Unnskyld at jeg spør, men dette med annenharmonisk, fjerdeharmonisk osv i motsetning til 1, 3, 5 osv. har vært en "vedtatt sannhet" i snart en mannsalder, og kanskje lenger tilbake for alt jeg vet. Men er det så "enkelt", og er det virkelig der magien til et rørforsterkeri ligger?
Det er ikke helt så enkelt , men alligevel overraskede Bob Carver i 1985 med at få en transistor-forstærker til at lyde som en dyr Conrad Johnson rørforstærker , Carver arbejde med såkaldt nulling , man sammenligner to forstærkere igennem et kredsløb som udleder differensen/forskellen på de to apparater, denne forskel blev gengivet af en højtaler, ingen lyd i højtaleren er lig med at de to forstærkere ens , mere teknisk udtrykt de har ens overføringsfunktion.
Jeg mener Quad lavede noget tilsvarende for at vise at deres model 405 var den perfekte forstærker, en ledning med forstærkning som de udtrykte det.
For at opnår nulling justerede Bob Caver bl.a. alle de harmoniske , sikrede at strømforsyningerne i de to forstærkere ydede det samme, forstærkerne ydede samme effekt , han justerede til ens dæmningsfaktor , har sikrede samme frekvens og fasegang , og sikkert mere.
Carver satsede på at differens-signalet skulle ned på -70 db/svarer 3160 gange som igen er lig med 0.03% forskel på de to forstærkere , så mente han at de to forstærkere ville lyde ens , det gjorde de dog ikke i første omgang , testholdet hørte forskel , og Carver måtte i gang igen , det viste sig at være en variotrafo Carver havde brugt som ikke kunne leverer tilstrækkelig strøm ved gengivelse af musik, således at de 70 db faldt til 35 db i det aktuelle testrum hvor netstrømmen var optimal.
Carver fik justeret tingene og opnåede de 70 db både i sit arbejdsrum og testrummet , og testholdet kunne umiddelbart ikke detekterer nogen lydforskel , ved nær-lytning fandt testholdet dog nogle nuanceforskelle og Carver måtte tilbage og rette til, derefter lykkes det, og Carver havde vundet udfodringen
https://en.wikipedia.org/wiki/Bob_Carver, en moderne udgave af sådant et kredsløb som Carver brugte kunne være dette dette program .
Audio DiffMaker.
Forsøget er fuldstændig beskrevet her
The Carver Challenge | Stereophile.com
Hvad kan man konkluderer ud fra dette forsøg , teoretisk er man på fast grund.
Er to overføringsfunktioner helt ens så bør den resulterende lyd også være ens, er de to overføringsfunktioner forskellige vil der også være en lydforskel.
En fuldstændig perfekt overføringsfunktion indput lig output er ikke en mulighed , men man kan komme meget tæt på , også tættere end de -70 db , er de apparater så ens lydmæssigt?, Et faktum er også at den mest perfekte overføringsfunktion ikke altid er den som foretrækkes til musikgengivelse .
Man kan clone en overføringsfunktion, det var det Carver gjorde med succes.
Hvert apparat har i princippet sin egen unikke overføringsfunktion, derfor er der lydforskel på alt som ikke er helt ens.
Enhver form for smag eller valg fra en hi-fi entusiast eller en konstruktør er en valg af en unik overføringsfunktion, jeg mener man bør følge to veje , prøve at lave en så perfekt overføringsfunktion som muligt rent teknisk , men lad det afgørende valg afhænge af om musikken gengives korrekt .
Forsøget viser at 0.03% afvigelse i mellem to overføringsfunktioner var tilstrækkeligt nøjagtigt til at ingen lydforskel kunne detekteres i forsøget.
Det kan også konkluderes at power til apparatet både net-forsyning og interne powerforsyninger er helt afgørende for resultatet.
Om vi her efter 30 år kan høre mindre nuanceforskelle i lyden end i 85 tja, jeg formoder det, og håber det, jeg er i hvert tilfælde selv rykket betragteligt i mod bedre hi-fi i de 30 år.
Som sagt er der uendelig mange forskellige overføringsfunktioner og enhver valgt stump/komponent og enhver valgt teknisk topologi vil være med med til at forme en unik overføringsfunktion for det aktuelle apparat.
En komponent/et kabels bidrag til overføringsfunktionen er typisk lavt i forhold til forskellige kredsløbs-løsningers bidrag, men komponent bidrag kan blive forstærket op og derved blive mere betydende.
Jeg ville ønske at Carver havde arbejdet viderer med sit koncept , eller andre havde overtaget det , men det var naturligvis kontroversielt i branchen, fordi hans forsøg viser at der ikke er så meget hokuspokus og guru over hi-fi.
Forsøget både bekræfter og afkræfter at måske er de mest diskuterede emner inden for hi-fi måske bare BS, eksempelvis at der skulle være lydforskel på kabler , komponenter (kondensator,modstand , rør, spole osv.) , komponenterne vil utvivlsomt ændre overføringsfunktionen lidt, men er det nok til at det blive hørbart og er der nogle ændringer af overføringsfunktionen mere hørbare end andre, er der nogen ændringer som virker som salt og peber i mad, mange spørgsmål.
Jeg er ret sikker på at Carvers forstærker har en mere perfekt overføringsfunktion end enhver rørforstærker, men Carver indrømmede under forsøget at Conrad Johnson forstærkeren lød væsentligt bedre end hans egen forstærker, så Carver skulle hjem og "degenerere" sin egen forstærker for at opnår en anden klang.
Han begyndte i øvrigt senere at sælge forstærkeren med den kopierede overføringsfunktion.
I dag er Bob Carver her
bobcarvercorp rør i rå mængder, er det bare forretning, eller kan rør alligevel noget som en transistor-forstærker ikke kan. uanset om man har kopieret overføringsfunktionen fra en top rørforstærker.
Eller er det bare nemmere og sjovere og mere spænde at bygge viderer og forbedre på en god grundopskrift/en god overføringsfunktion.