Noget vi vist ikke har været inden på , er belastnings impedansen over den karateriske impedans så vendes fasen 180 grader ved refleksionen, er den under den karaterisske impedans, så kommer signalet efter refleksion tilbage i samme fase, og typisk med langt mindre amplitude , hvilket gør at en evt dæmpet svingning dør hurtigere ud.
Jeg viste en graf med miniumum energi (og settlingtid) når ZLAST = Z0. Ellers blir energien induktiv eller kapasitiv som du sier, med økende energi jo større differansene mellom ZLAST og Z0 blir. Dette er dekket på en grundig måte tidligere i tråden.
Det kan jeg se at du indirekte gør som at svar til hvad MIT gør , jeg synes alligevel det er interessant at uddybe dette ud fra et praktisk synspunkt (og ikke mindst for min egen skyld) , og iøvrigt mener jeg ikke dette er helt det som MIT kompenserer for.
Først en kurve hvor der er sendt en puls afsted så det er muligt at se refleksionen, her er belastningen en ren modstand på 90 ohm ca 15 ohm over kablets karaterisske impedans , den første puls er output og den lille fasevendte puls er en refleksionen som har været frem og tilbage, der ses også overekspansion på outputtet, rød input, blå output for enden af kablet:
Der er sendt en puls afsted , her er belastningen en ren modstand på 60 ohm som er lidt under kablet karaterisske impedans , den første puls er output og den lille ikke fasevendte puls er en refleksionen som har været frem og tilbage, der ses underekspansion af signalet, det er iøvrigt sjovt hvor meget alt dette minde om akustik og refleksioner:
Der er sendt en puls afsted , her er belastningen en ren modstand som er lig med kablet karaterisske impedans , som forventet kun output ingen refleksioner og perfekt output puls:
For at vise hvordan disse refleksioner kan manifistere på meget hurtige signaler som en dæmpet svingning har jeg valgt at se konsekvenserne af en steprespons.
Belastningen er højtalermodelen fra Bateman, kablet er drevet fra lav impedans.
Dette er er en fiktiv situation, det vil aldrig forekomme så hurtige pulser i virkeligheden, men dette her er ikke en on/off funktion , og jeg har tidligere
vist at der kan være rester af dette her også i det hørbare område.
Her er samme kurve med en generator modstand på 2 ohm, det ses tydeligt at generator signalet rød bliver påvirket, i den forrige kurver var der ingen påvirkning overhovedet.
man kan sige at har forstærkeren lav udgangsimpedans "ser den ikke" kablet på grund af den store impedans forskel. men refleksioner kører lystigt derud alligevel Det ses også at de fremstår som en dæmpet svingning der stille og roligt vil dø ud, når signalet har været frem og tilbage et antal gange, hvis det da "ikke fodres påny".
Til sidst to forskellige modeler af højtalerbelastninger med en modstand lig med kablets karakteristiske modstand over højtalerklemmerne.
Første kurve er Bateman's model, det ses at denne model faktisk påvirker signalet alligevel.
Den tidsforskel der ses mellem rød og blå kurve er et udtryk for kabellængden, er kablet ideelt gå signalet med lyset hastighed ca 3e8 m/sek. eller ca 30cm på et nS, dialektrikummets permeabilitet. nedsætter hastigheden i kablet , og Belden8471 er et af de langsomme kabler med sine kun ca 40% af lysets hastighed, kablet er ca 4 m så der bør være ca 33 nS mellem de to kurvers start, hvad der også er.
:
Samme kurve men med Stereophiles standart belastning som åbenbart er en mere human belastning her ses ingen nævneværdig påvirkning af signalet.
Det vigtige her er at forskellige belastninger, giver forskellige resultater, på trods af at man har optimeret med en modstand over højtalerklemmerne, men et er sikkert det er en fordel at sætte en modstand i langt de fleste tilfælde, måske man endda bør sætte en i begge ender af kablet. Og måske skal alt dette her mere betragtes som en slags højfrekvent støj, som muligvis kan interferer med audio området.
Det eneste helt ideale er at højtaleren fremstår som en ren konstant modstand,(det kan forstærkeren også lide) en modstand som ikke bør afvige fra kablets karakteristiske impedans.
Og kabel og højtaler bør drives med så lav impedans som muligt.
Alt andet vil give forskellige resulter afhængig af højtaleren ,kabelet , og forstærkerens beskaffenhed.
Jeg mener også at det bør undgås at belastningens impedans både er under og over den karakteristiske impedans for kablet i det aktuelle frekvensområde, på grund af de helt forskellige måde refleksionerne manifesterer sig på.
Umiddelbart ser det mest fornuftigt ud at holde belastninger under den karakteristiske impedans for kablet.
Er der ikke taget hensyn til noget overhovedet, så kan resultatet sikkert svinge fra noget som er næsten perfekt, til noget som er halvvejs i sving, og af den grund derfor ikke lyder optimalt.
Måske det her snarer skal betragtes som en slags støj end specifikt refleksiitoner, støj som kan interferer med audio-signalet på flere forskellige måder, i selve signalet, igennem stel, og strømforsyninger.
Det er naturligvis vigtigt at den modstand man placerer over højtalerklemmerne er induktionsfri og kan behandle signaler i MHz området.
