Var dette så komplisert, da?
Jeg tror vi snakker forbi hverandre.
Du spurte om en fiolin ville høres ut som en fiolin om du tok et steg tilbake og som du sa "faseforholdet mellom overtonene forskyver seg voldsomt"
Jeg argumenterte for at lydfiguren er repetitiv og forholdet mellom grunntone og overtoner er fast, og at avstanden er likegyldig for å kjenne igjen signaturen til en fiolin.
Resten blir retorikk.
Ja det er helt sikkert vigtigt at holde fast i, endda igennem en døråbning er det muligt at hører om noget er rigtigt eller forkert, lige som det også er muligt på en tone og igennem en døråbning at vurdere om et stereoanlæg dur til noget, og det kan undrer en at disse enorme forskelle er så vanskelige at måle.
Og ikke mindst at det volde så store problemer at få styr på hvad som betyder noget , og hvad som er knapt så vigtigt.
Man kan spørger sig selv hvad er målinger endelig værd i forhold til det som virkelig betyder noget, jeg personligt mener det er vigtigt, og at det kort og kort drejer sig om at lave udstyr med med så lille målelig fejl som muligt.
Der hvor målingerne ikke rigtigt slå til er ved selve udtrykket klangen , sammenligneligt med smag i mad og vin.
Her er mennesket evne til at udvælge det som fungerer måleinstrumenterne overlegne.
Men de to nævnte ting i forening er en nødvendighed hvis et godt resultat skal opnås efter min mening, og ikke mindst er det en meget stærk "cocktail", som efter min bedste overbevisning virker overbevisende.
