Etterklangstid er ikke nødvendigvis negativt, men det har noe med tid å gjøre. De nærmeste bølgene til direktelyden blir førsterefleksjon, disse bidrar positivt til å få litt mindre rot i lydbildet. Om det kommer refleksjoner etter la oss si 20ms etter direktelyden så kan dette oppfattes positivt, og gi en "stor halleffekt". Det er gjerne lyden imellom direktelyden og frem til 20ms man gjerne vil dempe for å rydde opp i lydbildet, med diffusor så får man noe mindre energi i dette området og kan også bidra til å positivt få et bedre lydbilde. Små rom er vel det verste for god lyd, og det er nok også det mest vanlige i det norske hjem. Dra sofa frem fra bakvegg er unormalt i Norge og er kanskje en av de beste gratis tweaks man kan gjøre, det er heller ikke mulig i mange hjem. Har man et stort nok rom, så blir førsterefleksjoner lengre ut i tid og trengs heller ikke å gjøres noe med nødvendigvis med absorbasjon da det blir å oppfattes som romklang og ikke forstyrrende. Hjernen er den som sliter med de forstyrrende refleksjonene som kommer for tett på direktelyden, i tid.
Jeg er enig i meget her, men ikke i det sidste med det, at de tætteste refleksioner på direkte lyden forvirrer hjernen. Jeg finder det meget vigtigt at være opmærksom på, og en afgrundene til, at jeg har så god lyd. Refleksioner forvirrer ikke hjernen, men tværtimod, så hjælper det hjernen, så hjernen hører lyden to gange.
De tidligste refleksioner kommer almindeligvis og forhåbentlig vis så kort tid efter direkte lyden, at det opfattes som en del af det samme.
De bidrager dermed i høj grad til, at vor billede af instrumenter og øvrige lydkilder lyder som de gør. I et videre perspektiv, kan de tidlige refleksioner dermed betragtes som et sags forlægning af musikinstrumenter, hvorfor de udgør en selvklar og nødvendig del af instrumentets sound. Det er tanker fra Stig Carlsson og Claes Weltebrandt fra 1980 tallet.
Jeg har så gode erfaringer med de diffusere jeg bruger på mine sidevæggene. Jeg har tidligere prøvet med absorbering, men det dur ikke hos mig. De Wings jeg bruger, skal sættes ind fra 5-10 ms efter direkte lyden eller senere. Hos mig forsvinder vægge og tag akustisk, rummet opfattes som et betydeligt større rum samtidig med, at diffuserne afklingningen er afpasset hjernens procestid.
Jeg har også brugt diffusion på Frontvæggen, Bagvæggen og sidevæggene. Loftet har en stor del diffusere placeret også. Gulvet er bart fordi at dæmpe guvet er unaturligt, og det er en lyd refleksion vi kender så godt, og den følger os overalt.
En helt nøgen væg er ikke naturlig, men en absorbering af siderefleksionen er bestemt og absolut ikke naturlig. Man fjerner jo noget lyd, og lader andet lyd fortsætte mere eller mindre uhæmmet. Det farver lyden.
Hvis man bruger tykt nok absorbering, vil man opsuge så meget lyd, at det minder som et hul i muren, hvor lyden slipper ud, og hvem gider høre musik i det fri...
Absorbering på sidevæggen er "old School Acoustic". I øvrigt har rummet brug for lyden længere tilbage i rummet.
Det skal dog siges, at har man et dårligt lytterum, kan det være nødvendigt at gå på kompromis og dæmpe sidevæggene.