Jeg husker en koncert i det gamle Tivoli´s koncertsal i 1982 med Frank Zappa og stort orkester (truthorn og det hele).
Forestil jer, man lige er ved at finde ind i de meget kompliserede takter der spilles med, nu har man gennemskuet, man hører melodien.
Men så skifter det hele, rytmik, takt, melodi. Øv man havde lige fundet ind, det var så godt.
Der gik ca.10sek så, jaah- man havde igen fundet ind til det som nu kørte, hold-kæft det var godt og- men hvad nu- de skifter igen, øv det var lige så godt.
Men 10sek gik og man fandt atter ind til det de nu spillede og jaah for-satan det var godt osv. osv osv
De spillede meget komplekse brudstykker, måske af et minuts varighed. Man kom helt i trance, flippede helt ud og så skiftede de sku takt og melodi igen.
Først tænkte man, ØV men der gik kun nogle få sekunder, så var man igen fanget af det de spilte.
Og sådan holdt de på i 1.5time.
Specielt husker jeg et potpourri af Beatles-sange (til minde om J.Lennen), og ikke et øje var tørt.
Nok den bedst spillet rock-koncert jeg nogensinde hørte.