Hvorfor vil du ikke ha noe med Audiocompaniet å gjøre?
Copland's venner
- Trådstarter KHH
- Startdato
Diskusjonstråd Se tråd i gallerivisning
-
Litt uenighet om hvem som eier det som trenger service....Steinar. SV
Mener Audiocompaniet at forsterkeren er tyvegods. Eller er det reklamasjon du snakker om? I første tilffet så vil jo repratør få problemer med suport fra fabrikken. Av erfaring har jeg oppdaget at Copland gjør en del spesielle løsninger, så krever litt av repratør å få oversikt over kretsene. Uten å ha skjema. Kan selvfølgelig være at Cta506 er enklere enn mitt produkt. Men tipper det koster en del tid bare å finne ut av kretsene.Tilbake til testen av CSA 150:
Neste høyttaler som ble testet ut var Snell type Civ. Dette er en gammel høyttaler, produsert et stykke ut på 90-tallet. Tre- og en halvveis konstruksjon, med supertweeter på baksiden og 10 tommer bass.
På samme måte som med LS3/5A, var dette kanonmatch. Homogent, åpent og med dyp og fast bass. Uanstrengt og luftig. Her fikk CSA 150 demonstrert kvalitetene til fulle. En herlig kombinasjon!
Så litt om CSA 150 sammenliknet med andre forsterkere:
ASR Emitter 1 Version Blue: ASR er en rå forsterker. Den har stålkontroll, og er helt fri for forvrengning og ulyder. Ingen form for hard transistorlyd. Klangbalansen er nøytral, med en svak antydning til varme. CSA 150 har mye av samme karakter, men den er ikke fullt så klinisk. Det er mer liv og nerve i lyden fra CSA 150. På Harbeth heller jeg i retning av at ASR låt best. På enkelte opptak låt ASR best også på de andre høyttalerne, men ofte ble det omvendt. På de fleste opptakene ble det mer liv og sammenheng i lyden med CSA 150, og bedre driv og rytme. ASR koster ca. 90 000 i min utgave, og det er godt gjort at CSA 150 konkurrerer mot ASR, og slår den på flere punkter. ASR har verken RIAA eller DAC.
Electrocompaniet ECI 1 FTT: ECI 1 er svært musikalsk og behagelig. Det er mer liv og luft i lyden med CSA 150, og klangkarakteren blir noe lysere. Det skjer uten at lyden blir mer aggressiv eller påtrengende. Detaljer trer bedre frem på CSA 150, og lydbildet blir mer åpent og luftig, uten å miste substans og bli for tynt. På noen opptak som er alt for lyse i utgangspunktet, foretrakk jeg ECI (fordi den er mindre åpen og kamuflerer), men på mer balanserte innspillinger foretrakk jeg CSA 150 med god margin.
Electrocompaniet ECI 6: Mye av samme vurdering som med ECI 1, men forskjellene mellom ECI 6 og CSA 150 er kanskje noe mindre.
Audio Innovations Series 500: Series 500 spiller særdeles ørevennlig på litt lystklingende høyttalere. På mer nøytrale høyttalere foretrakk jeg klart CSA 150.
Rega Brio: Brio deler mye av klangkarakteren til CSA 150. Veldig dynamisk og engasjerende lyd som skaper liv også i mer kjedelige innspillinger. Men man merker prisforskjellen; CSA 150 låter rett og slett mye mer sofistikert.
Konklusjon: CSA 150 er en ekstremt god forsterker. Den er tunet slik at den kan anvendes på mange ulike høyttalere, med godt resultat. CSA 150 gir en kombinasjon av åpenhet, luft, dynamikk, engasjement og musikalitet som er enestående. Klangbalansen er perfekt, med et ørlite innslag av varme. Lyden er organisk med flott substans. Jeg fikk ikke prøvet RIAAen inngående, men tok en rask avprøving med min Technics SL-1200GR med Ortofon Concorde Century. Det låt svært bra. Også DACen i CSA 150 låt formidabelt, selv om den heller ikke ble grundig testet. Forsterkeren jeg lånte hadde blåtann-modul. Blåtann var lett å koble opp, og fungerte perfekt.
Mye taler for at jeg går for en CSA 150. Men jeg har også lyst til å prøve Copland CTA 408. De mindre modellene i CSA-serien er også interessante. Vi får se!Sist redigert:
Jeg kjøpte denne forsterkeren på Fretex av alle steder. Den ble stjålet fra Audiocompaniets butikk i slutten av 2019. Så gikk Audiocompaniet noen måneder senere konkurs , og Akustisk Bureau kjøpte deretter varelageret.
Jeg har vært i kontakt med bostyrer for konkursen, og de mener at forsterkeren IKKE inngikk i varebeholdningen som ble kjøpt av Akustisk Bureau . Og bostyrer har bekreftet ovenfor meg at forsterkeren er MIN eiendom.
Men når jeg kontakter Akustisk Bureau med forespørsel om service, får jeg beskjed fra daglig leder om at forsterkeren er HANS eiendom.
Så jeg vil helst ikke la han få fingrene i den....
Har mitt på det tørre, iallefall ifølge bostyrer. Som er en anerkjent advokat......Nå, det er lang tid siden, at jeg har berettet lidt om mine Copland apparater, så derfor kommer der her en lille opdatering.
Jeg gemmer min sorte Copland CSA-288 som reserve. Min sølvfarvede CDA-288 Mk. II s.e. har jeg arbejdet en del på siden sidst (2022).
Først og fremmest er jeg jo svært glad for TEAC VRDS-drev. Så jeg har en række VRDS-10 or T-1 på lager som reservedele: både drev, display og servo board kan bruges. Men da Copland jo valgte at bruge det billigere grønne plastik VRDS-drev i CDA-288, og senere et rent Sony drev i CDA-289, fordi TEAC ikke længere ville sælge løse drev til andre producenter.
Men som jeg tidligere beskrev, er et VRDS-10 drev anderledes, med bl.a. anden laser som er mere præcis, en Hall motor til at drive den store øverste tallerken, og denne er så lavet i metal. Dette drev bruger også en rigtig glas- laserøje, fremfor plastik i det billigere drev. Man skal derfor IKKE rense sin CDA-288/289 med isopropylalkohol, men blot en lille dråbe vand eller glasrens på en vatpind (uden at trykke), da plastikken kan blive tåget. Dette sker ikke på et glas-laserøje. Derudover er den underste del af drevet lavet med magnetiske skinner til laser-bevægelse. Denne løsning er mere præcis end tandhjul med hak, samt lydløs og meget hurtig. I nogle TEAC VRDS maskiner er det det grønne plastik drev som lyder lidt bedre, men det er fordi det er implementeret på en lidt anden måde. Lige så snart man bevæger sig længere op i Teac og Esoteric maskiner, er det dette metal drev CMK 3,2, som bruges i en lang række maskiner.
Derfor besluttede jeg at undersøge, m jeg måske kunne bruge et VRDS CMK-3,2 drev, da det er langt bedre, i min ene Copland CDA-288 Mk. 2 s.e.
Drevet er dog noget større end det billigere grønne plastik drev, så der skulle en del modifikationer til, for at indbygge det. Jeg har laver affjedringssystemet på CMK-3,2 om, så det passer i CDA-288. Jeg har også lavet selve monteringen om, da de svejsede ben til CMK-4,2 (det grønne plastik drev, er anderledes. Det er dog meget factory at se på.
Derudover skal der modificeres på den underste del af drevet, da den kompositramme som holder det sammen, sammen med motorer og andre dele, er for høj.
På Teac sidder display nederst og skuffen øverst. På Copland CDA-288 sidder det omvendt, og derfor er der ikke så meget højde at arbejde med, nedad.
Ligeledes skal den store metalramme i den mellemste del af drevet laves om, da den er for stor til at kunne være i CDA-288.
Den har jeg så skåret til af flere omgange. Nu passer den. Jeg måtte også modificere det lille Copland printkort til display og betjening.
Men opgaven slutter ikke her, da Teac's servo styring af laseren i et CMK-3,2 drev er langt mere avanceret og manuel justerbar. Derfor indbyggede jeg et sådan nyere servoboard i min Copland CDA-288, og satte strøm til. Det virkede til dels. Det roterede og drevet afspillede, men der kom en meget fejlfyldt lyd ud. Derfor måtte jeg finde ud af, hvad Coplands grundlægger Ole Møller havde lavet for at få det andet servoboard som passer til det grønne plastikdrev CMK-4,0, til at virke.
Jeg så godt efter på servoboardet, topside og underside, og opdagede, at Ole havde indført 3 små lus på printet, som omgik et udgangsfilter før konverterne. Dette kopierede jeg på på det anderledes servoboard til det nye CMK-3,2 drev, og voila, det hele spillede! Jeg har talt med mange om denne ombygning, før jeg lavede den, og som alle sagde, at det kan man ikke. Men det kan man altså. Dog måtte jeg selvfølgelig købe noget udstyr, for at kunne justere alle servo systemerne, så både et digitalt oscilloskop og et analogt, samt en tonegenerator er absolut nødvendige, samt selvfølgelig et godt true RMS multimeter, samt stabile gode prober. Et analogt 100Mhz oscilloskop med 2 kanaler er meget bedre at aflæse diamond pattern på, end et digitalt ( i mine øjne).
Hvordan lyder det så? Meget bedre. Ole Møllers strømforsyning og konverterboard i CDA-288 er langt bedre end det Teac lavede i sin tid. Mere dynamik, mere opløsning, finere detaljer, dybere bas som samtidig er mere stram, og et større lydbillede. Stemmer står mere klart og mere i fokus. En bedre og mere naturlig lyd. En rigtig rigtig god opgradering.
Men der er selvfølgelig også endnu bedre VRDS drev. Esoteric lavede endnu bedre versioner, hvor man blandt andet fokuserede på bedre servosystemer, bedre og mere præcis aftastning, samt bedre (variabel) gangstabilitet og færre læsefejl, som jo giver mindre behov for fejlkorrektion. Generelt er det sådan, at jo lavere tal et VRDS-drev har, jo bedre er det. Altså er et CMK-3,0 drev bedre end CMK-3,2, som er bedre end CMK-4,0. Og igen er et CMK-3,2s bedre endnu, men endnu bedre er et CMK 2,0, men som igen overgåes af CMK-2,0s. Det bedste til alle tider er et CMK-0. Det absolutte topdrev, som nogensinde er lavet. I mine øjne bedre end alle nyere Neo-drev (de fleste Neo-drev bruger et "0" foran bogstavet, for eksempel P-02).
Derfor købte jeg et CMK-3,2s drev, som har en langt bedre øverste bro, samt en langt mere udviklet og bedre øverste tallerken. Dette drev sidder blandt andet i Esoteric P-30 og P-50.
Dette drev er let at indbygge, og sidder nu i mine ene Copland CDA-288 Mk. II s.e. Selve den øverste bro er en konstruktion i flere lag, og er i sort aluminium (langt færre lysrefleksioner). Dernæst er der et lag i teflon ovenpå, og til sidst er der en 6mm plade i rustfrit stål. For at dæmpe vibrationer og skabe stabilitet.
Det giver bedre lyd med mindre forvrængning, specielt i diskanten. Mere ro og anslag i bassen. Og sjovt nok mere dynamik.
For ikke at overanstrenge indbygningen, har jeg også indsat et lidt længere multikabel, end det som Teac/Copland bruger.
Rigtig god lyd.
Men man kan vel altid forbedre mere, så derfor udviklede jeg en ekstra bro, på samme måde som Esoteric, og monterede den i forlængelse af den eksisterende bro. Om det giver bedre lyd, kan jeg ikke helt sige, men det giver i al fald ikke dårligere lyd, og konstruktionen med hele drevet er nu mindre modtagelig overfor vibrationer udefra.
Den næste skridt er, at jeg laver mit eget VRDS drev. Jeg har også købt et Esoteric P-2s (altså et CMK-2,0s drev), som er langt bedre endnu.
Dette vil jeg så indbygge i mit eget setup således, at jeg kun bruger dele af drevet, sammen med mit eget drev. Det er på tegnebrættet. Og det skal selvfølgelig indbygges i min Copland CDA-288. Jeg arbejder også på, at lave en god løsning til at lukke for al udefra kommende lys, som kan og vil skinne ind i drevet, og forstyrre laserens aflæsning. Det bliver også en del af mit eget drev. Jeg har også nogle ideer til at forbedre det øverste leje i den øverste bro, til at minimere friktionen til den øverste tallerkens centerleje.
Men inden da, vil jeg se nærmere på hvordan Copland lavede strømforsyningen i CDA-288. På Mark 1 og Mark 2 modellerne er der visse forskelle. I selve strømforsyningen, er det en enkelt kondensator, som er en smule større.
Mere om dette senere.
Lyden på min Copland CDA-288 Mk. 2 s.e. er langt bedre end den var, og den har aldrig været dårlig. I nogle af de gamle test, er den beskrevet som lidt for langsom og varm, men det kan jeg slet ikke genkende i min standard CDA-288 og slet ikke på min modificerede CDA-288 mk. II s.e. Den spiller klasser bedre end min anden umodificerede Copland CDA-288 (mark 1), som ellers er rigtig god. Og jeg mener, at den spiller fuldstændigt lige så godt som blandt andet Mark Levinson No. 37/38 og 390, McIntosh MCD-350 og MCD-500, Audio Research CD-5, BOW ZZ-eight og flere andre, også det nu hedengangne Wadia 861SE (i standard udgave, ikke modificeret). Disse har dog også det indbyggede problem, at de kan aflæse Super Audio CD, og derfor har et dobbelt lasersystem, som jeg mener, er et problem. Never mind, RedBook er fint for mig
Og i særdeleshed Copland. Jeg er rigtig glad for Copland og satser på at bruge dem i mange år fremover endnu.
Dette arbejde kan varmt anbefales.
Med venlig hilsen,
Jacques
Kan denne funke?
Replacement remote control for Copland CDA-266
Copland CDA-266 Replacement remote control - buy for any device. ✓ 12 months guarantee.remotes-world.com
mvh
Proffen
Takk for tips. Tror jeg prøver en slik.Kan denne funke?
Replacement remote control for Copland CDA-266
Copland CDA-266 Replacement remote control - buy for any device. ✓ 12 months guarantee.
mvh
Proffen
Hei Coplandvenner! Er det noen som har eller har hørt på CTA407? Det er en del gode tester på nett, men alltids kjekt med inntrykk fra folk som har prøvd ting selv. Det er vel ikke typisk tradisjonell "rørlyd" i denne forsterkeren, men den får veldig god omtale. Det kommer vel også an på hvilke rør som står i, vil jeg tro.Jeg har ikke prøvd 407 hjemme, men har hørt den en del på messer med Rogers LS 5/9 og LS3/5A, samt ulike Rosso Fiorentino.
Jeg fikk et svært godt inntrykk: åpen og lettflytende. Den er jo unik med tanke på fleksibilitet ved valget av rør. Og den fleksibiliteten gir jo også muligheter for å skreddersy lyden etter smak, rom og utstyr for øvrig.
Byggekvaliteten virker tipp topp, og den ser skikkelig fin ut.
Som du skriver, har den fått en rekke fine tester. Kan ikke skjønne annet enn at den er et knallkjøp til prisen.Mja, så er det blevet tid til at se lidt nærmere på Ole Møllers konstruktion, Copland CSA-14 integreret forstærker. Det er jo en hybrid konstruktion, som benytter to små rør i indgangen, og transistorer i udgangen. Ikke mosfets, men j-fets. Jeg har haft den i nogle år, og leget lidt med rør. Nogle var skingre, andre var mere faste i lyden, alle blev tilspillet. Men da min CSA-14 nu er snart 30 år gammel, er det på høje tid at se nærmere på den. Med en lup.
Jeg er meget glad for Copland, også min CSA-14 hybrid-forstærker.
For at forberede mig, har jeg være ude på markedet og lytte nærmere på Naim, Copland, Mark Levinson, Musical Fidelity, Solution, PS-Audio og flere andre. Forstærkere altså. Over en bred kam af højtalere, fra gode dynamiske passive, over aktive, til elektrostater. Jeg mener at have dannet mig et godt indtryk af moderne forstærkere. Højtalerne i denne sammenhæng er sekundære.
Når jeg nu alligevel skulle tage låget af min CSA-14, kunne jeg godt komme til at tænke på, at der findes flere revisioner af samme forstærker. Der er f.eks. een med blå Philips caps, en med ukendte kina caps (min), een med højere Volt på caps'ene, højere Farad-værdier o.s.v. En senere version CSA-28, havde en revideret print, hvor man havde indbygget den endelige + til udgangen, frem for, som på min, at lodde stik i pcb, og derefter en ledning over til udgangen.
Som jeg ser det, er der en række kompromiser, som endte i produktionen, som jeg gerne vil adressere. Derfor har jeg allieret mig med en god eletronikkyndig kammerat til formålet. Der er derfor som vi ser det, bl.a. følgende punkter, som kan forbedres:
1/: Udgangscaps 10.000µF 50Volt, som på nogle er hævet til 10.000µF 63 Volt i ukendt kvalitet.
2/: Alle andre 20 caps er også for skud med bedre kvalitet. Alle caps bliver gamle og kan skiftes efter 30 år.
3/: Foran udgangstransistorerne sidder nogle modstande, grønne, som er dårligt lavet, da de indeholder en lille spole, som laver induktans. Det er ikke ønskeligt, da det mudrer signalet til udgangstransistorerne.
4/: Alle interne ledninger på pcb, til udgange o.s.v er med galvaniserede stil og ledninger. Det er ikke ønskværdigt med flere forbindelser, galvanisering o.s.v. så det skal ud.
5/: Volumenpot er en rigtig glimrende ALPS Black Beauty, som ikke laves længere. Det skraber kulstøv over tid. Potentielt skrat, krat og kanalforskel.
6/: Udgangsrelæet er jo til for at beskytte, men det er mekanisk. Man kan ikke lave et rent sølv eller for den sags skyld et guldrelæ, da det ikke kan holde - for blødt - så billigere hårdere materialer bruges. Det repræsenterer et filter, det forkulles over tid, og skal ud. Der skal bruges en anden type relæ. Mere senere.
7/: designet er fint lavet af Copland med afkoblingscaps mange steder, men det kan gøres endnu bedre. Flere afkoblinger flere steder.
8/: CSA-14 er trods sine beskedne 2 x 60Watt kontinuerligt i 8 Ohm, heldigvis ret strømstærk, men dette kan selvfølgelig blive bedre. Det kræver en del ombygning. Mere senere da nogle gode løsninger er valgt, men kræver design og produktion.
Copland skrev i et gammelt papir, at CSA-14 leverer 2 x 60 Watt i 8 Ohm kontinuerligt, og 2 x 120 Watt i 4 Ohm kontinuerligt. Så den er strømstærk. Jeg kender dog ikke værdier i eventuelle 2 Ohm (endnu).
9/: køling. Flere modeller fra Copland er brugt. På CSA-29 med sine 2 x 85 Watt, kun udstyret med eet køleelement. Min har to. Derudover brugte Copland 2 forskellige låg over forstærkeren, een med kun eet mindre sæt midterudlagte riller, men min har heldigvis 1 stort sæt på toppen, som både dækker rør og køleelementerne, samt et ekstra sæt kølehuller i hver side af låget. God ventilation. Jeg har målt den til at blive lun, aldrig varm, med 41° Cel. Langt det meste varme kommer fra de to små rør, som i øvrigt er lavt belastede, så de ikke generer så meget varme og holder i mange mange timer, før de mister pusten (præcision).
10/: Mere strømstyrke og hurtigere respons.
Det var de første 10 punkter jeg vil arbejde med, så må vi se, hvad der ellers dukker op. Dele er ankommet, men mere mangler og specielle kredsløb skal produceres. Det tager en rum tid, så mere om det senere. Jeg har brugt laaang tid på powercaps, så jeg valgte nu disse Mundorf MLytic, og så må vi se, hvad de kan, når de er formet gennem længere tids opladning/afladning og signalgennemgang. Jeg har valgt at opgradere fra 10.000µF 50 Volt, over Coplands egne senere 10.000µF 63 Volt, til 22.000µF 63 Volt. De har kobberben. For at kunne arbejde med så store caps, er det nødvendigt med andre ændringer i designet, så mere om dette senere.
Copland-hilsen,
Redfox
Sist redigert: -
Laster inn…
Diskusjonstråd Se tråd i gallerivisning
-
Laster inn…