Har ikke sagt at du er forutinntatt, koperviking. Jeg kommenterte innlegget til kortvarig.
Du må lese trådene:
http://www.hifisentralen.no/forumet...andres-tra-der-med-jamring-7.html#post1986904
Jeg har som sagt forklaret mig utallige gange, men jeg prøver en gang til, det er utroligt at man ikke kan diskuterer hi-fi og dets principper uden at folk bliver pisse fornærmet fordi man nævner at det princip som de eventuelt bruger ikke er helt optimalt i forbindelse med hi-fi gengivelse.
Alle løsninger er mere eller mindre kompromisser , nogle løsninger er kompromiser i forhold til den optimale løsning, her gøres ikke noget direkte forkert, men der er nogle praktiske problemer som skal løses, og dipoler kan godt omformes til at være et af disse systemer.
Andre kompromiser gør noget direkte forkert, fordi man kompenserer for andre ting, eksempler kunne være at man vil spare penge, kompenserer for manglende forstærker-effekt ,kompenserer for manglende kvalitet i resten af elektronik-kæden osv men prøver typisk at skabe en sound/en bestemt lyd og det var som sagt ikke meningen med hi-fi.
Basreflex er et sådant princip som skal give ekstra bas på en billig og smart måde , kun et hul og et rør er nødvendigt.
Hornhøjtaler akustisk transformer er et levn fra den tid hvor man havde ganske lidt forstærker-effekt til rådighed, skulle man spille højt så var horn simpelthen nødvendigt , horn bruges da også stadigvæk til stadion-koncerter og på banegårde.
http://youtu.be/0n0g8S3aA0o
Dipoler har fået deres udbredelse på grund af deres såkaldte mangel på "kasselyd" man mener også at kassehøjtalerer mangler rumgengivelse og perspektiv. det laver dipoler så til en hvis grad helt af sig selv.
Og igen andre principper opstår fordi man måske ikke forstår, eller er klar over at PA og hi-fi er to helt forskellige og modsat-rettede ting.
Ved PA skal man lave en lyd /en sound, eller man skal sikre at så mange som muligt kan hører en bestemt begivenhed.
Ved Hi-Fi/stereo skal man lave en så nøjagtig kopi af kildematerialet som muligt, og kun en person er i stand til at hører "begivenheden" optimalt, derudover skal der være så lidt påvirkning fra rummet som muligt.
To helt forskellige opgaver, som giver helt forskellige løsninger i hele kæden både hvad angår elektronik , højtaler, og ikke mindst akustik.
Linkwitz har været en af de store fortalere for dipoler og han gjort meget for at kompenserer for deres manglende "tryk" i gengivelsen osv.
Men hans hovedbegrundelse for at bruge dipoler er at andre højtaler principper ikke kan gengive perspektiv og give rumlig gengivelse. Det kan man læse om
her.
Igen er det en kompensering for manglende kvalitet i resten af elektronik-kæden, hvis signalet kommer helt nøjagtigt/præcist frem til en lukket kasse-højtaler/eller akustisk ventil , og systemmet har det rigtige Qt som sikre perfekt impuls gengivelse i bassen , så vil højtaleren forsvinder totalt og perspektivet vil står helt frit af højtalerene , og ingen kasselyd vil/kan/kunne observeres.
Skulle kassen rasle lidt vil det typisk virker som når noget rasler ved en live-gengivelse , hjerne og ører observere det ikke som specielt generende fordi man automatisk vil fokuserer på selve begivenheden.
Men det kan sagtens lade sig gøre at lave en kasse som ikke rasler/viberer noget af betydning , det er praktisk problem , som typisk dog både kan bliver tungt og dyrt, men løses kan det.
Så som sagt kommer kildesignalet perfekt frem til en lukket-højtalerer/akustisk-ventil og man har dæmpet evt med en LEDE så kan perspektivet varierer i alle dimensioner som intet andet højtalerprincip er i stand til at gøre, og det er det som det drejer sig om , det dreje sig ikke kun om at have et stort perspektiv, det drejer sig om at kunne gengive det mindste og samtidig det største perspektiv på en stabil måde afhængig hvad der er på kildematerialet.
Og det kan lade sig gøre fordi man er nærheden af den ideale situation med minimum indblanding i signalet fra selve højtaleren og rummet. Har man så også en elektronik-kæde som leverer et perfekt signal, så er det tæt på kun at være en formidling af kildematerialet. Og det er rigtig hi-fi i ordets oprindelige betydning.
Men er signalet ikke i orden vil man typisk fornemmer at lyden kommer mere eller mindre fra det punkt hvor højtaleren står og "kasselyd" er resultatet, med samme elektronik vil dipolen typisk virke mere fritstående og give bedre "rumgengivelse", men det er altså noget dipolen selv laver.
Igen taler vi om et princip som er en kompensering for manglende kvalitet i resten af kæden, mere end at det er det optimale princip set i forhold til hvordan stereo grundlægende virker.
Men kan man dæmpe alt påvirkning fra bagsiden fra dipolen, både for den indvirkning der vil være på frontlyden , og den indvirkning der vil være i forbindelse med rummet, så nærmer man sig igen noget som virker, og dipoler må betegnes som en bedre løsning end de principper som gør noget direkte forkert.
Jeg har nedskrevet min grundlæggende mening og de principper som jeg arbejder udfra i disse to indlæg, det som berører diskussionen her er beskrevet i begyndelsen af første
indlæg og i begyndelsen af det andet
indlæg