https://www.forfulgt.dk/forfoelgelse/verdensranglisten
Syrien er nr. 5 på listen i at forfølge de kristne i deres land. Det kaldes ekstrem forfølgelse. Det er trist og det er bekymrende, når det er dem der mest migrerer hertil. Mange unge mænd. Nogle viser med en finger at ens hals skæres op. Vi ved, at der gentagne gange er smidt kristne arabere over bord fra de både, der sejler dem over til Grækenland. Det burde stoppes øjeblikkeligt, så de sendes hjem igen straks og der oprettes lejre, der skal sørge for dem der.
Syrien
I Syrien er det Arabiske Forår på et tidligt tidspunkt blevet kapret af konflikten mellem sunni- og shia-islam. Arrestationer og vold har siden drevet mange syrere på flugt, både internt i landet og til nabolandene.
OPDATERET JANUAR 2015
Placering på Verdensranglisten
Syrien ligger fortsat højt i top 10 på Verdensranglisten 2015. Scoren er yderligere øget fra 79 til 83. Det er bemærkelsesværdigt, at Syrien alligevel går én position tilbage fra nr. 3 til nr. 4. Forklaringen på det er, at andre lande scorer endnu højere og derfor passerer Syrien på Verdensranglisten.
Hovedårsagen til Syriens større score er den øgede indflydelse fra radikale, islamiske grupper, og etableringen af Islamisk Stats kalifat.
Forfølgelsens drivkræfter
I Syrien kan man se tre drivkræfter bag forfølgelsen. Det vigtigste er 'islamisk ekstremisme'. De andre er 'diktatorisk paranoia' og 'organiseret korruption'. Det var under borgerkrigen, at ’islamisk ekstremisme’ udviklede sig til den vigtigste drivkraft foran ’diktatorisk paranoia’.
’Islamisk ekstremisme’: Bag forfølgelsen står eksempelvis: Etniske gruppeledere, ikke-kristne ledere på ethvert niveau fra lokal til national, fanatiske bevægelser, revolutionære eller paramilitære grupper og ens egen (udvidede) familie. Det er sjældent, at 'almindelige mennesker' eller en pøbel har været kilder til forfølgelse af kristne.
De militante fra Islamisk Stat (IS) og i mindre grad dem fra Jabhat al-Nsura og andre radikale grupper, er for tiden de mest hjerteløse anførere for forfølgelse af kristne i Syrien. Kristne plejede at have en forholdsvis stor religiøs frihed før borgerkrigen i Syrien. Det har ændret sig der, hvor de militante grupper huserer. IS introducerede kalifatet i store dele af Syrien og Irak i slutningen af juni 2014. En streng version af sharia-loven blev taget i anvendelse.
Allerede i februar 2014 blev kristne i byen Raqqa tvunget til at underskrive en 'dhimmi kontrakt', der krænkede deres (religiøse) frihed. Nu er de fleste kristne flygtet fra IS-kontrollerede områder. Som et resultat af den øgede indflydelse fra radikale islamiske grupper er samfundet radikaliseret, især i områder kontrolleret af disse radikale grupper.
’Diktatorisk paranoia’: Før borgerkrigen i Syrien kom diktatorisk paranoia mest til udtryk fra regeringsembedsmænd. Staten overvågede kirker – bl.a. deres prædikener – for at finde ud af, om de indeholdt politiske budskaber. I dag overvåger regeringen næppe kristne mere, eftersom de er fuldt beskæftiget med deres kamp imod de forskellige oppositionsgrupper. På grund af krigssituationen er der næsten ingen forsøg på at sikre religiøs frihed for kristne. I vore dages Syrien, ledes forfølgelsen overvejende af væbnede grupper, der kontrollerer dele af Syrien og er villige til at bruge ethvert middel for at beholde magten.
’Organiseret korruption’: I Syrien finder organiseret korruption sted under borgerkrigen med straffrihed og anarki. Det er en måde at berige sig på. Det kan f.eks. være kidnapning for at opnå en løsesum. Syrere med forskellige religiøse baggrunde bliver kidnappede. Bag kidnapningen af kristne er der finansielle, politiske og ideologiske motiver. Kristne har ry for at være velhavende og for at støtte regimet. Det, at de er en del af en sårbar ikke-muslimsk minoritet, spiller også en rolle i forbindelse med bortførelsen af dem.
Den større sammenhæng
Borgerkrigen i Syrien begyndte som en populær opstand i 2011 med krav om øget politiske friheder og økonomiske reformer omtrent som i andre arabiske lande i samme periode. Konfliktens rødder er dog dybere og mere komplicerede og omfatter klassekamp, land mod by og undertrykt politisk frihed. Det kan til dels forklare, hvorfor konflikten så hurtigt udviklede sig til en ekstremt voldelig, sekterisk identitetskamp, der nu har varet i fire år. Den religiøse komponent i konflikten er fortrinsvis sunni mod shia (herunder alawit).
Den syriske opposition bliver mere og mere islamiseret, og borgerkrigen tager mere og mere form af 'jihad' mod den syriske regering. Alle syrere lider meget under konflikten, men visse grupper er i en mere sårbar position end andre.
Et af hovedtrækkene ved den kristne, syriske befolkning er dens kombinerede etniske og religiøse identitet. Et andet træk ved det kristne samfund i Syrien er dets antal, hvilket kan oversættes til dets økonomiske og politiske betydning.
Særligt betydningsfuldt for forståelsen af de kristnes position i forbindelse med den igangværende borgerkrig er koncentrationen af Syriens kristne i strategiske områder i landet, som er vitale for både regeringen og for oppositionens krigsindsats, som det er tilfældet i og omkring byerne Aleppo og Damaskus, og i de sydlige dele af guvernementet Homs nær den libanesiske grænse. Den geografiske koncentration af kristne i strategiske områder er en vigtig faktor i deres sårbarhed, ligesom deres påståede støtte til regeringen.
Typer af berørte kristne
Der er tre slags kristendom, der påvirkes af forfølgelse i Syrien:
- Historiske kristne samfund (den syrisk-ortodokse kirke og den romersk-katolske kirke).
- Samfund af kristne, der er konverteret fra islam.
- Utraditionelle, protestantiske kristne samfund (såsom evangeliske og pinsemenigheder) og/eller andre kristne samfund, der ikke er nævnt herover.
I alt udgør de kristne i Syrien 1,1 million, sammenlignet med 1,8 million før borgerkrigen. Det betyder, at omkring 700.000 kristne er flygtet fra landet.
Al slags kristendom bliver påvirket af forfølgelse med forbindelse til borgerkrigen. For radikale islamiske grupper betyder det intet, hvilket trossamfund en kristen tilhører. Men der er nogle få ting, det gør visse grupper ekstra sårbare.
Kristne fra historiske kristne samfund udgør især et mål, fordi de udgør den største gruppe af kristne. De er spredt over hele landet og er også til stede i konfliktzonerne. I denne gruppe er det lederne, der påvirkes mest, fordi de er de mest synlige. Gejstlige fra historiske kirker er let genkendelige på grund af deres påklædning, hvilket gør dem til et klart mål.
Konvertitter fra islam til kristendommen er specielt under pres fra deres familie, fordi det er en stor vanære, hvis et familiemedlem forlader islam. Dette gælder især i områder domineret af sunni-muslimer, hvor konvertitter risikerer at blive udelukket fra familien eller det, der er værre. Som en reaktion på den øgede radikalisering af islam, er oppositionen fra familie og samfund overfor konvertitter fra muslimsk baggrund øget, især inden for de oprørskontrollerede områder.
Pres fra familien er lidt mindre intens i kurdiske områder, da de kurdiske sunnier generelt er mindre fundamentalistiske. Da myndighederne for tiden har andre prioriteter, er det lette pres fra regeringen formindsket.
Berørte livssfærer
Med borgerkrigen er Syriens samfund afsporet på en sådan måde, at alle syriske borgere er under et hårdt pres. I forbindelse med krigen og IS, der kontrollerer store dele af landet, samt den øgende indflydelse fra islamiske jihadister i oppositionsstyrkerne, er kristne blevet en stadig mere sårbar gruppe. De møder øget trosrelateret pres i alle dele af livet: privat, i familien, i samfundet, nationalt og i forhold til kirkeliv. Dette gælder især for alle kristne i IS-kontrollerede områder og for troende med muslimsk baggrund i hele landet. I de kurdiske områder er situationen for troende med muslimsk baggrund lidt mindre intens.
Privat: Presset er øget på grund af, at store dele af landet er under IS's kontrol. Det begrænser alle kristne i deres personlige tilbedelse af Gud, f.eks. kan de ikke synge højt i områder kontrolleret af radikale islamiske grupper. Under indflydelse fra mere radikale opfattelser oplever troende med muslimsk baggrund i hele landet, især i områder, kontrolleret af radikale islamiske grupper og med undtagelse af kurdiske områder, et højere niveau af pres mod deres private, religiøse liv.
Familie: Især troende med muslimsk baggrund møder øget pres på dette område af livet, hvis deres tro er kendt. Det er dog en smule mindre intenst i kurdiske områder. Troende med muslimsk baggrund kan heller ikke ændre deres religiøse identitet i officielle dokumenter, og de kan ikke officielt have et kristent bryllup eller en dåb, osv. I IS-kontrollerede områder er disse ting problematiske for alle slags kristne.
Samfund: Samfundslivet er ekstremt begrænset for alle kristne i IS-kontrollerede områder. Hvis deres tro bliver kendt, er det problematisk for troende med muslimsk baggrund i hele landet. I oktober 2014 erklærede den salafistiske sheik Yasir al-Ajlawni på YouTube, at 'voldtægt mod alawittiske eller kristne kvinder ikke er imod islams forskrifter'. I IS-kontrollerede områder må alle borgere (herunder kristne) rette sig efter de islamiske regler for påklædning. Kristne bliver tvunget til at betale beskyttelsespenge og overholde regler for handel og mad, herunder forbud mod alkohol.
Nationalt: På grund af landets opdelte tilstand er der mere straffrihed og ulighed. I de regeringskontrollerede områder bliver kristne generelt ikke diskrimineret i det nationale liv. De kan dog møde usynlige begrænsninger i den offentlige sektor. Troende med muslimsk baggrund kan blive behandlet anderledes, hvis deres tro er kendt. Evangelisation og omvendelse fra islam er forbudt. I IS-kontrollerede områder er alle ikke-muslimer, herunder kristne, andenrangsborgere.
Kirkeliv: I områder kontrolleret af radikale islamiske grupper er de fleste kirker enten revet ned eller taget i brug som islamiske centre. Offentlige udtryk for kristen tro er forbudt, og kirkebygninger eller klostre kan ikke blive repareret eller restaureret, uanset om skaden er sket utilsigtet eller tilføjet bevidst. I regeringskontrollerede områder er der mindre overvågning af kristne på grund af krigsforholdene. I hele landet er det umuligt for troende med muslimsk baggrund at gifte sig – det er ulovligt.
Vold
Målrettet vold mod kristne er fortsat gennem Verdensranglistens rapporteringsperiode. Den sekteriske dimension ved konflikten er en faktor, der har gjort kristne som religiøs/etnisk minoritet mere sårbare. Vi har modtaget rapporter om mange kristne, der er blevet bortført, fysisk skadet og dræbt. I forbindelse med borgerkrigen er mange kirker beskadiget eller ødelagt, i mange tilfælde med forsæt.
Det er umuligt at lave en komplet liste over episoder, vendt mod kristne i Syrien. Derfor er der nævnt nogle større episoder fra Verdensranglistens periode:
I december 2013 blev tretten nonner kidnappet fra deres kloster i Maloula. De blev frigivet d. 10. marts 2014 efter løsladelsen af 153 kvinder, der var tilbageholdt uden rettergang. Det var en betingelse, fremsat af de jihadister, der bortførte nonnerne. Nonnerne sagde, at de generelt blev behandlet godt.
I februar 2014 annoncerede IS underskrivelsen af en 'dhimmi' kontrakt med kristne i den nordlige by, Raqqa. Kristne fik valget mellem at konvertere til islam, at blive dræbt eller at underskrive denne kontrakt. Under denne middelalderpagt betaler kristne beskyttelsespenge, og de har kun lov til at samles til tilbedelse i kirker. Offentlige udtryk for kristen tro er forbudt, og kristne må rette sig efter islamiske regler for påklædning. Kristne bliver tvunget til at betale beskyttelsespenge og overholde regler for handel og mad, herunder forbud mod alkohol. Kirkebygninger eller klostre kan ikke blive repareret eller restaureret, uanset om skaden er sket utilsigtet eller tilføjet bevidst. Omkring tyve kristne ledere underskrev kontrakten.
Den 7. april 2014 blev den hollandske præst van der Lugt myrdet i Homs. Fader van der Lugt havde boet i Syrien i mere end fyrre år og traf et velovervejet valg, da han blev i den farlige by for at støtte dens indbyggere. En voldsmand trak ham ud af hans hus og skød ham. Gerningsmanden siges at være ven med en lokal gruppe med tilknytning til al-Qaeda.
I slutningen af juni 2014 proklamerede IS, (der dengang hed ISIS) et kalifat i det område, den kontrollerer i store dele af Syrien og Irak. Som følge deraf var der mange indbyggere, herunder mange kristne, der flygtede.
Midt i al den vold og forfølgelse er der også gnister af håb. Skønt mange kristne har forladt deres land eller er internt fordrevne, er der en vækst i engagement hos de tilbageværende kristne og også mennesker, der har omvendt sig til Kristus i denne sørgelige situation med borgerkrig.
Fremtidsudsigter
Den øgede indflydelse fra militante fra IS og andre radikale islamiske jihadistgrupper vil yderligere opflamme de sekteriske spændinger og især kristenforfølgelse, som kommer oven i det pres, kristne allerede oplever ved at være fanget midt i krydsilden. Selv om det ikke er ét enkelt, men mange forskellige motiver, der driver forfølgelsen i den komplekse syriske borgerkrig, er det klart, at kristnes situation vil blive endnu værre, hvis de militante fra IS og radikaliserede oprørere vinder mere magt.
Det ser ikke ud til, at en ende på volden er nær på trods af det syriske regimes stadig mere afkræftede tilstand. Som Economist Intelligence Unit konkluderer i deres profil af Syrien: “Oppositionen er alt for fragmenteret, og de væbnede grupper er for mange til, at man kan forudse et gnidningsfrit politisk forlig efter Assad. I stedet vil krigen blive til et hundeslagsmål, hvor der er frit slag for alle, og hvor udenlandsk militærintervention i det væsentlige er begrænset til luftangreb mod IS, og hvor økonomien er afhængig af udenlandsk og humanitær støtte”.
Virkningen af borgerkrigen og specielt angrebene på kristne er overordentlig traumatisk. Tilstedeværelsen af kristne som et neutralt element i et samfund med mange forskellige facetter af islam er meget vigtig. Som Wolfgang F. Danspeckgruber, grundlægger og leder for Liechtenstein Institute on Self-Determination ved Princeton University, siger: “Det aldrig før sete fravær af kristne i visse områder i Syrien og Irak på grund af deres fordrivelse og flugt, vil bidrage til ustabilitet og konflikt”. (Syria Deeply, 14. oktober 2014)