Planlegger å anskaffe en spiller til et anlegg nr.2 og vurderer en Technics SP10/SL1000.MkII. Er det noen med erfaring fra overnevnte spiller som kan si noe om det vil være en grei investering eller om man bør legge pengene i en helt ny spiller i samme prisklasse? (20-40k) Nå er jeg kun ute etter ren lydkvalitet i første omgang og har ikke tenkt på eierglede, samleverdi etc. Har ikke hørt SL1000, men leser at mange snakker om byggekvalitet og robust konstruksjon. Når det gjelder ren lydkvalitet sammenlignet med nytt på markedet i dag har jeg funnet lite så jeg håper på innspill fra noen som har erfaring fra nevnte spiller.
|
Technics SL1000 eller helt ny spiller
- Trådstarter Membran
- Startdato
- Ble medlem
- 05.07.2012
- Innlegg
- 1.172
- Antall liker
- 294
Hej Membran.
Jeg tror ikke (ved), at du finder en ny spiller til 40000kr der på nogen måder kan måle sig med din omtalte Technics.
Skal man være grov (ekstrem sart), må det svage punkt på omtalte Technics, være samspillet mellem værk og plint.
Her kan du med fordel lave en plint magen til min (se art.omk technics sp-10 for nyligt), den er billig at lave og fungerer.
På den anden side er 20-40 kilo vel lidt meget for en så gammel spiller.
På hifi4all er en til salg for 25kilo.
Måske er det fordi jeg er ude af trit med tiden og ikke kender til nuværende pris-niveau, men jeg ville mene et værk (sp-10) bør ligge på 3-4000kr..
Plinten kan købes som ny (en bra udgave) i england for 3500, og Epa-100 bør vel koste omk. 3000kr., men måske jeg bare er alt for gammel og ude af trit med virkeligheden.
Jeg tror ikke (ved), at du finder en ny spiller til 40000kr der på nogen måder kan måle sig med din omtalte Technics.
Skal man være grov (ekstrem sart), må det svage punkt på omtalte Technics, være samspillet mellem værk og plint.
Her kan du med fordel lave en plint magen til min (se art.omk technics sp-10 for nyligt), den er billig at lave og fungerer.
På den anden side er 20-40 kilo vel lidt meget for en så gammel spiller.
På hifi4all er en til salg for 25kilo.
Måske er det fordi jeg er ude af trit med tiden og ikke kender til nuværende pris-niveau, men jeg ville mene et værk (sp-10) bør ligge på 3-4000kr..
Plinten kan købes som ny (en bra udgave) i england for 3500, og Epa-100 bør vel koste omk. 3000kr., men måske jeg bare er alt for gammel og ude af trit med virkeligheden.
Dersom du har 20-40.000 kr å legge i platespiller nå, ville jeg kanskje og vurdert både JR Trans Rotor ZET-3 og Fat Bob S. Og i den prisklassen må selvsagt Nottingham Hyperspace vurderes. Begge de to er jo klasse-spillere.
Problemet med SP-10-serien ift f.eks SL1200/1210-serien er at det begynner å bli litt vanskelig å få tak i deler til SP-serien. SL-serien har masse oppgraderingsdeler og reservedeler. Jeg har lest at andre som har hørt en topp vedlikeholdt SP-10mk2 ikke overgår en fullmodifisert 1210 i lyd heller. Men det er jo litt smak og behag på utseende.
Om du skal vurdere andre klassiske platespillere enn Technics SP-10 så bør du jo også kikke på Garrard 301 eller 401. Hiv på en fin 12" arm fra Thomas Schick eller en 12" Isokinetik SM750 og en kraftig plint, så har du klasse-spiller. Men en vedlikeholdt Garrard 301 eller 401 med arm vil også komme på mellom 30-40.000 kr til slutt.
Det er i hvertfall mine råd
Problemet med SP-10-serien ift f.eks SL1200/1210-serien er at det begynner å bli litt vanskelig å få tak i deler til SP-serien. SL-serien har masse oppgraderingsdeler og reservedeler. Jeg har lest at andre som har hørt en topp vedlikeholdt SP-10mk2 ikke overgår en fullmodifisert 1210 i lyd heller. Men det er jo litt smak og behag på utseende.
Om du skal vurdere andre klassiske platespillere enn Technics SP-10 så bør du jo også kikke på Garrard 301 eller 401. Hiv på en fin 12" arm fra Thomas Schick eller en 12" Isokinetik SM750 og en kraftig plint, så har du klasse-spiller. Men en vedlikeholdt Garrard 301 eller 401 med arm vil også komme på mellom 30-40.000 kr til slutt.
Det er i hvertfall mine råd
- Ble medlem
- 05.07.2012
- Innlegg
- 1.172
- Antall liker
- 294
Hej Membran.
Jeg kan berette for dig, at tilbage i gamle dage før år-2000, kunne jeg jævnt mærke en forbedring på lyden, når jeg købte nyt,opgraderede.
Jeg havde på daværende tidspunkt masser af penge (og brugte dem gerne), og jeg ved ikke om jeg skal være stolt eller flov men, "money was no objecy".
Men som 90érne skred frem oplevede jeg at, lydkvaliteten ikke blev bedre i takt med mine mange nyindkøb.
Tværtom vil jeg næsten mene, den blev dårligere og dårligere (gælder bare for vinyl).
Desværre er tiden gået med hurtige skridt, og der er nok ikke så mange tilbage af 80érnes super-maskiner, og det afspejles nok i prisen i disse markedskræft-orienterede tider.
Men alligevel vil jeg mene, at kan du få fat i en japansk superspiller (fit for fight) fra dengang, vil den stadig have så meget holdbarhed i sig, som hvad som helst af nuværende produceret udstyr.
Jeg kan berette for dig, at tilbage i gamle dage før år-2000, kunne jeg jævnt mærke en forbedring på lyden, når jeg købte nyt,opgraderede.
Jeg havde på daværende tidspunkt masser af penge (og brugte dem gerne), og jeg ved ikke om jeg skal være stolt eller flov men, "money was no objecy".
Men som 90érne skred frem oplevede jeg at, lydkvaliteten ikke blev bedre i takt med mine mange nyindkøb.
Tværtom vil jeg næsten mene, den blev dårligere og dårligere (gælder bare for vinyl).
Desværre er tiden gået med hurtige skridt, og der er nok ikke så mange tilbage af 80érnes super-maskiner, og det afspejles nok i prisen i disse markedskræft-orienterede tider.
Men alligevel vil jeg mene, at kan du få fat i en japansk superspiller (fit for fight) fra dengang, vil den stadig have så meget holdbarhed i sig, som hvad som helst af nuværende produceret udstyr.
Hei og takk for tipset om hifi4all,
Når du skriver at en ny spiller til 40.000,- ikke kan måle seg med en SP10, regner jeg med at du mener lydmessig? Siden du selv har denne spilleren; hva mener du det er som gjør den lydmessig overlegen og har den noen svakheter jeg bør se etter?
Når det gjelder priser på gammelt, men attraktivt utstyr er det vel markedet som bestemmer. Ikke urimelig å be om 25k hvis den spiller mye bedre enn ny spiller til over 40k
Mvh
Arild
Når du skriver at en ny spiller til 40.000,- ikke kan måle seg med en SP10, regner jeg med at du mener lydmessig? Siden du selv har denne spilleren; hva mener du det er som gjør den lydmessig overlegen og har den noen svakheter jeg bør se etter?
Når det gjelder priser på gammelt, men attraktivt utstyr er det vel markedet som bestemmer. Ikke urimelig å be om 25k hvis den spiller mye bedre enn ny spiller til over 40k
Mvh
Arild
Har hatt SL 1000 mk II, og sidan bytta ymse armar, gått over til LP 12, testa litt av kvart frå Nottingham, Clearaudio og Vpi. Held vi oss til prisområdet du snakkar om:
Jau då, der er mykje skilnad. Eit moment er at gamle SL 1000 etter kvart må påreknast å vere 30 år (minst), og at du må rekne med ein del utfordringar (sjølv om det sikkert ikkje er verste spelaren å gå inn i alderdomen med. LP 12 er ein spelar som på mange måtar er like god, men som ikkje kan bruke platestrammar, og som ikkje er tilpassa 45 rpm, for ikkje å snakke om 78 (om du har av slaget). Clearaudio (i høgare prisklasse, og med tangentialarm) er det mest nøytrale eg har vore bort i, og det er lett å arbeide med desse beista. Nottingham er dei stillaste, og har den svartaste bakgrunnen. Men det eg opplevde som mest gøy, var VPI SSM med rimdrive og tung tallerken. Spelar musikk heilt etter mitt hjarte, sjølv om eg gjerne ville hatt ein annan (tangential?)arm, og ei litt enklare oppstillingsprosedyre.
Hugs at det finnest også andre alternativ i lågare prisklasse.
Jau då, der er mykje skilnad. Eit moment er at gamle SL 1000 etter kvart må påreknast å vere 30 år (minst), og at du må rekne med ein del utfordringar (sjølv om det sikkert ikkje er verste spelaren å gå inn i alderdomen med. LP 12 er ein spelar som på mange måtar er like god, men som ikkje kan bruke platestrammar, og som ikkje er tilpassa 45 rpm, for ikkje å snakke om 78 (om du har av slaget). Clearaudio (i høgare prisklasse, og med tangentialarm) er det mest nøytrale eg har vore bort i, og det er lett å arbeide med desse beista. Nottingham er dei stillaste, og har den svartaste bakgrunnen. Men det eg opplevde som mest gøy, var VPI SSM med rimdrive og tung tallerken. Spelar musikk heilt etter mitt hjarte, sjølv om eg gjerne ville hatt ein annan (tangential?)arm, og ei litt enklare oppstillingsprosedyre.
Hugs at det finnest også andre alternativ i lågare prisklasse.
Hvordan vil du SL 1000 Mk II står seg i forhold til Nottingham, LP12 og VPI rent lydmessig og i hvilket prisleie mener du den lydmessig ville ligget i dag? Noe av tanken bak å kjøpe brukt er å unngå for stort tap den dagen man skal selge igjen. Regner med at en SP10/SL1000 vil holde seg i pris også i årene som kommer.
SP10 / SL-1000 er en klassiker som også låter skikkelig bra. Det har ikke skjedd så voldsomt mye på denne fronten annet enn metallsløydporno... Deler er å få, det finnes fler som har spesialisert seg på nettopp denne p.g.a. de iboende kvaliteter.
LP 12 er vel den aller tryggaste investeringa, om ein skal sjå økonomisk på det. Lydmessig er det litt skilnad, og kva som er best kjem an på preferansane dine, men eg ville nok rekne SL 1000 mk 2 litt bak desse produkta. Men det er argument for SL 1000 også.
SL 1000 funkar veldig godt med ein Michell platestrammar, ei Platter Matter tallerkenmatte, og ei 2- 3 mm høg pakning rundt senterspindelen. Men har nok litt farging av lyden (litt dempa, med ein slags varm klangkarakter og litt manglande utklinging samanlikna med dei tre. SL 1000 er enkel å sette opp, og du kan justere azimuth i fart. Den funkar ganske godt med forbausande mange pickupar, om enn ikkje alle.
Ein Nottingham er veldig fri for alt som heiter eigenlyd, og får verkeleg fram musikken etter innspelinga. Eg ville nok gått for ein superarm til dei flottaste, kanskje ein Kuzma eller noko anna fint. Men hugs at Nottinghamane må skubbast i gong. Ein bagatell, men somme tykkjer det er stusseleg.
Ein Clearaudio Solution eller Champion av høgre kvalitet (eller endå råare modellar) er veldig nøytrale, på den måten akryltallerkar er nøytrale på (til ein viss grad manglande engasjement), men rettare enn dei fleste andre spelarar. Vi nærmar oss masterteip eller digitale kvalitetar, og det kan med rette pickup påmontert brukast til å gruse CD-fantastar på heimebane (dyre, dyre CD-spelarar) Om det skulle vere eit mål. Og har du ein av tangentialarmane til Clearaudio (gjerne den billegaste), vil du få til ganske vanskelege pickupar. Desse armane er veldig gode, betre enn mange luftlagra etter mi meining.
VPI er fyrst og framst engasjerande i lyden, og dei har også veldig god drive, altså skikkeleg dynamisk nyanseringsevne, samstundes som dei kan ta dynamikken heilt ut. Med tung platetallerken (er ikkje lenger å få, bortsett frå til HR-X som kostar styggmykje) får du skikkeleg svart bakgrunn, og du kan trygt samanlikne med Nottingham utan å verte lei deg. Dei har også tydelegare attakk i bassen enn dei andre vi nemner her, særleg om du har rimdrive. Og så bør du ha platekransen deira - beste du kan ha utanom fungerande vakuum, og eit must på "oljekriseplater" i tynnare kvalitetar. Armane er på sett og vis den største utfordringa. Dei er gode, men unipivoterande, passar ikkje alle pickupar, og er vanskelege å få optmalisert.
For ein SL 1000 mk 2 i topp stand hadde eg ikkje gjeve meir enn 20 kkr. Då hadde eg heller brukt pengane til noko endå betre, som det var garanti på.
SL 1000 funkar veldig godt med ein Michell platestrammar, ei Platter Matter tallerkenmatte, og ei 2- 3 mm høg pakning rundt senterspindelen. Men har nok litt farging av lyden (litt dempa, med ein slags varm klangkarakter og litt manglande utklinging samanlikna med dei tre. SL 1000 er enkel å sette opp, og du kan justere azimuth i fart. Den funkar ganske godt med forbausande mange pickupar, om enn ikkje alle.
Ein Nottingham er veldig fri for alt som heiter eigenlyd, og får verkeleg fram musikken etter innspelinga. Eg ville nok gått for ein superarm til dei flottaste, kanskje ein Kuzma eller noko anna fint. Men hugs at Nottinghamane må skubbast i gong. Ein bagatell, men somme tykkjer det er stusseleg.
Ein Clearaudio Solution eller Champion av høgre kvalitet (eller endå råare modellar) er veldig nøytrale, på den måten akryltallerkar er nøytrale på (til ein viss grad manglande engasjement), men rettare enn dei fleste andre spelarar. Vi nærmar oss masterteip eller digitale kvalitetar, og det kan med rette pickup påmontert brukast til å gruse CD-fantastar på heimebane (dyre, dyre CD-spelarar) Om det skulle vere eit mål. Og har du ein av tangentialarmane til Clearaudio (gjerne den billegaste), vil du få til ganske vanskelege pickupar. Desse armane er veldig gode, betre enn mange luftlagra etter mi meining.
VPI er fyrst og framst engasjerande i lyden, og dei har også veldig god drive, altså skikkeleg dynamisk nyanseringsevne, samstundes som dei kan ta dynamikken heilt ut. Med tung platetallerken (er ikkje lenger å få, bortsett frå til HR-X som kostar styggmykje) får du skikkeleg svart bakgrunn, og du kan trygt samanlikne med Nottingham utan å verte lei deg. Dei har også tydelegare attakk i bassen enn dei andre vi nemner her, særleg om du har rimdrive. Og så bør du ha platekransen deira - beste du kan ha utanom fungerande vakuum, og eit must på "oljekriseplater" i tynnare kvalitetar. Armane er på sett og vis den største utfordringa. Dei er gode, men unipivoterande, passar ikkje alle pickupar, og er vanskelege å få optmalisert.
For ein SL 1000 mk 2 i topp stand hadde eg ikkje gjeve meir enn 20 kkr. Då hadde eg heller brukt pengane til noko endå betre, som det var garanti på.
Takk for alle svar. Har fått litt å tenke på. Har glemt å nevne at planen er å montere en 12" Reed 3P eller en SME 312 så plinten må kunne ta denne størrelsen. Får holde utkikk etter en SP10 som er rett priset.
K
Kleine Freiheit
Gjest
Det utelukker vel en SL-1000? Det var vel en komplett spiller?
Hvis du skal bruke en SP-10 drivverk istedenfor, få produsert et custom plinth, og bruke en annen arm er vel svarene fra Audiophile-Arve og sammenligningene med LP12, VPI, etc helt uten relevans?
SP-10 skal vel være ganske nøytralt, og valg av materialer og arm bestemmende for lyden. Mener å ha lest at corian-plinthet i SL-1000 ble regnet for å være ankepunktet mot spilleren.
Mvh KL
Hvis du skal bruke en SP-10 drivverk istedenfor, få produsert et custom plinth, og bruke en annen arm er vel svarene fra Audiophile-Arve og sammenligningene med LP12, VPI, etc helt uten relevans?
SP-10 skal vel være ganske nøytralt, og valg av materialer og arm bestemmende for lyden. Mener å ha lest at corian-plinthet i SL-1000 ble regnet for å være ankepunktet mot spilleren.
Mvh KL
SL 1000 kan lett modifiserast. Du demonterar kabinettet, som består av ein stein, ei gummipakning og eit treunderlag. Bruk gummipakninga til å få laga ei ekstra plate for å auke massen. Eg brukte ei panserplate på 2 cm, som eg fekk skåre ut på eit verft. Dette (og det å ta av lokket) fekk meir nøytral klangfarge. Men det er nok likevel ein eigenlyd i SP10-drivverket. Truleg motoren som forplantar vibrasjonar til senterspindel/platestrammar (som eg brukte).
- Ble medlem
- 05.07.2012
- Innlegg
- 1.172
- Antall liker
- 294
Hej Membran.
Som jeg nævnte før, er det svageste led på sl-1000 plinten.
Men hvorfor skulle Technics ikke kunne lave en plint i topklasse, når de kan lave både arm og værk/motor i topklasse?
Det kan de også...
Og plinten i sl1000 er i sig selv meget gennemført.
Men kontakten (eller mangel på samme) var ikke optimal imellem sp1000 og sp10.
Hvis Technics havde villet det, kunne de have fastgjort værk og plint med araldit (man brugte noget sådan dengang), og alle svagheder ryddet af vejen.
Men Technics valgte en anden og mere lukrativ vej.
De 3-delte maskinen i værk plint og arm.
På den måde kunne de sælge mange seperate værker (sp1o), da de var meget efterspurgte af radiostationer og lign.
Mine lytte-beretninger er derfor kun med værket (sp10) og hjemmelavet plint.
Den helt stærke side er, at sp10 egentlig ikke lyder af noget. Den har ingen kendetegn men er absolut neutral.
Det man får at høre, er pu/tonearm og resten af anlægget. Den tilfører ingenting.
Men,men,men hold endelig fingrene fra org. måtten, den er bedre end alt andet til denne maskine. Man kan da med stor fordel klistre måtten fast til tallerkenen.
Ødelæg heller ikke lyden med div. pladestrammere. Denne maskine er ikke bygget til at fungere med pladestrammer.
Pladestrammer giver vibrationer fra motor og sætter vinylpladen under pres. Det høres som lettere farvet og nedsat dynamik.
Det første som imponerer med denne spiller, er størrelsen på lydbilledet (mest bag højtalerne), dynamikken og den fasthed lyden fremstår med.
Perspektivet er super aftegnet samtidig med harmonierne opstår i rummet.
Her er ikke den fæle sorte øretrættende farveladeagtige baggrund, som findes på akryl-pladespillerne (bl.a VPI), og som i virkeligheden maskerer for rummets naturlige udklingning.
At hvisse britiske remtrukne, flydende ophængte pladespillere, kan give en eufonisk oplevelse når de er tip-top indjusterede, bringer dem langt fra op i klasse med sp10.
Med sp10 er det udelukkende vinylpladen ,der bestemmer hvilken type oplevelse du skal få.
Er du til heavyrock og bettonhal, er det hvad du får.
Er du til folkemusik, optaget i forsamlingshuset, er det hvad du får.
Eller er du til stort symfonisk orkester garanterer jeg dig, at du af og til må helt ud af dit hus, helt ud på vejen for at kigge efter denne koncertsal du er sikker på at høre, inde i stuen foran højtalerne.
mvh nils
Som jeg nævnte før, er det svageste led på sl-1000 plinten.
Men hvorfor skulle Technics ikke kunne lave en plint i topklasse, når de kan lave både arm og værk/motor i topklasse?
Det kan de også...
Og plinten i sl1000 er i sig selv meget gennemført.
Men kontakten (eller mangel på samme) var ikke optimal imellem sp1000 og sp10.
Hvis Technics havde villet det, kunne de have fastgjort værk og plint med araldit (man brugte noget sådan dengang), og alle svagheder ryddet af vejen.
Men Technics valgte en anden og mere lukrativ vej.
De 3-delte maskinen i værk plint og arm.
På den måde kunne de sælge mange seperate værker (sp1o), da de var meget efterspurgte af radiostationer og lign.
Mine lytte-beretninger er derfor kun med værket (sp10) og hjemmelavet plint.
Den helt stærke side er, at sp10 egentlig ikke lyder af noget. Den har ingen kendetegn men er absolut neutral.
Det man får at høre, er pu/tonearm og resten af anlægget. Den tilfører ingenting.
Men,men,men hold endelig fingrene fra org. måtten, den er bedre end alt andet til denne maskine. Man kan da med stor fordel klistre måtten fast til tallerkenen.
Ødelæg heller ikke lyden med div. pladestrammere. Denne maskine er ikke bygget til at fungere med pladestrammer.
Pladestrammer giver vibrationer fra motor og sætter vinylpladen under pres. Det høres som lettere farvet og nedsat dynamik.
Det første som imponerer med denne spiller, er størrelsen på lydbilledet (mest bag højtalerne), dynamikken og den fasthed lyden fremstår med.
Perspektivet er super aftegnet samtidig med harmonierne opstår i rummet.
Her er ikke den fæle sorte øretrættende farveladeagtige baggrund, som findes på akryl-pladespillerne (bl.a VPI), og som i virkeligheden maskerer for rummets naturlige udklingning.
At hvisse britiske remtrukne, flydende ophængte pladespillere, kan give en eufonisk oplevelse når de er tip-top indjusterede, bringer dem langt fra op i klasse med sp10.
Med sp10 er det udelukkende vinylpladen ,der bestemmer hvilken type oplevelse du skal få.
Er du til heavyrock og bettonhal, er det hvad du får.
Er du til folkemusik, optaget i forsamlingshuset, er det hvad du får.
Eller er du til stort symfonisk orkester garanterer jeg dig, at du af og til må helt ud af dit hus, helt ud på vejen for at kigge efter denne koncertsal du er sikker på at høre, inde i stuen foran højtalerne.
mvh nils
Sist redigert:
- Ble medlem
- 20.05.2009
- Innlegg
- 1.239
- Antall liker
- 2.367
Jeg har en original Technics SL-1000P(rofessional)-utgaven av dette systemet. Må si meg enig i Arves beskrivelse, med litt varm klangkarakter og litt manglende luftighet oppover. I mitt tilfelle skyldes dette også kanskje en moderat pick-up, Dynavector 20 Low output, og manglende interesse for og evner til å finjustere sakene. Må også legge til at denne spilleren gir det man er ute etter med direct drive; Driv, stabilitet og lettvint betjening. Altså masse punch i lyden. SL-1000 har voldsomt skyv nedover. En del rimeligere direkte drevne spillere fra denne perioden var nokså anemiske...
Nils sier den ikke er konstruert for strammere. Det er nok riktig, men denne P broadcast-utgaven ble levert med et konisk formet 250 grams lodd til å tre nedover sentertappen. Sentertappen er tynnere enn vanlig. Når man fikk sentrert platen med den ene enden av loddet, kan man snu det og tre den andre enden over sentertappen. Den har større hull, og kommer i mindre grad i kontakt med selve sentertappen, men den presser platene fint ned på matten. Platene kommer heller ikke i direkte kontakt med sentertappen når loddet brukes på den måten.
God vinylhelg
Nils sier den ikke er konstruert for strammere. Det er nok riktig, men denne P broadcast-utgaven ble levert med et konisk formet 250 grams lodd til å tre nedover sentertappen. Sentertappen er tynnere enn vanlig. Når man fikk sentrert platen med den ene enden av loddet, kan man snu det og tre den andre enden over sentertappen. Den har større hull, og kommer i mindre grad i kontakt med selve sentertappen, men den presser platene fint ned på matten. Platene kommer heller ikke i direkte kontakt med sentertappen når loddet brukes på den måten.
God vinylhelg