Oops, jeg har 560 ohm utgangsimpedans. Gjett hvorfor������.
Hvilen opamp kan passe? Den bør ha bedre spenningsving enn opa2134 (?)
Jeg mener at en opa2134 kan bruges , men man kan naturligvis finde noget bedre, det kan man næsten altid, udgangsforstærkeren kan højst håndterer 3V rms på sin indgang hvilket svarer til en peak værdi 1.41 3 4.23V og det kan en opa2134 sagtens leverer.
Det kan også beregnes på en anden måde , forstærkeren har 27.5 db forstærkning hvilket svarer til
:
Forstærkning gange = 10^(forstærkning i db/20) det bliver ved 27.5 db gange ca 23.7 gange.
Forstærkeren kan leverer ca 180 Wrms i 8 ohm Watt-rms = Vrms^2/Rload = Vpeak^2/2*Rload det giver omkring 53.6 Volt peak ved fuld udstyring.
Det vil sige at der skal ca 53.6/23.7 = 2.26 Volt peak til at give fuld udstyring, det kan en opa2134 godt klarer med en +-15V forsyning og opa2134 kan arbejde i 600 ohms belastning.
Hvorfor du har 560 ohm udgangsimpedans, det ved jeg ikke, måske rør.
Denne værdi kan få indflydelse på den øvre grænsefrekvens i forbindelse med et kabel som vil have en kapacitet til stel , og derfor danner et lavpas-led . Der skal dog meget høj udgangsimpedans til før det giver alvorlige problemer, eksempelvis ved passiv volumen kontrol.
Et andet problem som er mere udbredt, og som kan have afgørende betydning er at der dannes et højpas filter , altså den nedre grænsefrekvens bliver begrænset af en eventuel overføringskondensator i forforstærkern i forbindelse med indgangsimpedansen i udgangsforstærkeren.
Ydermere kan man have yderligere en indgangskondensator i udgangsforstærkeren, som vil side i serie med udgangskondensatoren i forforstærkeren , det giver samlet en overføringskondensator som er mindre end begge disse kondensatorer, og dermed en højre nedre grænsefrekvens.
Hele koblingen mellem forstærker og udgangsforstærker kan se sådan ud:
Så der er en del ting som kan varierer i koblingen imellem to apparater, ting som man i nogle tilfælde bør tage hensyn til.
Derfor har man inden for audio generelt valgt at sige at man har lav udgangsimpedans 30 til 200 ohm og høj indgangimpedans 22 Kohm til 100 Kohm med 47 Kohm som en slags standart, derved for de forskelige variabler en begrænset betydning, men dog stadigvæk en betydning, noget Asbjørn bl.a. har simuleret en del på.
Der er ingen tvivl om disse ting kan give hørbare lydforskelle , også lydforskelle af betydning, hvis math'ed er dårligt. som jeg vil mene det er i dette tilfælde.
Men det er jo altid et valg imellem pest eller kolera ,skal man komplicerer en signalvej yderlige, eller skal man leve med de problemer en meget simpel og kort signalvej kan give.
Det er ikke altid lige nemt at svarer helt konkret på dette.
Men her vil jeg dog sige en god buffer nok ikke er en dårlig ide.
Ps. Problemet opstår på grund af Anaview's valg af indgangstrin.
En såkaldt
differens forstærker i indgangen , Ps. referer til tegningen i link'et indgangsimpedansen er på V1 med den anden indgang koblet til stel lig med R1, Med V1 til stel så er impedansen R2 + R4 , differentielt mener jeg den er R1 + R2 , så forskelle er der.
jeg ved ikke helt hvorfor de har valgt denne løsning som indgangstrin, det kan næsten kun give problemer med de mange forskelige forforstærkerer der findes ude i de små hjem, men der er jo sikkert en forklaring.
De kunne have valgt noget der ligner kredsløbet længere nede i
linket instrument-forstærkeren , kobles den buffer på som de anbefaler ved problemer , så for man faktisk noget som ligner instrument-forstærkeren. Den løsning som bl.a. Hypex har valgt.
Men man kan sige at nu kan man selv vælge kvaliteten af sin buffer , måske også en slags fordel.
