Ok,Merkeligere er det nok ikke: https://no.wikipedia.org/wiki/Ohms_lovVenter spændt på hva fag videnskaben, har at sige til dette
Ok,Merkeligere er det nok ikke: https://no.wikipedia.org/wiki/Ohms_lovVenter spændt på hva fag videnskaben, har at sige til dette
Hva er oppsiktsvekkende med dette?ja, se det du,- er spændt på at høre hva de lærde har at sige til dette.
Special efter gang på gang at ha fået ørene fyldt op med påstande, om at kabler og kontakter kun har minimal indvirkning på resutatet.
Venter spændt på hva fag videnskaben, har at sige til dette
Den artikkelen om gode gamle Ohms lov hadde nok hatt mye større gjennomslagskraft her på hfs om den var skrevet av f.eks. Audioquest eller NordostMerkeligere er det nok ikke: https://no.wikipedia.org/wiki/Ohms_lovVenter spændt på hva fag videnskaben, har at sige til dette
Greit å unngå slike elementer i anlegget da, etter min mening.Bruk av elementer i anlegget KAN (derfor)* være en viktig faktor for hvilke kabler som gir en forskjell eller ikke.
Litt avhengig av hvor i geografien en befinner seg kan dette være et positivt og velmenende uttrykk.Hestkuk er vel godkjent også tror jeg.Setter opp en liste over hva som er lov å kalle hverandre.
Fusentast, lurendreier, humlepung, molbo, rakker, slyngel, lømmel, skurk, banditt, rabagast, slabbedask, røver og kommunist.
Papphjerne eller treskalle o.l. er ikke listet og folk må holde seg for gode til å ta ibruk slike kraftuttrykk.
Men det er nok riktig at han (dessverre) har lest en del påstander om ette...Nei. Det er ingen ideell lengde eller ideelt tverrsnitt, men seriemotstanden øker proporsjonalt med lengden og omvendt proporsjonalt med tverrsnittet. En dobbelt så lang høyttalerkabel bør ha dobbelt så stort tverrsnitt for å oppføre seg mest mulig likt.Har lest en del påstander om at høyttalerkabler av hensyn til et eller annet i forbindelse med motstand, ideelt sett skal være av en viss lengde (rett under 3 m), medfører dette riktighet?
Nej det gør det bare endnu mere uklart, at komponenter og kabler grundlæggende giver samme lydsignatur i både det analoge og digitale domæne, endda til tider er effekten kraftigere i i det digitale domæne.Mange av innleggene her synes å være basert på en oppfatning av hvordan lydsignaler i det hørbare frekvensområdet påvirkes av signalkabelen. Analoge signaler der amplitude og frekvens er gitt av "lyden" som overføres.
Denne oppfatningen overføres ukritisk til hvordan en mener et digitalt signal påvirkes av en kabel.
Det vil trolig hjelpe på oppfatningen hvis en setter seg inn i hvordan disse digitale signalene er oppbygd og hvordan de overføres.
Vil det fortsatt være like klart at en "digital" kabel vil gi "sortere bakgrunn, større beredde / dybde, mindre støy, etc"?
Et glimrende eksempel på tvetydighetens kunst!Litt avhengig av hvor i geografien en befinner seg kan dette være et positivt og velmenende uttrykk.Hestkuk er vel godkjent også tror jeg.Setter opp en liste over hva som er lov å kalle hverandre.
Fusentast, lurendreier, humlepung, molbo, rakker, slyngel, lømmel, skurk, banditt, rabagast, slabbedask, røver og kommunist.
Papphjerne eller treskalle o.l. er ikke listet og folk må holde seg for gode til å ta ibruk slike kraftuttrykk.
Bruk det aldri mot en politimann på Østlandet. Det ble det en sak av som Hestkuken vant.
Jo men det er ligesom ikke rigtig nok bare at diskuterer det, nogen gange er man også nødt til at prøve i praksis, det chokerer dig slet ikke at en mand som Niels Larsen NLE faktisk blev enormt overasket da han opdagede forskellen på sølv og kobber i samme! kabelkonstruktion.Som vi har diskutert før er den enkleste forklaring på dette et massivt forventningsbias ved seende testing hvor man ubevisst sitter og lytter etter å få bekreftet at "der er lydsignaturen av sølv" og så videre. Og så hører man den signaturen, som forventet, og får bekreftet og ytterligere styrket det synspunktet.
Nå er det ikke meningen å drive noen form for snikreklame for et visst merke, men det kan kanskje være interessant for deg å lese hva salgssjef Hallvar Rostad hos Norsk Hi-Fi Center/Audioaktøren skriver om kabelegenskaper. Dette er sakset fra Slik får du super lyd - Norsk Hi-Fi Center og AUDIOAKTØREN og er en omtale av en kabelprodusent. Det skal sies at jeg aldri har hørt kablene som er beskrevet her, så sannhetsgehalten i omtalen har jeg ingen formening om. Men, Rostad gir her en tydelig lydmessig karakteristikk av henholdsvis sølvkabler og kobberkabler. Noen tanker rundt dette?Finnes det dokumentasjon på egenskapsforskjellene mellom kobber, gull og sølv i HiFi? Hvis noe gir seg utslag i "varmere lyd" eller "klarere topp", så må det være andre effekter enn bare ohms lov. Nå ble jeg fryktelig nysgjerrig på hva dette menes å være.
Interessant med ordet "kommunist" i denne sammenhengen. Finnes det virkelig "kommunistiske" hi-fi-entusiaster? I så fall mener de vel at staten skal produsere musikk- og hjemmekinoanlegg som gis gratis kun til de som kan dokumentere at de har behov for det (tilsvarende ordningen med biler som de hadde på Cuba)? Eller kanskje de vil sette grenser for hvor luksuriøse anlegg innbyggerne kan eie (tilsvarende ordningen med Volga-biler i Sovjetunionen)?Setter opp en liste over hva som er lov å kalle hverandre.
Fusentast, lurendreier, humlepung, molbo, rakker, slyngel, lømmel, skurk, banditt, rabagast, slabbedask, røver og kommunist.
Papphjerne eller treskalle o.l. er ikke listet og folk må holde seg for gode til å ta ibruk slike kraftuttrykk.
Jeg hører forskjell på kabler og mener fremdeles at det er noe tull....Dere som ikke hører forskjell på kabler - mener dette er noe tull. .
Det mest åbenlyse er vil selve modstanden og skindybden, jeg har lavet en simulation tidligere for sølv kobber og guld der er ikke de store overraskelse der, så det er næppe det som er årsagen til lydforskellene hvis man ser på målingerne. Det er også noget der har været undersøgt utallige gange.Finnes det dokumentasjon på egenskapsforskjellene mellom kobber, gull og sølv i HiFi? Hvis noe gir seg utslag i "varmere lyd" eller "klarere topp", så må det være andre effekter enn bare ohms lov. Nå ble jeg fryktelig nysgjerrig på hva dette menes å være.
Jeg både hører og ser syner av og til. Man kan være mørkredd selv om man vet at det ikke er noe der ute.Jeg hører forskjell på kabler og mener fremdeles at det er noe tull....Dere som ikke hører forskjell på kabler - mener dette er noe tull. .
Ja, men det vil være kontraproduktivt å ytre dem på Kabelhjørnet.Noen tanker rundt dette?
Men det er nok riktig at han (dessverre) har lest en del påstander om ette...Nei. Det er ingen ideell lengde eller ideelt tverrsnitt, men seriemotstanden øker proporsjonalt med lengden og omvendt proporsjonalt med tverrsnittet. En dobbelt så lang høyttalerkabel bør ha dobbelt så stort tverrsnitt for å oppføre seg mest mulig likt.Har lest en del påstander om at høyttalerkabler av hensyn til et eller annet i forbindelse med motstand, ideelt sett skal være av en viss lengde (rett under 3 m), medfører dette riktighet?
OK. Beklager, men det svarer ikke helt på spørsmålet mitt, dessverre. Synsing og spekulering er ikke dokumentasjon....Jeg har også selv en fornemmelse af...Finnes det dokumentasjon på egenskapsforskjellene mellom kobber, gull og sølv i HiFi? Hvis noe gir seg utslag i "varmere lyd" eller "klarere topp", så må det være andre effekter enn bare ohms lov. Nå ble jeg fryktelig nysgjerrig på hva dette menes å være.
Skinneffekt er absolutt et reelt (og dokumentert) fenomen. Inntrengingsdybden er proposjonalt i andre potens med frekvens. Mine kollegaer som jobber med mikrobølge er meget opptatt av skineffekt på grunn av at de jobber på GHz-området. Har aldri hørt dette av de som jobber med audiofrekvenser er bekymret for dette.Nå har jeg også lest at bl.a. tverrsnittet betyr noe.
For de som jobber med strømfortrengning/skinneffekt daglig,og da snakker vi i området 100 - 2500 Hz betyr dette noe.
For stort tverrsnitt,og alt vil legge seg ytterst på kabelen.
"Ved store tverrsnitt vil strømmen imidlertid konsentrere seg i ytterkant av lederen,
denne strømfortrengningen skyldes det indre feltet i lederen, og kalles skinneffekt. Utbytte av
økt ledertverrsnitt vil da forsvinne siden strømmen får mindre areal å bevege seg på. Dette
kan delvis kompenseres for ved å isolere enkelttrådene i lederen (Litzkordeller). Dette er en
meget dyr løsning som ikke kan forsvares mot det tapte ledertverrsnittet."
En ikke-nyhet for oss som gir beng.Dårlig nyhet? Oppgradering av USB-kabel er hørbart
Dårlig for hvem?
For han som har sett lyset eller hørt lyden og må bytte kabler?
For de som ikke har noe tro på at det er forskjell og som nå blir fortalt at de tar feil?
Det var da en usædvanlig nedgørende og nedladende måde at behandle et seriøst indlæg på, jeg starter med at nævne det åbenlyse , selve modstanden og skineffekt, derefter henviser jeg til simulationer som det faktisk har taget en del tid at lave , simulationer som ender ud i og viser at det desværre nok i langt de fleste tilfælde ikke er skineffekt som årsag til lydforskellene, undtagen ved meget tykke kabler . Men jeg klargør også at den forskel man oplever ved tykke kabler og skineffekt er forskellige fra den lydforskel man oplever ved forskellige metaler.OK. Beklager, men det svarer ikke helt på spørsmålet mitt, dessverre. Synsing og spekulering er ikke dokumentasjon....Jeg har også selv en fornemmelse af...Finnes det dokumentasjon på egenskapsforskjellene mellom kobber, gull og sølv i HiFi? Hvis noe gir seg utslag i "varmere lyd" eller "klarere topp", så må det være andre effekter enn bare ohms lov. Nå ble jeg fryktelig nysgjerrig på hva dette menes å være.
Min kommentar var knyttet til han som hadde lest påstander, altså om lengden på kabler. Skin effekt er reelt, det samme er transmisjonslinjeegenskaper - som har med lengde å gjøre. Men dessverre ikke for audiofrekvenser - samme hvor mye noen fremmer påstander om dette.Men det er nok riktig at han (dessverre) har lest en del påstander om ette...Nei. Det er ingen ideell lengde eller ideelt tverrsnitt, men seriemotstanden øker proporsjonalt med lengden og omvendt proporsjonalt med tverrsnittet. En dobbelt så lang høyttalerkabel bør ha dobbelt så stort tverrsnitt for å oppføre seg mest mulig likt.Har lest en del påstander om at høyttalerkabler av hensyn til et eller annet i forbindelse med motstand, ideelt sett skal være av en viss lengde (rett under 3 m), medfører dette riktighet?
Nå har jeg også lest at bl.a. tverrsnittet betyr noe.
For de som jobber med strømfortrengning/skinneffekt daglig,og da snakker vi i området 100 - 2500 Hz betyr dette noe.
For stort tverrsnitt,og alt vil legge seg ytterst på kabelen.
"Ved store tverrsnitt vil strømmen imidlertid konsentrere seg i ytterkant av lederen,
denne strømfortrengningen skyldes det indre feltet i lederen, og kalles skinneffekt. Utbytte av
økt ledertverrsnitt vil da forsvinne siden strømmen får mindre areal å bevege seg på. Dette
kan delvis kompenseres for ved å isolere enkelttrådene i lederen (Litzkordeller). Dette er en
meget dyr løsning som ikke kan forsvares mot det tapte ledertverrsnittet."
Jeg prøver ikke å være nedlatende, beklager hvis det ble oppfattet slik. Jeg håper ikke vi behøver å gå i forsvarsposisjon. Som sagt, jeg prøver å angripe dette fra en faglig vinkel. Jeg har problemer med å henge med på forklaringen din bare. Det snakkes om lydeffekter av materialet struktur, materialvalg i kondensatorer, metallets grunnressonanser, noe jeg har aldri har hørt fra faglige kilder.Det var da en usædvanlig nedgørende og nedladende måde at behandle et seriøst indlæg på, jeg starter med at nævne det åbenlyse , selve modstanden og skineffekt, derefter henviser jeg til simulationer som det faktisk har taget en del tid at lave , simulationer ender ud og og viser at det desværre nok i langt de fleste tilfælde ikke er det som årsag til lydforskellene, undtagen ved meget tykke kabler . Men jeg klargør også at den forskel man oplever ved tykke kabler er forskellige fra den lydforskel man oplever ved forskellige metaler.OK. Beklager, men det svarer ikke helt på spørsmålet mitt, dessverre. Synsing og spekulering er ikke dokumentasjon....Jeg har også selv en fornemmelse af...Finnes det dokumentasjon på egenskapsforskjellene mellom kobber, gull og sølv i HiFi? Hvis noe gir seg utslag i "varmere lyd" eller "klarere topp", så må det være andre effekter enn bare ohms lov. Nå ble jeg fryktelig nysgjerrig på hva dette menes å være.
Og dette er faktisk også et resultat.
Ymir sigter også til skineffekt som en mulighed , og skineffekt kan faktisk kommer til at påvirker helt ned til 50 Hz ved kraftledninger hvis de er tykke nok, og der er noget man i den branche medregne og regner med, som man også gør i den anden ende frekvensspektret, i Høj frekvens branchen, her kan tingene simpelthen ikke virker hvis man ikke forsølver aluminium eller kobberet. Jeg har i øvrigt selv i flere år arbejdet med højfrekvens, her er heller ikke guld på stik som i audio.
Jeg kommer så med med forskellige muligheder vinkler og eksempler som muligvis kan fører til at kendt viden men ikke brugt viden kan forklarer lydforskellene. Jeg har bare ikke kunnet gøre det, som jeg også gør det helt klart.
Du ved jo udmærket godt at der er ingen som har et helt klart svar på dette, det er derfor der så meget mombo jombo i branchen. Men det er altså ikke foranlediget af at der ingen lydforskelle er, for det er der,
Det er foranlediget af at ingen ved nøjagtigt hvad som giver disse lydforskelle. Og at meget er baseret på lytteerfaringer ., sådan lyde det og sådan lyder det osv
Jeg så ikke at det var HT-kabel som var omtalt og ikke USB."Midas"
Dersom du legger litt mer velvilje til når du leser så var min kommentar til "MusicBear" og "Asbjørn",og at dette gjaldt høyttaler kabel.
Synes også at det er merkelig at skinneffekt virkningen kun gjelder kraftelektronikk og microbølge i MHz.
Meg bekjent gjelder dette også (skinneffekt) for lavere spenninger også,så det forundrer meg at audio som "eneste" område er unntatt denne effekten.
Spenningen er ikke poenget. Jeg tror ikke den har så mye med skin-effekten å gjøre. Men strømmen. I kraftelektronikk går det mye strøm, lederne er dermed svært tykke. (over 20mm) og dermed kan skin-effekt få en betydning selv ved lave frekvenser siden den oppstår langt inn i lederen."Midas"
Dersom du legger litt mer velvilje til når du leser så var min kommentar til "MusicBear" og "Asbjørn",og at dette gjaldt høyttaler kabel.
Synes også at det er merkelig at skinneffekt virkningen kun gjelder kraftelektronikk og microbølge i MHz.
Meg bekjent gjelder dette også (skinneffekt) for lavere spenninger også,så det forundrer meg at audio som "eneste" område er unntatt denne effekten.
Hvad tror du jeg gør???? , og Hvordan vil du have jeg skal opfatte det anderledes når du bare skriver "Synsing og spekulering" om mit indlæg.Jeg prøver ikke å være nedlatende, beklager hvis det ble oppfattet slik. Jeg håper ikke vi behøver å gå i forsvarsposisjon. Som sagt, jeg prøver å angripe dette fra en faglig vinkel.Det var da en usædvanlig nedgørende og nedladende måde at behandle et seriøst indlæg på, jeg starter med at nævne det åbenlyse , selve modstanden og skineffekt, derefter henviser jeg til simulationer som det faktisk har taget en del tid at lave , simulationer som ender ud i og viser at det desværre nok i langt de fleste tilfælde ikke er skineffekt som årsag til lydforskellene, undtagen ved meget tykke kabler . Men jeg klargør også at den forskel man oplever ved tykke kabler og skineffekt er forskellige fra den lydforskel man oplever ved forskellige metaler.OK. Beklager, men det svarer ikke helt på spørsmålet mitt, dessverre. Synsing og spekulering er ikke dokumentasjon.
Og dette er faktisk også et resultat.
Men lidt interessant er det i den sammenhæng at platinering har så stor lydmæssig konsekvens som det har. For det tyder jo på at der sker noget i overfladen af lederen som er afgørende også ved audio. Men som sagt det som sker er afhængig hvad du platinerer med guld eller sølv i en grad som ikke er til at overhører.
Ymir sigter også til skineffekt som en mulighed , og skineffekt kan faktisk kommer til at påvirker helt ned til 50 Hz ved kraftledninger hvis de er tykke nok, og der er noget man i den branche medregne og regner med, som man også gør i den anden ende frekvensspektret, i Høj frekvens branchen, her kan tingene simpelthen ikke virker hvis man ikke forsølver aluminium eller kobberet. Jeg har i øvrigt selv i flere år arbejdet med højfrekvens, her er heller ikke guld på stik som i audio.
Jeg kommer så med med forskellige muligheder vinkler og eksempler som muligvis kan fører til at kendt viden , men ikke brugt viden kan forklarer lydforskellene. Jeg har bare ikke kunnet gøre det, som jeg også gør det helt klart.
Du ved jo udmærket godt at der er ingen som har et helt klart svar på dette, det er derfor der er så meget mumbo jumbo i branchen. Men det er altså ikke foranlediget af at der ingen lydforskelle er, for det er der,
Det er foranlediget af at ingen ved nøjagtigt hvad som giver disse lydforskelle. Og at meget er baseret på lytteerfaringer ., sådan lyde det og sådan lyder det osv
Vel, "synsing og spekulering" betyr at man mener noe uten at man nødvendigvis har all data til å understøtte eller etterprøve påstandene, eller at det mangler peer-review fra andre. Som sagt, mye av det som er nevnt er noe jeg aldri har hørt om før og det gjør meg nysgjerrig. Og da lurte jeg på om du har 3je-parts referanser til noe av det du fremmer her. Vi er f.eks. ikke uenige om skineffekt.Hvad tror du jeg gør????, og Hvordan vil du have jeg skal opfatte det anderledes når du bare skriver "Synsing og spekulering"
Dette er synsing og spekulering fra min side. Ikke fakta og observasjoner. Jeg tåler å bli utfordret på denne påstanden. Det kan godt være du og jeg har to veldig forskjellige tilnærminger til begrepet "synsing og spekulering".Midas skrev:Derfor må slike beskrivelser som "varmere lyd", "åpnere" osv, være assosiert med det analoge domenet, ikke fra digital overføring. Asbjørn har fremmet en hypotese om jordstrømmer, og under den antagelsen klarer ikke jeg å se at det er plausibelt med skinneffekt-forskjeller i jordstrømmer i USB-skjermer.
Du mener altså når vi på et seriøst fagligt grundlag har fundet ud af skineffekt , hvad som sagt jeg har demonstreret her: http://www.hifisentralen.no/forumet...orsta-r-vi-kabler-godt-nok-3.html#post2048718) og når ohms lov heller ikke rigtig slå til .Vel, "synsing og spekulering" betyr at man mener noe uten at man nødvendigvis har all data til å understøtte eller etterprøve påstandene, eller at det mangler peer-review fra andre. Som sagt, mye av det som er nevnt er noe jeg aldri har hørt om før og det gjør meg nysgjerrig. Og da lurte jeg på om du har 3je-parts referanser til noe av det du fremmer her. Vi er f.eks. ikke uenige om skineffekt.Hvad tror du jeg gør????, og Hvordan vil du have jeg skal opfatte det anderledes når du bare skriver "Synsing og spekulering"
For å gjøre et eksempel av meg selv:
Dette er synsing og spekulering fra min side. Ikke fakta og observasjoner. Jeg tåler å bli utfordret på denne påstanden. Det kan godt være du og jeg har to veldig forskjellige tilnærminger til begrepet "synsing og spekulering".Midas skrev:Derfor må slike beskrivelser som "varmere lyd", "åpnere" osv, være assosiert med det analoge domenet, ikke fra digital overføring. Asbjørn har fremmet en hypotese om jordstrømmer, og under den antagelsen klarer ikke jeg å se at det er plausibelt med skinneffekt-forskjeller i jordstrømmer i USB-skjermer.
Beklager, men jeg føler dette tydeligvis ikke rett plass til å etterspørre teknisk forståelse på trådens tema og at dette drar tråden i krangleretning nok en gang. Jeg slutter nå.
Skal på det stærkeste beklage av ord brugen min, menn fandt desværre ikke et pænere ord for r..slikkere i ordbogen.Ser at Asbjørn ikke liker Usb løsningenT( teknisk) og er også vel også kommet frem til at mene, at denne bør fra vælges vis mulig,- special vis optimal lydgengivelse er målet.
Hver eneste gang vi taler om kabel/ kontakt forskelle har vi også sangen fra koret om blind tester,- men vi er nogle som mener, at vi kun lever en gang og livet er for kort til at spille tiden, da vi stoler på hva lytterne vores,- forteller os
.
Tråd starter har oplevet at der er lydmæssige forskelle på Usb kabler og han er ikke den eneste indeher som har oplevet dette indeher.
Faktisk tror jeg at flertalet av dem som har prøvet oplever dette, men at mange av disse holder dette for sig selv, blandt andet fordi,- at hver gang vi prøver at fortelle hva vi oplever, bliver vi forsøgt latterlig gjort av en surporter gruppe som støtter sig til fag expertisen indeher.
De fleste er vel glade for, at de med relevant fag expertise går ind i diskutionen og kansje stiller sig kritisk til hva den enkelte måtte opleve, og så er de som regel også villige til at dele deres fag expertise med os andre.
Tak for det, asbjørn og i andre som bidrager her.
Men vi begynder ærlig talt at blive dritte led av visse forums deldagere, som deltager her i alle kabel debater, det eneste de bidrager med i disse tråde er at henge sig fast i hva Asbjørn og andre fag expertiser siger, for derefter at forsøge at latterligøre vedkommende som av vanvare kan høre forskelene.
En anden ting som må kan være lurt, er at man i det mindste selv har prøvet ting ut før man begynder at stille spørsmål til hva andre oplever.
Beklager, men vis vi skal have en fornuftig diskution vedrøende vorres hobby, må vi legge dette med forsøge på at nedgøre/ latterlig gøre andre som har en anden opfattelse en selv,- fra os.
Lidt selvinsigt,- Dette gælder også skriveren av dette inleg.
Innlegget er moderert av bjornh.
Er av den overbevisning at opbygningen og kvaliteten( materialer, lodninger, ect) på kontakter og kabler, samt ikke minst imperidans tilpasninge har stor betydning for overføringen av digitale signaler,- av alle slags.Hva er oppsiktsvekkende med dette?ja, se det du,- er spændt på at høre hva de lærde har at sige til dette.
Special efter gang på gang at ha fået ørene fyldt op med påstande, om at kabler og kontakter kun har minimal indvirkning på resutatet.
Venter spændt på hva fag videnskaben, har at sige til dette
...Og hvordan skal dette påvirke den digitale signaloverføringen?
Nå snakker du vel om IP-pakker over ethernet. Ikke om S/PDIF overføring av digital lyd. Det er noe ganske annet. ...Selv om førstnevnte har innebygde mekanismer i protokollen som gjør at pakketap, som er det du snakker om, i sammenhengen er helt likegyldig.Dette kan efter vores mening, resutere i en øket brug av regenerering av digital signalet og øker alt andet like behovet for at re-overføre signalerne gentagne gange mellem avsender og modtager.
På apple computer er det fuld mulig at gå in på softvaren og se på hvor mange gange der har været behov for at re sende signalerne i et givet tidsrom.
M,- har blandt andet studere dette og finder resutaterne han av læser lidt intersante![]()
Det er vil ikke spdif overførsel tråden handler om, men USB overførsel som er en asynkron overførsel i pakker så vidt jeg har forstået.Nå snakker du vel om IP-pakker over ethernet. Ikke om S/PDIF overføring av digital lyd. Det er noe ganske annet. ...Selv om førstnevnte har innebygde mekanismer i protokollen som gjør at pakketap, som er det du snakker om, i sammenhengen er helt likegyldig.Dette kan efter vores mening, resutere i en øket brug av regenerering av digital signalet og øker alt andet like behovet for at re-overføre signalerne gentagne gange mellem avsender og modtager.
På apple computer er det fuld mulig at gå in på softvaren og se på hvor mange gange der har været behov for at re sende signalerne i et givet tidsrom.
M,- har blandt andet studere dette og finder resutaterne han av læser lidt intersante![]()
Godt poeng!Det er vil ikke spdif overførsel tråden handler om, men USB overførsel som er en asynkron overførsel i pakker så vidt jeg har forstået.Nå snakker du vel om IP-pakker over ethernet. Ikke om S/PDIF overføring av digital lyd. Det er noe ganske annet. ...Selv om førstnevnte har innebygde mekanismer i protokollen som gjør at pakketap, som er det du snakker om, i sammenhengen er helt likegyldig.Dette kan efter vores mening, resutere i en øket brug av regenerering av digital signalet og øker alt andet like behovet for at re-overføre signalerne gentagne gange mellem avsender og modtager.
På apple computer er det fuld mulig at gå in på softvaren og se på hvor mange gange der har været behov for at re sende signalerne i et givet tidsrom.
M,- har blandt andet studere dette og finder resutaterne han av læser lidt intersante![]()
Ja dette kan du på en måte godt sige godt sige, men la mig lige understrege med et eksempel:Nå snakker du vel om IP-pakker over ethernet. Ikke om S/PDIF overføring av digital lyd. Det er noe ganske annet. ...Selv om førstnevnte har innebygde mekanismer i protokollen som gjør at pakketap, som er det du snakker om, i sammenhengen er helt likegyldig.Dette kan efter vores mening, resutere i en øket brug av regenerering av digital signalet og øker alt andet like behovet for at re-overføre signalerne gentagne gange mellem avsender og modtager.
På apple computer er det fuld mulig at gå in på softvaren og se på hvor mange gange der har været behov for at re sende signalerne i et givet tidsrom.
M,- har blandt andet studere dette og finder resutaterne han av læser lidt intersante![]()
Vil det sige at der i praksis også foregår en re-generering av signalet mellen Dac og labtop vis der er fejl ell deformering av signalet sent asunkrom til Dac,en via Usb?Godt poeng!Det er vil ikke spdif overførsel tråden handler om, men USB overførsel som er en asynkron overførsel i pakker så vidt jeg har forstået.Nå snakker du vel om IP-pakker over ethernet. Ikke om S/PDIF overføring av digital lyd. Det er noe ganske annet. ...Selv om førstnevnte har innebygde mekanismer i protokollen som gjør at pakketap, som er det du snakker om, i sammenhengen er helt likegyldig.Dette kan efter vores mening, resutere i en øket brug av regenerering av digital signalet og øker alt andet like behovet for at re-overføre signalerne gentagne gange mellem avsender og modtager.
På apple computer er det fuld mulig at gå in på softvaren og se på hvor mange gange der har været behov for at re sende signalerne i et givet tidsrom.
M,- har blandt andet studere dette og finder resutaterne han av læser lidt intersante![]()
Den protokollen har nok også prosedyrer for å håndtere pakketap uten avbrudd eller tap av data.