Sorry, men min erfaring er fortsatt forskjellig fra Kortvarigs. Jeg har ikke forsøkt å dra finsølv fra sikringsskapet, men alle mine forsøk med å bruke ulike leder- og kontaktmaterialer ender opp med samme konklusjon: De låter likt. Da faller også behovet for å forklare dette "mystiske" bort. Det er ikke det som betyr noe.
En dedikert kurs fra sikringsskapet har derimot noe for seg, fordi det skaper litt mer avstand mellom de analoge kretsene og støykilder, og fordi det kan redusere impedansen inn til strømforsyningen noe. Det siste er mest hvis den gamle kursen går fra stikkontakt til stikkontakt, med to par mer eller mindre godt tilskrudde skrueklemmer pr stikkontakt. Da kan en 16 A kurs dratt direkte fra sikringsskapet hjelpe litt også der. Litt.
Og dermed mener du det er alment gældende for alle , på trods af at tusinde og atter tusinde har registreret det eksakt modsatte, og det i øvrigt er nemt at demonstrer så ingen er i tvivl.
Det udpeget i blindtest, der er elektrisk målbar forskel , og at der er stor målbar forskel på metallerne alene "på micro niveau".
Det kan man sgu da kaldes arrogance i højeste potens.
Vi er fuldstændig enige om at elektrisk bør tingene være i orden, som sagt mit nye valgsprog er at hi-fi består af præcision og klang.
Så kan der trækkes en separat 230V AC ledning kun til anlægget så er det helt sikkert optimalt , søger for at impedansen niveauerne bliver lave , at der er det fonødende kvadrat , og ikke mindst optimale forbindelse.
Men det besynderlige i alt dette er at man også kan udskifte den sidste meter ind til apparatet til et eksempelvis et godt sølvkabel , og også på denne måde opnår en markant lydændring.
Men det betyder ikke at man bare skal lade være med at optimerer resten af kabelet ud til sikringen, og iøvrigt bør sikringen og dens tilslutninger medtages i optimeringen.
Det er alt samme det jeg betegner som at opnår præcision, og hvad der bruges af materialer til at etablerer denne præcision , vil udover præcisionen giver en klang. som typisk ikke kan måles direkte, men som giver en lydændring som er relativ let at registrere for det menneskelige ører.
Derfor kan der være betydelige lydforskelle på nøjagtig samme konstruktion/komponent afhængig af valget af materialer/komponenter.
Dette giver alt sammen den uensartet i lyden jeg talte om tidligere, der er simpelthen uendelig mange muligheder for at opnår en bestemt lydsignatur, og jeg anbefaler at man sigter på den lydsignatur live-instrumenter har, det er det de fleste vil opnår , og det er det som er optaget på pladen.
Ps. jeg glemte at nævne i mit sidste indlæg at udglødning af metaller også giver en lydændring, og nogen har konstateret eksempelvis frysning/gyro behandling af materialerne også har en indvirkning på lyden.
Og begge dele giver i øvrigt en målbar forskel på selve metallet.
Selve renheden af metallet giver også lydændring. og blandinger af metaller, eksempelvis platinering af kobber med et tyndt lag sølv eller kobber/sølv platineret guld, sølv iblandet små mængder af guld giver også sin egen klang.
Jeg ved ikke med sikkerhed hvad som giver lydændringen i metallet, om det er metallet alene som giver lydforskellen , eller om det er forbindelsen i mellem forskelige metaller, eller det er kombinationen af materialer i den fejl kondensator som altid vil være tilstede i et kabel.
Sterlingsølv har også sin egen klang, en klang det er efter min mening ikke anbefalelsesværdig. Så jeg mener godt der kan konkluderes generelt at metallet som benyttes til audio bør være så rent og ensartet som muligt.