Nå, det er lang tid siden, at jeg har berettet lidt om mine Copland apparater, så derfor kommer der her en lille opdatering.
Jeg gemmer min sorte Copland CSA-288 som reserve. Min sølvfarvede CDA-288 Mk. II s.e. har jeg arbejdet en del på siden sidst (2022).
Først og fremmest er jeg jo svært glad for TEAC VRDS-drev. Så jeg har en række VRDS-10 or T-1 på lager som reservedele: både drev, display og servo board kan bruges. Men da Copland jo valgte at bruge det billigere grønne plastik VRDS-drev i CDA-288, og senere et rent Sony drev i CDA-289, fordi TEAC ikke længere ville sælge løse drev til andre producenter.
Men som jeg tidligere beskrev, er et VRDS-10 drev anderledes, med bl.a. anden laser som er mere præcis, en Hall motor til at drive den store øverste tallerken, og denne er så lavet i metal. Dette drev bruger også en rigtig glas- laserøje, fremfor plastik i det billigere drev. Man skal derfor IKKE rense sin CDA-288/289 med isopropylalkohol, men blot en lille dråbe vand eller glasrens på en vatpind (uden at trykke), da plastikken kan blive tåget. Dette sker ikke på et glas-laserøje. Derudover er den underste del af drevet lavet med magnetiske skinner til laser-bevægelse. Denne løsning er mere præcis end tandhjul med hak, samt lydløs og meget hurtig. I nogle TEAC VRDS maskiner er det det grønne plastik drev som lyder lidt bedre, men det er fordi det er implementeret på en lidt anden måde. Lige så snart man bevæger sig længere op i Teac og Esoteric maskiner, er det dette metal drev CMK 3,2, som bruges i en lang række maskiner.
Derfor besluttede jeg at undersøge, m jeg måske kunne bruge et VRDS CMK-3,2 drev, da det er langt bedre, i min ene Copland CDA-288 Mk. 2 s.e.
Drevet er dog noget større end det billigere grønne plastik drev, så der skulle en del modifikationer til, for at indbygge det. Jeg har laver affjedringssystemet på CMK-3,2 om, så det passer i CDA-288. Jeg har også lavet selve monteringen om, da de svejsede ben til CMK-4,2 (det grønne plastik drev, er anderledes. Det er dog meget factory at se på.
Derudover skal der modificeres på den underste del af drevet, da den kompositramme som holder det sammen, sammen med motorer og andre dele, er for høj.
På Teac sidder display nederst og skuffen øverst. På Copland CDA-288 sidder det omvendt, og derfor er der ikke så meget højde at arbejde med, nedad.
Ligeledes skal den store metalramme i den mellemste del af drevet laves om, da den er for stor til at kunne være i CDA-288.
Den har jeg så skåret til af flere omgange. Nu passer den. Jeg måtte også modificere det lille Copland printkort til display og betjening.
Men opgaven slutter ikke her, da Teac's servo styring af laseren i et CMK-3,2 drev er langt mere avanceret og manuel justerbar. Derfor indbyggede jeg et sådan nyere servoboard i min Copland CDA-288, og satte strøm til. Det virkede til dels. Det roterede og drevet afspillede, men der kom en meget fejlfyldt lyd ud. Derfor måtte jeg finde ud af, hvad Coplands grundlægger Ole Møller havde lavet for at få det andet servoboard som passer til det grønne plastikdrev CMK-4,0, til at virke.
Jeg så godt efter på servoboardet, topside og underside, og opdagede, at Ole havde indført 3 små lus på printet, som omgik et udgangsfilter før konverterne. Dette kopierede jeg på på det anderledes servoboard til det nye CMK-3,2 drev, og voila, det hele spillede! Jeg har talt med mange om denne ombygning, før jeg lavede den, og som alle sagde, at det kan man ikke. Men det kan man altså. Dog måtte jeg selvfølgelig købe noget udstyr, for at kunne justere alle servo systemerne, så både et digitalt oscilloskop og et analogt, samt en tonegenerator er absolut nødvendige, samt selvfølgelig et godt true RMS multimeter, samt stabile gode prober. Et analogt 100Mhz oscilloskop med 2 kanaler er meget bedre at aflæse diamond pattern på, end et digitalt ( i mine øjne).
Hvordan lyder det så? Meget bedre. Ole Møllers strømforsyning og konverterboard i CDA-288 er langt bedre end det Teac lavede i sin tid. Mere dynamik, mere opløsning, finere detaljer, dybere bas som samtidig er mere stram, og et større lydbillede. Stemmer står mere klart og mere i fokus. En bedre og mere naturlig lyd. En rigtig rigtig god opgradering.
Men der er selvfølgelig også endnu bedre VRDS drev. Esoteric lavede endnu bedre versioner, hvor man blandt andet fokuserede på bedre servosystemer, bedre og mere præcis aftastning, samt bedre (variabel) gangstabilitet og færre læsefejl, som jo giver mindre behov for fejlkorrektion. Generelt er det sådan, at jo lavere tal et VRDS-drev har, jo bedre er det. Altså er et CMK-3,0 drev bedre end CMK-3,2, som er bedre end CMK-4,0. Og igen er et CMK-3,2s bedre endnu, men endnu bedre er et CMK 2,0, men som igen overgåes af CMK-2,0s. Det bedste til alle tider er et CMK-0. Det absolutte topdrev, som nogensinde er lavet. I mine øjne bedre end alle nyere Neo-drev (de fleste Neo-drev bruger et "0" foran bogstavet, for eksempel P-02).
Derfor købte jeg et CMK-3,2s drev, som har en langt bedre øverste bro, samt en langt mere udviklet og bedre øverste tallerken. Dette drev sidder blandt andet i Esoteric P-30 og P-50.
Dette drev er let at indbygge, og sidder nu i mine ene Copland CDA-288 Mk. II s.e. Selve den øverste bro er en konstruktion i flere lag, og er i sort aluminium (langt færre lysrefleksioner). Dernæst er der et lag i teflon ovenpå, og til sidst er der en 6mm plade i rustfrit stål. For at dæmpe vibrationer og skabe stabilitet.
Det giver bedre lyd med mindre forvrængning, specielt i diskanten. Mere ro og anslag i bassen. Og sjovt nok mere dynamik.
For ikke at overanstrenge indbygningen, har jeg også indsat et lidt længere multikabel, end det som Teac/Copland bruger.
Rigtig god lyd.
Men man kan vel altid forbedre mere, så derfor udviklede jeg en ekstra bro, på samme måde som Esoteric, og monterede den i forlængelse af den eksisterende bro. Om det giver bedre lyd, kan jeg ikke helt sige, men det giver i al fald ikke dårligere lyd, og konstruktionen med hele drevet er nu mindre modtagelig overfor vibrationer udefra.
Den næste skridt er, at jeg laver mit eget VRDS drev. Jeg har også købt et Esoteric P-2s (altså et CMK-2,0s drev), som er langt bedre endnu.
Dette vil jeg så indbygge i mit eget setup således, at jeg kun bruger dele af drevet, sammen med mit eget drev. Det er på tegnebrættet. Og det skal selvfølgelig indbygges i min Copland CDA-288. Jeg arbejder også på, at lave en god løsning til at lukke for al udefra kommende lys, som kan og vil skinne ind i drevet, og forstyrre laserens aflæsning. Det bliver også en del af mit eget drev. Jeg har også nogle ideer til at forbedre det øverste leje i den øverste bro, til at minimere friktionen til den øverste tallerkens centerleje.
Men inden da, vil jeg se nærmere på hvordan Copland lavede strømforsyningen i CDA-288. På Mark 1 og Mark 2 modellerne er der visse forskelle. I selve strømforsyningen, er det en enkelt kondensator, som er en smule større.
Mere om dette senere.
Lyden på min Copland CDA-288 Mk. 2 s.e. er langt bedre end den var, og den har aldrig været dårlig. I nogle af de gamle test, er den beskrevet som lidt for langsom og varm, men det kan jeg slet ikke genkende i min standard CDA-288 og slet ikke på min modificerede CDA-288 mk. II s.e. Den spiller klasser bedre end min anden umodificerede Copland CDA-288 (mark 1), som ellers er rigtig god. Og jeg mener, at den spiller fuldstændigt lige så godt som blandt andet Mark Levinson No. 37/38 og 390, McIntosh MCD-350 og MCD-500, Audio Research CD-5, BOW ZZ-eight og flere andre, også det nu hedengangne Wadia 861SE (i standard udgave, ikke modificeret). Disse har dog også det indbyggede problem, at de kan aflæse Super Audio CD, og derfor har et dobbelt lasersystem, som jeg mener, er et problem. Never mind, RedBook er fint for mig
Og i særdeleshed Copland. Jeg er rigtig glad for Copland og satser på at bruge dem i mange år fremover endnu.
Dette arbejde kan varmt anbefales.
Med venlig hilsen,
Jacques
Litt uenighet om hvem som eier det som trenger service....Steinar. SV
Så litt om CSA 150 sammenliknet med andre forsterkere:remotes-world.com
