Det er efterhånden en del tid siden jeg har været inden om min lille tråd, så tænkte at en lille update ville være på sin plads. Nyder generelt bare lyden og tænker egentlig ikke på at lave nogle større ændringer. Har dog rodet lidt med DRC Designer og lavet flere filtre som jeg tester op mod hinanden. Target kurver har en stor betydning for hvordan lydens balance høres. Små ændringer på 0.5 Db kan give tydelige hørbare forskelle.
Mange tror at en vandret linie må være det ideelle, men det opleves alt for lyst og bliver hurtigt slidsomt at lytte til. Heldigvis er der forsket/testet for en slags generel præference, Sean Olive og Master Joda aka Floyd Toole er kommet frem til følgende røde kurve, som var den som fik bedst subjektiv vurdering.
Et generelt tilt på -10 Db ved 20 kHz var foretrukket. Dette passer meget godt i overensstemmelse med hvad jeg har i lytte rummet.
En anden gammel kending er Bruel og Kjærs hifi kurve. Igen ses et nedadgående tilt mod de høje frekvenser.
Tiltet afhænger af flere ting, lytte rummets størrelse, hvor dæmpet rummet er og højttalerens power response, altså hvordan spredningsmønstret er på højttalerne og hvor tæt på højttaleren man lytter. I store rum behøver tiltet ikke være så stort, da den reflekterede lyd høres ved en lavere amplitude, i mindre rum bliver den reflekterede lyd kraftigere og mere tilt er nødvendigt. Direktive højttalere, f.eks. de fleste horn, kræver mindre tilt, da rummets bidrag bliver mindre, hvor højttalere med konstant direktivitet omvendt skal have mere tilt, da rummets bidrag er større.
En anden ting man kan eksperimentere med er dæmpning vs diffusion i rummet. I små rum under 15-20 m2 vil dæmpning generelt være at foretrække, da man alligevel ikke kan komme langt nok væk fra rummets flader, mest vægge, til at man kan diffusere lyden. Den vil komme til lytte positionen i for kort tid efter direkte lyden og maskere/farve direkte lyden. Dæmpning helt ned i mellemtonen til ca 500 hz er bedst, gerne længere ned i frekvens. Så opnår man en jævn spektral dæmpning. Vi taler dæmpemateriale (isolering fungere helt fint) i tykkelse på minimum 10-15 cm og gerne på alle rummets flader eller så meget der nu er muligt. Mange laver desværre den fejl at dæmpe med for tynd dæmpning på ca. 1-2 cm tykkelse. Det vil kun dæmpe i diskanten og give en mørk ulden lyd. Man har så at sige forskubbet den spektrale balance og kan komme til en forkert konklusion, at dæmpning ikke er godt i et rum, men problemet er at man har gjort det forkert.
Jeg er selv fortaler for at rummet skal dæmpes rimelig godt, specielt små rum. Diffusering virker bedst, hvis der er minimum 2.5-3 meter til væggene i lytte position.
Ved at dæmpe lytte rummet, så hører man længere ind i selve optagelsen og på selve rummet på optagelsen. Den kan så være ægte eller skabt i et studio, men vi har jo det kilde materiale vi har og kan ikke rigtig gøre noget ved selve optagelsen. Men vi kan påvirke hvad det er vi vil have ud af optagelsen.
Jo mindre et rum er dæmpet, jo mere vil rummets lydsignatur lægges til den hørte optagelse. Til en hvis grad kan man tale om at man hører igennem rummet, dvs. at ørene/hjernen er vant til at tilpasse sig lyd/stemmer i forskellige rum. Men har man oplevet et tilpas veldæmpet rum, så er det svært at gå tilbage til almindelig daglig stue dæmpning.
