Jecklin Disk imellem mener jeg selv er det bedste kompromis, se evt her: stuDIY: Recording Studio Do-It-Yourself � Blog Archive � DIY: A Jecklin Disk for Stereo Recording with Omni’s
Multi-mikrofon næroptagelse som til sidst er klistret sammen ved mikserpulten kan ikke give en naturtro gengivelse som vi oplever det live hverken hvad angår instrumenter og slet ikke hvad angår rum som altid vil være kunstigt lavet med "rumklister/ekko", paradoksalt nok er det den absolut mest brugte optagelsesmetode i dag, den er effektiv, sikker og giver gode muligheder for manipulering af lyden så der kan tilpasses til de forskellige gengivelses-apparater, og det kan da sikkert også give en ”fed og lækker” lyd.
Men prøv alligevel at gå tilbage i tiden til 50-60erne hvor man ikke havde alle de muligheder som man har i dag, naturligvis kan man hører alderen på disse optagelser men overordnet er optagelserne tit langt mere naturtro end moderne multi-mikrofonoptagelser er.
det ”gode” ved disse gamle optagelser i forhold til moderne simple optagelse er deres større indhold af for ørerne /hjernen behagelige lige ordens THD asymetri plus den ører venlige overstyring som giver indtryk af liv live og gang i den.
Denne kombination af fejl på disse gamle optagelser giver tit en god lyd på det ikke helt perfekte moderne anlæg som typisk har meget lav THD , men den THD har ikke altid den rigtige struktur. Den struktur kan den gamle optagelse så tilfører kæden.
Hi-fi kæden starter med optagelsen og slutter ved ørerne og kan paradoksalt nok være bedre end det svageste led, det hele drejer sig om det samlede resultat, den stuktur de uundgåelige fejl samlet vil give.
Desværre findes der ikke ret mange moderne optagelser som er lavet simpelt med to mikrofoner og på afstand af begivenheden, er man heldig at finde noget er det ofte meget speciale ting hvor musikken ikke er i højsædet og typisk vil det være ret uinteressant musikalsk, det kan være nogle ikke særlig dygtige armaturmusikere eller idealistiske hi-fi entusiaster som har forsøgt sig med optagelse af lyd.
De mange lidt større selskaber som typisk sælger til hi-fi entusiaster og bryster sig gevaldigt med hvor naturtro deres optagelser er sjældent så naturtro som de siger, det vil man vide hvis man virkelig har hørt simple optagelse uden nogen form for manipulering.
Disse meget simple moderne optagelser kan på et typisk og selv meget dyre anlæg lyde meget! dårligt, måske fordi optagelserne mangler alt den overstyring og forvrængning, bulderbas osv som de gamle optagelse har og som gør at de tit falder væsentligst mere heldigt ud på et moderne anlæg.
Den situation at det ikke lyder godt vil disse selskaber naturligvis nødigt risikerer, det er trods alt en forretning, og priserne er høje, så en hvis tilpasning/fløde til de hi-fi anlæg som typisk sælges i dag er der foretaget.
Men for man disse meget simple ægte forvrængnings fattige naturtro optagelser til at spille rigtigt så er der også garanti for at man kan afspille alt fra det værst optagede punk over jazz og klassisk til kor og orgel.
De eneste plader som muligvis vil skuffe en anelse ved at lyde kunstige og måske endda grænsende til det lidt latterlige og oppustede er de plader som typisk er lavet for at lyde rigtigt ”lækkert” på det gennemsnitlige gode hi-fi anlæg, de plader som div hi-fi forums er fyldt med eksempler på og hvor der garanteret ikke er en tone som ikke er manipuleret på den ene eller anden måde, det kunne være Patricia Barber Diane Krall osv. også en del Jazz trioer som spiller meget laaangsom jazz, er kommet frem i hi-fi miljøet på en lækker lyd, ja alt i den boldgade vil måske skuffe lidt og ikke være et lydmæssigt højdepunkt, men naturligvis kan det afspilles, og helt sikkert mere ærligt, hvilket så kan være en ulempe.
Bruger man sådanne meget manipulerede plader som reference vil resultatet tit blive at det vil være vanskeligt at gengive helt naturtro plader og ens lydmæssige højdepunkter vil være de typiske hi-fi valg.
Bruges naturtro plader som reference så vil anlægget kunne gengive alt, musikinstrumenters lyd fornægter sig aldrig, og vil altid være en fornøjelse at hører på næsten uanset hvor ringe optagelsen evt er. Og der er heldigvis mange plader som har instrument lyd som ikke er totalt spoleret af diverse producerer.
Det skal ikke ses som en facitliste, men som et debatoplæg, forhåbentligt med masser af tilføjelser og andre og nye vinkler på dette spørgsmål. Jeg er selv selvbygger og har derfor nok mest fokus på dette.
Indlægget er skrevet for min egen skyld, for at opsamle mine erfaringer, men kan indlægget give anledning til en frugtbar debat vil det være fint. Selv om indlægget her er et overordnet overblik over hvad jeg mener der skal til for at opnår hi-fi mener jeg godt tråden evt. kan omhandle delelementer specifikke detaljer.
Med frugtbar debat mener jeg ikke at man føler sig nødsaget til at opdrage , lave personangreb , kalde mig fundamentalist og de ting der er være, såsom idiot, og at man bare kan skride ad helvede til osv., som jeg desværre har været udsat for i dette forum undernavnet vinterand. og det var typisk når "argument kassen" var tom.
jeg ved faktisk ikke nøjagtigt hvad årsagen er til at nogle absolut skal chikanere og "voksen mobning" på den måde da jeg ikke kender den træng fra mig selv.
Men jeg mener at denne uheldige adfærd tit forhindre en god og konstruktiv debat som skrider fremad og gør at vi alle bliver klogere over tid i stedet for som nu hvor man har en fornemmelse af at bunken bare vendes med jævne mellemrum. Og det er de samme personer i afgrænsede grupper som siger stort set det samme år ud år ind.
Jeg tror også mange med stor viden afholder sig fra at deltage i debatten på grund af dette "børnehave niveau" som ses fra vise dominerende forum-deltager, det utrolige er at kigger man så profilen for nogen af de mest aktive deltager i mobningen så er alderen 56 år eller lignede , det er fuldstændig uforståeligt.
Vi diskuterer ikke hinandens investeringer eller hvordan den og den person opføre sig, skriver eller formulerer sig.
Vi diskuterer hi-fi, og det er nu engang sådan at når der er en bunden opgave (hi-fi er at gengive en optaget begivenhed så nøjagtigt som muligt) så vil der være noget som er bedre end noget andet, og det må være muligt at diskuterer dette uden at folk skal moppes/chikaneres ud af et forum som det faktisk var tilfældet i mit tilfælde.
jeg mener at hi-fi/stereo virker og går ud på følgende, højtalere som ideelt set burde være to punkter* uden udstrækning, skal afleverer et perfekt signal, og et perfekt signal vil afhænge af både højtaler og ikke mindst resten af hi-fi kæden.
* jeg vil tilføje at jeg mener at et minimum for at opnår hi-fi er et system med en performers som en tre-vejs højtaler med en 10-12" bas. Så et punkt er næppe muligt i praksis, men man kan tilnærme et punkt hvis man laver en linjekilde bøjet i en bue så der opnås et brændpunkt ved lytterens ører, et eksempel Gryphon Poseidon, et tre-fire vejs system kan også laves med et brændpunkt, et eksempel kunne være Focal Grande Utopia, og B&O i gamle dage.
Når men den perfekte lyd fra disse to "punkter" skal ramme ørerne så upåvirket at refleksioner fra rum og højtaleren selv. En ideel situation vil tilnærmer sig brug af en "hovedtelefon".
Er signalet nøjagtigt nok og rammer ørerne upåvirket af rummet så vil hjernen genskaber den oprindelige optagende begivenhed som den oprindelig var. Ører og hjerne bliver snydt, en perfekt illusion er skabt.
Alle er klar over at sættes en mikrofon op ved sangeren i midten af lydbilledet så vil man ikke måle meget i forhold til ude ved selve højtaleren, det er hjernen som ved de input den for Via vores ører der placere sangeren og alle de andre objekter i lydbilledet ud fra det delay som er skabt ved optagelsen mellem de to mikrofoner i forhold til et objekt. vi skulle kunne detekterer tidsforskelle ned til ca 5-6 uS mellem vores ører så 192 KHz sampel-rate eller højre er nødvendigt for perfekt gengivelse med hensyn til dette.
Placering af objekter i stereo billedet kan også laves af produceren alene med et såkaldt pan-pot, det bruges eksempelvis ved en multi-mikrofon optagelse. Samme signal i højre og venstre kanal vil placerer objektet i midten, lidt mere signal i den højre kanal og sangeren bliver placeret lidt til højre det samme sker i princippet med de adskilte mikrofon par og det delay der er mellem dem og et fast objekt.
Dybde i perspektivet bliver hovedsagligt styret af niveau og frekvensindhold, højde perspektiv er der en del diskussion om hvordan styres da denne information ikke ligger direkte i et stereo-signal, men der er nogenlunde enighed om at højde i perspektivet bl.a. styres af mikrofonens polar-patten, som er data for mikrofonens følsomhed overfor lyde fra forskellige retninger.
Ved gengivelsen over stereoanlægget er der kun to lydgivere og der dannes uendelig mange virtuelle "mono" lydobjekter hovedsagelig mellem de to lydgivere/højtalerne, det gør at man ikke kan flytte sig rundt på samme måde som ved en livebegivenhed. Ved stereo er der et et såkaldt sweet spot midten, rykkes der væk fra dette så er perspektivet deformeret.
Du hører en sange i midten, denne sanger bør følge nøjagtigt med dig når du rykker fra den ene side af sofaen til den anden, ikke det vi ønsker men det er en ulempe ved nøjagtig stereo (et menneskeligt pan-pot). og det er en konsekvens af at der optages uendelig mange "mono" lyd-objekter, som kun bliver gengivet af to kilder. Nu vi er ved mangler ved stereo kan også nævnes at hele begivenheden inklusiv publikum foregår og er fra højtalerens forkant og bagud, du sider ikke midt i begivenheden som ved live, der skal surround til hvis det skal opnås.
Jo nøjagtigere signalet er jo mindre skal hjernen arbejde for at finde en mening og genskabe det oprindelige lydbilled, og man vil nærmer sig en live situation.
Forhåbentligt er placeringen af de forskellige objekter tæt på den oprindelige optagende begivenhed i alle aspekter 3D størrelse osv. og perspektivet bør fremstår som om det er uafhængig af hvor højtalerne står.
For er der noget produceren ikke ved så er det hvor dine højtalere står, nøjagtigheden i lyden mener jeg bl.a. kan måles/bestemmes ved hvor meget højtaleren forsvinder i lydbilledet, målet er ved at være noget når en guitar kan spille midt i højtaleren på samme måde som hvis den guitar var placeret i midten,.
hvor meget perspektivet varierer fra CD til CD er også en god indikator for nøjagtighed i gengivelsen, variation bør være fra et lille perspektiv mellem højtalerne ved en CD til langt udover disse ved den næste CD "En firkantet 3D kasse som udvider sig i alle retninger, horisontalt , vertikalt og i dybden som en kasse, samme dybde overalt uanset hvor objektet er, det gælder også lige bag højtaleren og på ydersiden af denne, dybde bør ikke kun være et noget dybere hul i midten som det tit opleves . En indikator for balance i lyden er også at lyden er ens uanset om man sider ned elle står op på ved ens normale lytte-plads, er der stor forskel er der ubalance/unøjagtighed, sædvanligvis en eller anden form for ubalancen mellem bas og diskant, niveau eller dynamisk/impuls.
Det ovenstående er efter min mening helt grundlæggende viden for at opnår et godt resultat med hi-fi. Samtidig vil mange valg og løsninger fremstår mere klare og logiske.
Hvis målet er hi-fi, som i min definition er en så nøjagtig gengivelse af den oprindelige begivenhed som muligt.
Er målet en sound tilpasset hvad den enkelte kan lide/ også kaldet smag, så vil alt i princippet være gode løsninger og lige godt, det vil som sagt afhænge af smag som er vanskelig/umulig at diskuterer.
Men meget få ønsker en gengivelse baseret kun på "smag" når det kommer til stykket vi ønsker alle en "live" fremtræden i stuen som er svær at skelne fra den originale begivenhed, sådan er det med lyd og sådan er det med billeder, smag er tit bare en "undskyldning for at forsvarer kompromiser", og man kan være mere eller mindre bevist om dette efter min menig , der er faktisk nogen som forsvarer deres "smag" som gjaldt det liv og død.
I stedet for at sige, ja ok jeg har ikke opnået den perfekte hi-fi gengivelse endnu, jeg må erkende at det er simpelthen ikke godt nok det jeg har. men jeg prøver at få det bedre.
Og som sagt man kan aldrig forudsige hvordan en opgradering lyder før man selv har hørt den, så man kan i princippet aldrig læne sig tilbage og sige at nu kan det ikke blive bedre, man vil altid være på vej, men man har naturligvis til en hver tid ret til at vælge at sige at nu er det godt nok til mig.
Jeg vil prøve at dykke ned i nogle aspekter af hvad jeg mener er vigtigt at tage hensyn til.
Mennesker reagerer og forstår hovedsagligt på "forkanterne" af lyden (Mp3 er et resultat af dette faktum.) så impuls og fase forhold er altafgørende, og desværre også tit overset i forhold til de frekvensmæssige aspekter, som både er nemrere at realiserer og måle.
De to aspekter af lydgengivelse hænger dog i mange tilfælde sammen, eller retter sagt burde gøre det, såkaldt minimumfase, stille og rolige forløb, (fasen kan beregnes ud frekvensgang og vise versa) er det optimale, men på grund af menneskets natur ser jeg nok impulsgengivelse som den vigtigste parameter af de to.
Signalet skal være i orden når det forlader rampen/højtaleren, hvad luften evt. gør ved lyden inden den når ørerne, vil være en deformation som er naturlig og som mennesket igennem millioner af år har lært at bearbejde, og det er derfor ikke et problem.
Som Steen Duelund sagde vores apparater bør opfører sig som når lyden gå igennem en meter luft.
Intet er perfekt eller symmetrisk i vores natur. Det er kun mennesket som kan fremstille ting som er dette.
Andenordens-forvrængning er et udtryk for asymmetri, derimod er tredjeordens forvrængning et udtryk for perfekt symmetri. Som bekendt fortrækker vi andenordens-forvrængning frem for tredjeordens forvrængning.
Teknikken modkobling findes heller ikke i naturen, man kan ikke i den virkelige verden når spyddet først er sluppet rende tilbage og rette på kastet.
Eksempler på symmetri og perfektionisme ud over modkobling kunne være. Helt symmetriske kredsløb, digital teknik skaber også symmetri og tilnærmet perfekt stuktur, som kan være sværere for os mennesker at forene sig med.
Eksempler på asymmetri ”naturlig” ikke perfekt stuktur, kunne være rør-forstærkere, højtaler evt. i kabinet, single-ended kredsløb, grammofoner. Desværre er det efter min erfaring ikke bare løsningen at bruge single-ended rør teknik og grammofon, der er alt for mange kompromiser og fejl til hi-fi kan opnås på den måde.
En behagelig og god lyd som muligvis også er befordrende for musikken er nok mulig, men som sagt det jeg forstår ved hi-fi er ikke muligt at opnår på den måde, men disse komponenters fejlstuktur er god nok og bør overføres til ny og mere nøjagtig teknologi i en væsentligt mindre mængde.
Det er vejen til at komme nærmere kilden, men det kræver omtanke og meget arbejde opnår dette med diagramløsninger og komponenter som forvrænger mindst 100 gange mindre end eksempelvis rør-teknik gør.
Det kræver også omhyggelig udvælgelse af de benyttede materialer og komponenter som skal indgår i konstruktionen, men tages alt det i betragtning og det lykkes, så kan man kommer langt viderer end nået rør udstyr nogensinde vil kunne præsterer, man kan kommer derhen hvor det er irrelevant at diskutere teknik fordi der kun er lyden af musikinstrumenter tilbage.
Det burde være en logisk konklusion at vi bør undgår at tilstræbe det helt perfekte og helt symmetriske, da dette for det første ikke er muligt at opnår, og for det andet forsøger man at opnår det "perfekte" vil det typisk resulterer i fejl/biprodukter i lyden som vores hjerne ører vil opfatte som unaturlige og i værste tilfælde som faresignaler.
Strukturen i fejlen er vigtigere end mængden, men der bør efter min mening altid forsøges at opnå så lidt fejl som muligt, men ikke på bekostning af en struktur vi mennesker opfatter som unaturlig/kunstig.
Det eneste jeg med sikkerhed ved altid skal nærme sig det perfekte er energikilden/strømforsyninger og at disse perfekte forsyninger skal deles op separate forsyninger til DAC clock fortrin selve effektforstærker og selve power/effekt-delen osv., men igen er der brugt modkobling og andre tekniske foranstaltninger for at opnår denne perfektion vil der også her skabes fejl og biprodukter som vores ører og hjerne ikke vil finde naturlige.
Så vedrørende strømforsyning mener jeg at der kun en vej, store mængder af elektrolytter eller/og batterier afkoblet med hurtige lytter, og 50Hz dæmpning og stabilitet i spændingen bør etableres med LC CLC LCLC led, en undtagelse er effektforstærkere med transistorer, her bør kun bruges kapacitet i rå/store mængder.
Hvis en større nøjagtighed er nødvendig kan simple reguleringer som zener-dioder eller lignede komme på tale.
At en spænding variere en smule over lang tid har ingen betydning i forhold til lydens kvalitet og er efter min overbevisning langt at foretrækker frem for en total stabil spænding som er skabt ved eksempelvis kraftig modkobling.
Støj fra strømforsyninger bør være bredbåndet/”hvid støj” hvilket igen udelukker modkobling som et middel mod den perfekte strømforsyning. Det samme gælder støj fra de elektroniske forstærkningskredsløb, også her bør der være så lidt støj som muligt, men igen har støjen den forkerte struktur, så er lidt mere støj med den rigtige stuktur at foretrække.
Min erfaring er også at der er en hvis egenlyd i materialer, det kendes fra højtaler-kabinetter, og højtalerenheder, som lyder forskelligt afhængig af hvilke materialer og hvordan man evt. har forsøgt at dæmpe diverse vibrationer og resonanser.
Men et er sikket, helt vibrations og resonansfrit bliver hverken kabinetter eller højtalerenheder nogensinde, og en hvis egenlyd må accepteres, og den egenlyd styres af evt. dæmpning og materialets resonans struktur.
Lidt af den samme mekanisme gør sig muligvis gældende ved kabler og andre elektroniske komponenter, grove tilfælde er mikrofoni i rør, her er det bare ikke lyd som sådan som skaber de forskellige resonansmønstre afhængig af materiale og dæmpning som ved højtaleren.
Men derimod den strøm som flyder i kablet eller komponenten.
Man kan sandsynligvis ændre lyden ved kabler og komponenter ved brug af forskellige materialer og ved forskellig dæmning af disse materialer.
Sølv lyder anderledes end kobber, sølv og kobber kan lyde forskelligt afhængig af den evt. tilførte dæmpning, som kan være i isoleringen. Isoleringen har samtidig nogle elektriske egenskaber som også vil påvirke lyden.
Og hvad der er det ene og det andet er ikke nemt at finde ud af.
Det er klart at nogle valg skal træffes her hvad angår lyd fra de forskellige materialer, ved valg af dæmning vil det være naturligt at vælge maksimal dæmpning, men total dæmpning kan næppe opnås, og de valgte materialer vil mange gange også have en elektrisk betydning, så det er ikke så lige til. Men jeg har ikke selv haft dårlige erfaringer med at dæmpe forskellige ting, så det er måske bare at dæmpe alt hvad der er muligt, sand, bly og linolie vil være gode materialer til denne opgave.
Hvad angår materialer, må valget afgøres udfra hvilke materialer der har en lyd som er nærmest ens referencen, som i mit tilfælde er live instrument lyd.
Det har gjort at jeg har fravalgt bl.a. plastik og kobber, derudover har jeg fravalgt magnetiske materialer de steder hvor det kan lade sig gøre, af den simple årsag at magnetisme kan påvirker signalet.
Jeg må sige at mine valg i høj grad er sammenfaldene med diamagnetiske materialer, Når et diamagnetisk materiale placeres i et ydre magnetfelt, vil der i materialet induceres strømme som genererer et modfelt.
Diamagnetisme - Wikipedia, den frie encyklopædi , det var nu afdøde Michael De Waal som kom op med denne ide, at der muligvis var en sammenhæng her og noget kunne tyde på det.
Alternativet er at bruge feromagnetiske eller paramagnetiske materialer. Som sagt feromagnatisme bør ikke vælges mener jeg udover de steder hvor det er en nødvendig del af komponenten eksempelvis en trafo.
Paramagnetiske stoffer kan magnetiseres midlertidigt når de placeres i et ydre magnetfelt. og de vil tiltrækkes af en permanent magnet, Magnetisme - Wikipedia, den frie encyklopædi
To kendte fænomener som underbygger noget af det ovenstående er følgende, det er velkendt at man kan banke på en ledning og hører resultatet i højtaleren hvis forstærkningen er høj nok, det andet fænomen er at man gå under nogle højspændingsledninger, gerne en kold dag, der høres en summen forårsaget af den strøm som gå igennem ledningerne.
Jeg er ikke i tvivl om at var højspændingsledningerne lavet af et andet materielle så ville den afgivende resonans-mønstrer blive lidt anderledes,
Så påvirkningen gå begge veje udefra og indefra som med magnetisme i forbindelse med strøm og ledning.
Ser man på hårdheden af materialerne er der også her en form for logisk sammenhæng, sølv har den klareste/hårdeste klang/lyd, kobber noget blødere, og guld har den blødeste klang. der er næsten en rigtig pseudo videnskabelig sammenhæng her.
Det kan altså skabes "resonanser" begge veje, udefra som indefra med strøm, derfor er dæmpning af komponenter , kabler og apparater som mange har observeret måske en af de mere effektive metoder man kan benytte for at opnår bedre hi-fi. Som nævnt tidligere er sand , bly og linolie gode materialer til denne opgave.
For en realistisk/naturtro gengivelse af en begivenhed vil optagelsen have en afgørende betydning.
Er høj troværdighed mod begivenheden ens mål bør optagelsen fortages på afstand og helst med to mikrofoner med ca. 20-30 cm (hovedstørrelse) afstand, eller mikrofonerne kan lægges oven på hinanden og vinkles 90-120 grader (såkaldt X/Y opstilling).
To mikrofoner med en Jecklin Disk imellem mener jeg selv er det bedste kompromis, se evt her: stuDIY: Recording Studio Do-It-Yourself � Blog Archive � DIY: A Jecklin Disk for Stereo Recording with Omni’s
Multi-mikrofon næroptagelse som til sidst er klistret sammen ved mikserpulten kan ikke give en naturtro gengivelse som vi oplever det live hverken hvad angår instrumenter og slet ikke hvad angår rum som altid vil være kunstigt lavet med "rumklister/ekko", paradoksalt nok er det den absolut mest brugte optagelsesmetode i dag, den er effektiv, sikker og giver gode muligheder for manipulering af lyden så der kan tilpasses til de forskellige gengivelses-apparater, og det kan da sikkert også give en ”fed og lækker” lyd.
Men prøv alligevel at gå tilbage i tiden til 50-60erne hvor man ikke havde alle de muligheder som man har i dag, naturligvis kan man hører alderen på disse optagelser men overordnet er optagelserne tit langt mere naturtro end moderne multi-mikrofonoptagelser er.
det ”gode” ved disse gamle optagelser i forhold til moderne simple optagelse er deres større indhold af for ørerne /hjernen behagelige lige ordens THD asymetri plus den ører venlige overstyring som giver indtryk af liv live og gang i den.
Denne kombination af fejl på disse gamle optagelser giver tit en god lyd på det ikke helt perfekte moderne anlæg som typisk har meget lav THD , men den THD har ikke altid den rigtige struktur. Den struktur kan den gamle optagelse så tilfører kæden.
Hi-fi kæden starter med optagelsen og slutter ved ørerne og kan paradoksalt nok være bedre end det svageste led, det hele drejer sig om det samlede resultat, den stuktur de uundgåelige fejl samlet vil give.
Desværre findes der ikke ret mange moderne optagelser som er lavet simpelt med to mikrofoner og på afstand af begivenheden, er man heldig at finde noget er det ofte meget speciale ting hvor musikken ikke er i højsædet og typisk vil det være ret uinteressant musikalsk, det kan være nogle ikke særlig dygtige armaturmusikere eller idealistiske hi-fi entusiaster som har forsøgt sig med optagelse af lyd.
De mange lidt større selskaber som typisk sælger til hi-fi entusiaster og bryster sig gevaldigt med hvor naturtro deres optagelser er sjældent så naturtro som de siger, det vil man vide hvis man virkelig har hørt simple optagelse uden nogen form for manipulering.
Disse meget simple moderne optagelser kan på et typisk og selv meget dyre anlæg lyde meget! dårligt, måske fordi optagelserne mangler alt den overstyring og forvrængning, bulderbas osv som de gamle optagelse har og som gør at de tit falder væsentligst mere heldigt ud på et moderne anlæg.
Den situation at det ikke lyder godt vil disse selskaber naturligvis nødigt risikerer, det er trods alt en forretning, og priserne er høje, så en hvis tilpasning/fløde til de hi-fi anlæg som typisk sælges i dag er der foretaget.
Men for man disse meget simple ægte forvrængnings fattige naturtro optagelser til at spille rigtigt så er der også garanti for at man kan afspille alt fra det værst optagede punk over jazz og klassisk til kor og orgel.
De eneste plader som muligvis vil skuffe en anelse ved at lyde kunstige og måske endda grænsende til det lidt latterlige og oppustede er de plader som typisk er lavet for at lyde rigtigt ”lækkert” på det gennemsnitlige gode hi-fi anlæg, de plader som div hi-fi forums er fyldt med eksempler på og hvor der garanteret ikke er en tone som ikke er manipuleret på den ene eller anden måde, det kunne være Patricia Barber Diane Krall osv. også en del Jazz trioer som spiller meget laaangsom jazz, er kommet frem i hi-fi miljøet på en lækker lyd, ja alt i den boldgade vil måske skuffe lidt og ikke være et lydmæssigt højdepunkt, men naturligvis kan det afspilles, og helt sikkert mere ærligt, hvilket så kan være en ulempe.
Bruger man sådanne meget manipulerede plader som reference vil resultatet tit blive at det vil være vanskeligt at gengive helt naturtro plader og ens lydmæssige højdepunkter vil være de typiske hi-fi valg.
Bruges naturtro plader som reference så vil anlægget kunne gengive alt, musikinstrumenters lyd fornægter sig aldrig, og vil altid være en fornøjelse at hører på næsten uanset hvor ringe optagelsen evt er. Og der er heldigvis mange plader som har instrument lyd som ikke er totalt spoleret af diverse producerer.
Sist redigert:
