Symmetrisk oppsett i symmetrisk rom. Linkwitz har mange tanker om dette, ditto Moulton og selvsagt utviklerne til MBL, alle har skrevet mye om prinsippet. (B&O dummet seg ut ved lansering av BL5, ved å si at "de kan plasseres hvor som helt, og vil likevel gi et stereobilde." Det var Moulton ganske forbannet over.)
Dansktalende som måtte mene at andre er idioter som ikke vet noe om stereo, om man vil ha refleksjoner, vet tydeligvis ikke mye selv om stereo, om utgangspunktet for arbeidet med stereo-effekter, og om det store kompromisset som dagens "to-høyttalers stereo" utgjør i forhold til idealene man eksperimenterte med i stereoens barndom.
Personlig finner jeg lyden fra slike høyttalere langt mer tiltrekkende som musikkgjengskaping enn hva jeg opplever foran mer tradisjonelle oppsett. Horn-høyttalere forsøker å eliminere problemer ved rominteraksjon ved å foreta en modulering av direktelyden som skal være uniform, altså romuavhengig, før den treffer lytter -- og dette prinsippet finner jeg også mer tiltrekkende enn tradisjonelle oppsett, det er som om jeg får en tilleggsinformasjon jeg trenger for å oppleve det jeg lytter til som tilnærmet rett, i stedet for bare en tilnærming.
(Min preferanse kan muligens skyldes at jeg fra jeg var bitteliten daglig hørte pianomusikk godt avspilt fra et piano, som ikke var utstyrt med trakter fra instrument til lytter, men som stod fritt i et værelse og sendte lyd ut i alle retninger.)
Igen som med Valentino vil jeg bede dig om at påpege hvor det er jeg tager fejl, når mit personelige mål er at gengive kilden så nøjagtigt som muligt, det men kalde hi-fi højtroværdig i gengivelsen.
Det synes jeg ville være rimeligt at du lagde på bordet, når du nu beskylder mig for ikke at have forstået noget som helst, og jeg er som sagt ligeglad med hvad du synes er godt og dårligt og hvad du tror og synes og hvilke præferencer du har. Det som stort set fylde hele dit indlæg.
Jeg gør mig trods alt den ulejlighed at prøve forklarer hvorfor jeg mener det jeg gør, Kan også forstår at du mener at de teorier jeg kommer med er gamle og utidssvarende/outdated, det er jeg sådan fløjtende ligeglad med.
Så længe der ikke kommer afgørende beviser og viden på bordet som fortæller at jeg tager fejl.
Vil også tilføje at symmetrisk opstilling plus generelt korrekt opstilling af højtalerne naturligvis også er en vigtig del af min teori.
Og endnu engang at den elektronik som er bag højtalerne er mindst lige så vigtig som højtaleren selv, og som jeg nævnte tidligere er det overordentligt svært at købe udstyr således at det på overbevisende måde kan bevises at den teori om stereo som jeg står for er korrekt.
For netop mangler i det elektroniske udstyr har en afgørende betydning for at det sjældent lykkes at lave et helt frit og naturtro lydbillede. Men mere et perspektiv som virker bundet/har forbindelse til et sæt højtalere.
Som jeg tidligere nævnte kunne for ringe/dårligt elektronisk udstyr være en faktor/årsag til at mange søger og anbefaler andre veje så som dipoler bagudvendte enheder, basrefleks osv ting som måske tilfører lydbilledet noget af det som man synes mangler.
Og jeg synes det er helt ok, man skal bare ikke bruge det som et argument for at jeg ikke ved hvad jeg taller om og iøvrigt ikke har forstået noget som helst af hvordan stereo virker, og iøvrigt heller ikke ved en dyt om hvad hi-fi er.
Jeg savner ikke selv rum og perspektiv og variation fra plade til plade af dette, jeg har det i en grad som jeg ikke mindes at have hørt andre steder selvom jeg ikke bruger dipoler osv men ganske almindelige kasse-højtaler.
jeg kan på en plade have det største perspektiv/rum som jeg har hørt fra et stereoanlæg, og på den næste plade nået nær det mindste perspektiv jeg hørt, den næste plade er måske en domkirker hvor der fokuseret på et meget dybt og højt lydbillede. osv. kan også gengive et piano i naturlig størrelse så det faktisk står i rummet hvis det er på pladen. Det var så lidt blær/skryte, men ikke kun det, det er også et fysisk bevis for at den teori jeg har fremlagt og arbejder efter holder.
Alle oplysninger som skal bruges for at genskabe en begivenhed lægger efter min erfaring i optagelsen, intet skal tilføres/tilføjes for at genskabe begivenheden. Der er dog enkelte begrænsninger ved stereo blandt andet at vi kigger på publikum og ikke sider blandt dem, der skal surround til hvis dette ønskes.
Der er også en fejl at vi hører lidt af venstre højtaler med højre ører og vise verse, men ingen af delene er alvorlige fejl som forhindre en naturtro gengivelse.
Men det er bestemt ikke alle optagelse som virker naturtro/ægte, som sagt idag er der intet i vejen for at musikerne kan være flere forskellige steder på jorden og samtidig indspille en plade.
jo større nøjagtighed i gengivelsen jo større variation/forskelle i lydbilledet, og et er sikkert at produceren ved ikke hvor dine højtaler stå. Så lyd langt ud over højtalernes aktuelle placering er naturligvis en selvfølge.
At der pludselig spille en guitar midt inde i den ene højtaleren på samme måde som hvis denne guitar var placeret i midten af lydbilledet er et udtryk for at højtaleren er blevet usynlig, og er forsvundet helt og fuldstændigt, og det er den på grund af at hjernen har fået et så nøjagtigt lydbillede at arbejde med at højtalerne og deres placering ikke mere er en del af lydbilledet.
Det resultere også i at en plade kan have ekstrem pin-point som sad man på første række i koncertsalen, den næste plade kan så være helt udtværet i lydbilledet som hvis man sad på sidste række i koncertsalen, en plade er ekstrem tør, en anden er lige det modsatte osv Forskelle er kodeordet her. Og det er der vi skal hen efter min mening.
Som sagt mener jeg at der ikke mangler noget som helst på pladerne/indspilningerne hvis elektronikken kan videregive det oprindelige signal upåvirket til højtaleren som videregive det til ørerne, igen så upåvirket af ydre omstændige som muligt. Men der er naturligvis forskelle på plader, og de skal gengives mener jeg.
Kan give et lille eksempel på hvor meget kvalitet i udstyret der skal til efter min mening.
Min egen forstærker (en Hypex) som har den halve effekt af en ML 53, den har ca. fire til fem gange så stor en strømforsyning som en ML53 har, og det er ikke det eneste som adskille min Hypex fra ML 53, håber man kan forstille hvad sådan en forstærker som min ville koste i almindelig handel. Jeg tør ikke selv tænke på det. Og jo resten af elektronikken er naturligvis opbygget på samme kompromisløse måde som effektforstærkeren.
Men ellers virker det som diskussionen bølger frem og tilbage udfra hvad folk selv har stående i sin egen stue, og dette bliver så forsvaret med næb og klør.
Må erkende at jeg aldrig selv har haft den holdning og de følelse overfor mit eget udstyr, og forstår ikke den tankegang med ejerglæde og alt det der.
Jeg er nu som sagt selvbygger og det vil ikke koste mange penge at sadle om til en et andet koncept/teknik/teori hvis jeg mente at det var bedre/mere rigtigt, og Guderne skal vide at jeg har sadlet om en del gange i tidens løb og har naturligvis haft både dipoler horn og alle mulige andre ting.
Iøvrigt hilser jeg 3D film velkommen og er glad for at rummet ikke forvrænger og tilfører alt for meget til det billede som jeg skal se, og det er også fint at fjernsynet ikke tilfører sin egen version med ekstra kulør/farver osv til det optagende billed/film. Skulle det ske at mit fjernsyn begyndte at lave sine helt egne billeder så ville jeg øjeblikkelig sende det til reparation.
8)). Høyttalerne var muligens ikke helt innspilt heller og plasseringa var heller ikke i mål endelig. Det var, tror jeg, 121 - Radialstrahler-diskant, ellers "vanlige" elementer. MBL-elektronikk all the way, transport, dac, pre og et monster av en effekt. På størrelse med et lite badekar, den effekten. Satan den var schwær. 
