Blir det bedre lyd i forsterkeren med ny strømkabel.

[whistler]

Her har vi en som har testet 27 strømkabler! Man kan si hva man vil, men fyren har i alle fall gått grundig til verket.
Mange kommentarer over på whatsbestforum.

https://audiobacon.net/2019/08/17/27-audiophile-power-cables-reviewed/

 

[Pjokk]

Tenker eg kjører denne testen, og visst det ser bra ut kan eg teste dei

https://www.ifixit.com/Guide/Testing+Power+Cord+Continuity/1561

Har egentlig ikkje noke tru på at lyden blir mykje bedre, men litt for å sørge for god kontakt og god skjerming i kabelfloken bak tv benken Bedre lyd blir berre eit stort pluss. Kablene ser svært bra ut og etter det eg har forstått være lagd av ein her på hifisentralen så trur det er bra utført. Men kan ta nokre målinger for å være sikker.

 

[Asbjørn]

Det er i prinsippet den samme prosedyren som jeg beskrev ovenfor, og den samme som jeg gjør med mine egne DIY strømkabler før jeg setter spenning på dem for første gang.

 

[Pjokk]

Yes Tenker det bør være godt nok

 

[AOC]

Legg noen lag med krympeslange utenpå også, og avslutt med noen lag med flettet nylontråd ytterst. Da blir den feit og fin og får kjempegod lyd fordi den er så feit og fin. Kjempegod lyd i den ja, selv om det er en strømkabel. Maler du den i neonfarger i tillegg så har du en State of The Art-kabel, og 60 watts NAD'n du evt har vil spille som en Krell FPB 600 watter.

 

[Pjokk]

Ja blir vel mykje likt som når ein kjøper nye felger på BMW’n sin, går som ein Ferrari da

 

[AOC]

Ja blir vel mykje likt som når ein kjøper nye felger på BMW’n sin, går som ein Ferrari da

MINST.

 

[amason]

Her har vi en som har testet 27 strømkabler! Man kan si hva man vil, men fyren har i alle fall gått grundig til verket.
Mange kommentarer over på whatsbestforum.

https://audiobacon.net/2019/08/17/27-audiophile-power-cables-reviewed/

Han skulle vel hvert innlagt et sted!

 

[Pjokk]

Alle målinger var som det sku være, ører klarer ikkje høre særlig forskjell på lyden men ein anelse mindre popp lyd i høyttalerne når eg slår på effekt forsterkeren, Og anelse mindre sus visst ein stikker hode heilt inntil diskanten? men placebo følelsen er ivaretatt

 

[Sven_Palvig]

Alle målinger var som det sku være, ører klarer ikkje høre særlig forskjell på lyden men ein anelse mindre popp lyd i høyttalerne når eg slår på effekt forsterkeren, Og anelse mindre sus visst ein stikker hode heilt inntil diskanten? men placebo følelsen er ivaretatt

Nu har jeg ingen problemer med at lytte forskel på net kabler og jeg undrer mig meget over dem der ikke kan. Lige nu er jeg helt oppe og ringe, fordi jeg har købt nye net kabler, og det er bare så godt. Voldsom dynamik. Tavshed, når det kræves. Hvordan lyden ud klinger på i rummet er suveræn. Den fysiske fornemmelse af en kontrabas er så rigtig. Bas fra en elguitar er så naturlig og rigtig.

 

[Sven_Palvig]

Ethvert net kabel vil få et givet apparat til at opføre sig forskelligt. Et net kabel er en del af forstærkeren.

 

[bambi]

Ethvert net kabel vil få et givet apparat til at opføre sig forskelligt. Et net kabel er en del af forstærkeren.

For meg er dette veldig rare tanker.

Kan du bevise det og forklare på en enkel måte så alle kan forstå?

 

[ymir]

Ett lite,sterkt forenklet innblikk i hvordan tingene henger sammen.

Det er den forsterkning og demping av støystrømmene vi legger merke til ved kabelbytter.
Så kan dere forsøke å finne ett tyngre forskningsmiljø ang. supraharmonics.
Men for de fleste her er dette fremdeles BS.

https://www.hifisentralen.no/forumet/mitt-anlegg-og-billedtra-der/72643-ymirs-audiofile-liv-37.html


Jag har jobbat vidare en hel del med supratoner (eng. supraharmonics dvs störningar i frekvensområdet 2 till 150 kHz) sedan dokumentet som du hänvisar till. Dessa supratoner alstras och injiceras i nätet av apparater som har någon form av switchning (alltså nästan all ny utrustning, TV, datorer, växelriktare för solceller, elbilsladdare, spisar, mikrovågsugnar, LED lampor osv). Hur mycket som skickas in på nätet i form av en ström beror på vilken impedans apparaten ”ser” för den frekvensen. Den impedansen består inte bara utav nätimpedansen utan också den ingångsimpedans som finns hos andra anslutna apparater. Låt oss anta att du i ditt hus har en TV med ett EMC filter. Detta filter har en kondensator kopplat mellan fas och nolla. Bredvid din TV ansluter du en vanlig LED lampa bestående av en likriktardel med en kondensator på DC sidan. Din TV kommer att skicka in en högfrekvent ström till nätet på exempelvis 50 kHz och din lampa skickar in en ström på exempelvis 30 kHz. Om du mäter på ingången till din TV kommer du att se både 50 kHz och 30 kHz då kondensatorn i filtret erbjuder en lågimpedans väg för strömmen från lampan på 30 kHz. Störningen från lampan kommer alltså att i högre grad flyta till TVn än ut mot det mer induktiva nätet (som har högre impedans för dessa frekvenser). Så läge TVn (och filtret) är ansluten så kommer den att shunta störningen från lampan. På samma sätt kommer du att kunna se 50 kHz om du mäter vid lampan. Då likriktarbryggan är öppen och lampan drar 50 Hz ström kommer kondensatorn på DC sidan att kopplas mot nätet och lampan drar också till sig strömmen på 50 kHz (och eftersom lampan är olinjär kommer den också att skapa multiplar av denna 50 kHz signal, dvs övertoner på supratonen). Här kommer du att kunna få en situation då dessa störningar bara flyter mellan dina två apparater och du kommer inte att se någon störning om du mäter vid tex huvudsäkringen. Detta är såklart en förenkling då det finns många laster anslutna till nätet och man får aggregeringseffekter och dämpning i kablar osv. Huruvida dessa supratonsströmmar kan skada en apparat låter jag vara osagt men det kan medföra ökad stress på kondensatorn som utsätts för höga strömmar som den inte är avsedd för. Det finns också ett antal rapporterade fall då man misstänkt att supratoner ligger bakom att någon apparat inte fungerar som den ska.

 

[Sven_Palvig]

Ethvert net kabel vil få et givet apparat til at opføre sig forskelligt. Et net kabel er en del af forstærkeren.

For meg er dette veldig rare tanker.

Kan du bevise det og forklare på en enkel måte så alle kan forstå?

Det er der andre, der vil være meget bedre end mig til at forklare. Kortvarig kunne f.eks.
En forstærker skal modtage ren og uforfalsket strøm i rigelig mængder, når der er behov. Og da en forstærker i sig selv forurener også, skal den også slippe af med sin støj. Det gør den i nul ledningen og ud til sikringsskabet. Så forstærkeren ser ind i den første meter

Derfor er det vigtigt, at der er en lav ohms modstand. Hvis modstanden er høj, sender forstærkeren støj væk i nulledningen, men grundet modstanden, vil det komme tilbage sammen med udefra i strømkablet kommende støj. Det modulere. Blander sig og der dannes nye støj.

Den støj udefra er støj fra varmepumper, industrimaskiner, naboens ikke støjdæmpede apparater osv. samt husets egne apparater. Det påvirker forstærkerens lyd.

Rationalet er, at de enkelte apparater helst ikke bør se hinanden for meget via lysnettet.
Styr på impedanserne bliver dermed vigtigt, og derfor kan det give mening at trække tykke kabler hen til anlægget, så de værste strømsluger, henter deres energi på lysnettet frem for i naboapparatets primærspole eller jernkerne, som jo helst skulle levere til sin egen elektronik.


Håber ikke det bliver for indviklet, men tanken er: At strømmen altid løber den vej med den mindste modstand. Derfor hentes den også altid der hvor udgangsimpedansen er lavest. Om det er på lysnettet eller i en transformer i f.eks. en CD spiller der står lige ved siden af, spiller ingen rolle for strømslugeren, men hvad med CD maskinen?

 

[amason]

Dette er jo tidenes humor tråd

 

[ymir]

Dette er jo tidenes humor tråd

Hva heller med å komme med teknisk motargument til forskningen til Rønnberg?

 

[Groove]

Håber ikke det bliver for indviklet, men tanken er: At strømmen altid løber den vej med den mindste modstand.

Muligvis er det din tanke, men strømmen følger Ohms lov....

 

[MusicBear]

Dette er jo tidenes humor tråd

Hva skal jeg evt. le av der? Få høre, da!

 

[amason]

Merkelig at moderator la en slik tulletråd leve videre! Da er det vel bedre og skaffe hjelp til dere som faktisk mener at det blir bedre bass, diskant, 3d etc etc ved og bytte strømkabel!!! Slike tråder får jo folk til og tro at alle hifi intreserte har en skrue løs! Hei vi er i hifi bransjen så her er det placebo og hokus pokus som gjelder! Forskning og fakta er bare bullshit for oss!!!

 

[ymir]

Merkelig at moderator la en slik tulletråd leve videre! Da er det vel bedre og skaffe hjelp til dere som faktisk mener at det blir bedre bass, diskant, 3d etc etc ved og bytte strømkabel!!! Slike tråder får jo folk til og tro at alle hifi intreserte har en skrue løs! Hei vi er i hifi bransjen så her er det placebo og hokus pokus som gjelder! Forskning og fakta er bare bullshit for oss!!!

Hvor store er forskjellene i innlegget til "Palvig" og i Rønnberg sitt svar til meg?

 

[Asbjørn]

Hva heller med å komme med teknisk motargument til forskningen til Rønnberg?

Det hun skrever er jo bare grunnleggende elektronikk. Hvis du sender inn to ulike frekvenser i en krets vil de summere seg vekselvis i fase og ute av fase. På de tidspunktene de er i fase vil summen bli større enn hvert enkelt av signalene. Hvis det er en ulinearitet i kretsen vil det også oppstå overharmoniske av hver frekvens og intermodulasjon ved sum- og differansefrekvenser. Induktans og kapasitans i kretsen vil skape resonanser som kan forsterke noen av disse frekvensene, men vil dempe over resonansfrekvensen. Seriemotstand i kretsen vil også dempe resonansene og gi dem lavere Q-verdi. I en bolig kan den dempingen f eks være at apparatene med støykilder står på to forskjellige kurser vs på samme kurs. Denne forskningen var nok ferdig en gang sent på 1800-tallet da man regnet på telegraflinjer. Så gammel er hun vel ikke.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Telegrapher's_equations

 

[ymir]

Hva heller med å komme med teknisk motargument til forskningen til Rønnberg?

Det hun skrever er jo bare grunnleggende elektronikk. Hvis du sender inn to ulike frekvenser i en krets vil de summere seg vekselvis i fase og ute av fase. På de tidspunktene de er i fase vil summen bli større enn hvert enkelt av signalene. Hvis det er en ulinearitet i kretsen vil det også oppstå overharmoniske av hver frekvens og intermodulasjon ved sum- og differansefrekvenser. Induktans og kapasitans i kretsen vil skape resonanser som kan forsterke noen av disse frekvensene, men vil dempe over resonansfrekvensen. Seriemotstand i kretsen vil også dempe resonansene og gi dem lavere Q-verdi. I en bolig kan den dempingen f eks være at apparatene med støykilder står på to forskjellige kurser vs på samme kurs. Den forskningen var nok ferdig en gang sent på 1800-tallet da man regnet på telegraflinjer. Så gammel er hun vel ikke.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Telegrapher's_equations

Så det er ikke noe feil i det de bedriver ned universitetet i Luleå,det var godt å høre.
Men hva oppnår hun ved forskingen?
Den er jo kommet så langt at problemene de supraharmoniske skaper,etterhvert vil få en forskrift med grenseverdier,
på samme vis som de harmoniske og emc direktivet,
men slike grenseverdier er jo allikevel vilkårlig valgt,så de betyr jo ikke så mye allikevel,at det vil komme en forskrift?

 

[Asbjørn]

Så det er ikke noe feil i det de bedriver ned universitetet i Luleå,det var godt å høre.
Men hva oppnår hun ved forskingen?
Den er jo kommet så langt at problemene de supraharmoniske skaper,etterhvert vil få en forskrift med grenseverdier,
på samme vis som de harmoniske og emc direktivet,
men slike grenseverdier er jo allikevel vilkårlig valgt,så de betyr jo ikke så mye allikevel,at det vil komme en forskrift?

Det vil jo være interessant. Jeg så bare at det hun skrev her var alt annet enn ny forskning. Når jeg søker henne opp på google ser jeg at temaet for doktorgraden hennes var nettopp supraharmoniske i kraftnett: https://www.ltu.se/research/subjects/Elkraftteknik/Examina/Disputation-Sarah-Ronnberg-1.119597
Emission and interaction from domestic installations in the low voltage electricity network, up to 150 kHz
http://ltu.diva-portal.org/smash/get/diva2:990228/FULLTEXT01.pdf

Abstract
This thesis work has focused on conducted emission (up to 150 kHz) from common low- voltage appliances. The emphasis has been on equipment that contributes to a sustainable energy system: photovoltaic (PV) installations and energy-saving lamps (LED lamps). The frequency components present in the grid in addition to the fundamental 50 Hz component can be divided into harmonics (up to 2 kHz in a 50 Hz system) and supraharmonics (2 kHz to 150 kHz). These frequency components are partly the effect of normal operation of equipment due to power-electronic converters and the switching technique used. Power line communication, PLC, is an important source of frequency components in the range 9 to 95 kHz. Even though from an equipment viewpoint there is no difference between a signal used for communication and a signal that is a residue from a switching circuit, PLC is a useful signal for operation of the grid and for communication with electricity meters. The amplitude of the communication signal is in in almost all cases higher than the emission from any other equipment connected to the grid.

Understanding the different types of interaction between PLC and end-user equipment has been a major part of this work. Five types of interaction have been identified; some negative for PLC, some negative for end-user equipment. An important conclusion from this part of the work is that loss of communication with PLC, as is often reported with remote reading of electricity meters, is not due to emission by end-user equipment but due to the EMC filter of the end-user equipment providing a low-impedance path. The understandings acquired from the work with PLC have been applied to other types of emission as well. Supraharmonics from individual devices, above about 10 kHz, flow mainly to neighboring devices, not into the grid. This behavior was found by laboratory experiments and confirmed by other studies as well. A circuit-theory model has been developed that explains this behavior. The EMC filters are shown to be the main cause of this behavior. Other configurations of those filters may result in a larger flow of emission towards the grid.

One type of appliance that has been introduced recently is the LED lamp. LED lamps come in different designs with different emission spectra. A possible distinction is between lamps with high levels of low-order harmonics (up to a few 100 Hz) and those with high levels of supraharmonics. Restricting the emission in the lower frequency range, through standardization, could result in higher distortion levels at higher frequencies. Replacement of incandescent lamps by CLF and LED lamps is not expected to result in a noticeable increase in harmonic voltage and current levels in the grid. This has been shown through several laboratory experiments and field experiments.

Emission from PV inverters is low at low-order harmonics, this have been shown by a number of measurements both on single phase connected installations, so called rooftop installations and larger, three phase connected installations (20 kW). In addition to emission in the low frequency range, PV inverters emit at their switching frequency, e.g. around 16 kHz. The emission at this frequency is shown to vary by a factor of 5 or more, depending on the presence of neighboring equipment. This was shown by measurements and has been explained by a circuit-theory model.

This thesis work has resulted in further understanding on the emission from PV panels and energy-saving lamps and on the propagation of conducted emission from common household appliances. This work is an important contribution to the research on distortion of voltage and current in the frequency range 2 to 150 kHz.

Jeg har ikke lest hele avhandlngen, men det ser ut til at hennes bidrag ikke var å gjenta grunnforskningen fra 1880, men å se på høyfrekvent støy fra noen spesifikke nymotens støykilder på nettet og hvordan disse påvirker f eks fjernavlesing av strømmålere. Det er jo både interessant og aktuelt. Det er jo litt morsomt at fjernavlesningssignalet ikke jammes ut av støykilder, men tvert i mot slukes og shuntes til jord av støyfiltreringen i apparatene. Sett fra strømforsyningens side er jo dette bare RF-støy som skal fjernes mest mulig effektivt. Det er ingen ting i det sammendraget som forsvarer eller begrunner «audiofile» apparatkabler.

 

[bambi]

Ethvert net kabel vil få et givet apparat til at opføre sig forskelligt. Et net kabel er en del af forstærkeren.

For meg er dette veldig rare tanker.

Kan du bevise det og forklare på en enkel måte så alle kan forstå?

Det er der andre, der vil være meget bedre end mig til at forklare. Kortvarig kunne f.eks.
En forstærker skal modtage ren og uforfalsket strøm i rigelig mængder, når der er behov. Og da en forstærker i sig selv forurener også, skal den også slippe af med sin støj. Det gør den i nul ledningen og ud til sikringsskabet. Så forstærkeren ser ind i den første meter

Derfor er det vigtigt, at der er en lav ohms modstand. Hvis modstanden er høj, sender forstærkeren støj væk i nulledningen, men grundet modstanden, vil det komme tilbage sammen med udefra i strømkablet kommende støj. Det modulere. Blander sig og der dannes nye støj.

Den støj udefra er støj fra varmepumper, industrimaskiner, naboens ikke støjdæmpede apparater osv. samt husets egne apparater. Det påvirker forstærkerens lyd.

Rationalet er, at de enkelte apparater helst ikke bør se hinanden for meget via lysnettet.
Styr på impedanserne bliver dermed vigtigt, og derfor kan det give mening at trække tykke kabler hen til anlægget, så de værste strømsluger, henter deres energi på lysnettet frem for i naboapparatets primærspole eller jernkerne, som jo helst skulle levere til sin egen elektronik.


Håber ikke det bliver for indviklet, men tanken er: At strømmen altid løber den vej med den mindste modstand. Derfor hentes den også altid der hvor udgangsimpedansen er lavest. Om det er på lysnettet eller i en transformer i f.eks. en CD spiller der står lige ved siden af, spiller ingen rolle for strømslugeren, men hvad med CD maskinen?

Sorry, men jeg klarer ikke se noe i innlegget ditt som skulle tilsi at en vanlig strømkabel ikke er "bra nok" sånn at man trenger spesialkabler til strøm.

 

[WayAhead]

Det må absolutt være yesterdays news. Har ikke sjekket men at man ikke skulle klare å designe absolutt feiltolerante strømmålerefor fjernavlesing i dag anser jeg som umulig.

For 20 års tid siden var det en del problemer med elektroniske flatlandsproduserte målere som dog ikke var for fjernavlesning.

Støyproblematikken er mye, og da mener jeg M-Y-E*større i distribusjonsnett med N-ledere om en holder seg til det. Inntli nokså nylig har vi vært forskånet fra denne dritten er i N.

 

[WayAhead]

Hmmm skal jeg velge 2D, 3D, 4D, Galactic eller Interstellar forsterkerkabler i dag tro?

Samt 49,96Hz nettfrekvens eller 50,000 Hz UPS frekvens - og - hvilken pickup skal jeg evt matche med...?

Nei det er jo sant, SCI-FI anlegget er jo "hardwired", ´ikkeno´ "Plug And Prey" (Windows terminologi) problemstillinger her...

 

[ymir]

Så det er ikke noe feil i det de bedriver ned universitetet i Luleå,det var godt å høre.
Men hva oppnår hun ved forskingen?
Den er jo kommet så langt at problemene de supraharmoniske skaper,etterhvert vil få en forskrift med grenseverdier,
på samme vis som de harmoniske og emc direktivet,
men slike grenseverdier er jo allikevel vilkårlig valgt,så de betyr jo ikke så mye allikevel,at det vil komme en forskrift?

Det vil jo være interessant. Jeg så bare at det hun skrev her var alt annet enn ny forskning. Når jeg søker henne opp på google ser jeg at temaet for doktorgraden hennes var nettopp supraharmoniske i kraftnett: https://www.ltu.se/research/subjects/Elkraftteknik/Examina/Disputation-Sarah-Ronnberg-1.119597
Emission and interaction from domestic installations in the low voltage electricity network, up to 150 kHz
http://ltu.diva-portal.org/smash/get/diva2:990228/FULLTEXT01.pdf

Abstract
This thesis work has focused on conducted emission (up to 150 kHz) from common low- voltage appliances. The emphasis has been on equipment that contributes to a sustainable energy system: photovoltaic (PV) installations and energy-saving lamps (LED lamps). The frequency components present in the grid in addition to the fundamental 50 Hz component can be divided into harmonics (up to 2 kHz in a 50 Hz system) and supraharmonics (2 kHz to 150 kHz). These frequency components are partly the effect of normal operation of equipment due to power-electronic converters and the switching technique used. Power line communication, PLC, is an important source of frequency components in the range 9 to 95 kHz. Even though from an equipment viewpoint there is no difference between a signal used for communication and a signal that is a residue from a switching circuit, PLC is a useful signal for operation of the grid and for communication with electricity meters. The amplitude of the communication signal is in in almost all cases higher than the emission from any other equipment connected to the grid.

Understanding the different types of interaction between PLC and end-user equipment has been a major part of this work. Five types of interaction have been identified; some negative for PLC, some negative for end-user equipment. An important conclusion from this part of the work is that loss of communication with PLC, as is often reported with remote reading of electricity meters, is not due to emission by end-user equipment but due to the EMC filter of the end-user equipment providing a low-impedance path. The understandings acquired from the work with PLC have been applied to other types of emission as well. Supraharmonics from individual devices, above about 10 kHz, flow mainly to neighboring devices, not into the grid. This behavior was found by laboratory experiments and confirmed by other studies as well. A circuit-theory model has been developed that explains this behavior. The EMC filters are shown to be the main cause of this behavior. Other configurations of those filters may result in a larger flow of emission towards the grid.

One type of appliance that has been introduced recently is the LED lamp. LED lamps come in different designs with different emission spectra. A possible distinction is between lamps with high levels of low-order harmonics (up to a few 100 Hz) and those with high levels of supraharmonics. Restricting the emission in the lower frequency range, through standardization, could result in higher distortion levels at higher frequencies. Replacement of incandescent lamps by CLF and LED lamps is not expected to result in a noticeable increase in harmonic voltage and current levels in the grid. This has been shown through several laboratory experiments and field experiments.

Emission from PV inverters is low at low-order harmonics, this have been shown by a number of measurements both on single phase connected installations, so called rooftop installations and larger, three phase connected installations (20 kW). In addition to emission in the low frequency range, PV inverters emit at their switching frequency, e.g. around 16 kHz. The emission at this frequency is shown to vary by a factor of 5 or more, depending on the presence of neighboring equipment. This was shown by measurements and has been explained by a circuit-theory model.

This thesis work has resulted in further understanding on the emission from PV panels and energy-saving lamps and on the propagation of conducted emission from common household appliances. This work is an important contribution to the research on distortion of voltage and current in the frequency range 2 to 150 kHz.

Jeg har ikke lest hele avhandlngen, men det ser ut til at hennes bidrag ikke var å gjenta grunnforskningen fra 1880, men å se på høyfrekvent støy fra noen spesifikke nymotens støykilder på nettet og hvordan disse påvirker f eks fjernavlesing av strømmålere. Det er jo både interessant og aktuelt. Det er jo litt morsomt at fjernavlesningssignalet ikke jammes ut av støykilder, men tvert i mot slukes og shuntes til jord av støyfiltreringen i apparatene. Sett fra strømforsyningens side er jo dette bare RF-støy som skal fjernes mest mulig effektivt. Det er ingen ting i det sammendraget som forsvarer eller begrunner «audiofile» apparatkabler.

For de som synes engelsk bli tungt har jeg henvist til denne i flere år

http://ltu.diva-portal.org/smash/get/diva2:996537/FULLTEXT01.pdf

Ikke har jeg anbefalt dyre "audiofile kabler heller.
Har brukt EC flettekabel og lmc fat med svært dårlig resultat.
Supra var heller ikke bra.
En diy kabel med ca 100 år gamle ledninger skapte minst problem,
men bruker nå svarte lakrissnorer.MEN svart lakris er så mangt.
Det er store variasjoner i kapasitansen.

Og som Rønnberg svar meg

ag har jobbat vidare en hel del med supratoner (eng. supraharmonics dvs störningar i frekvensområdet 2 till 150 kHz) sedan dokumentet som du hänvisar till. Dessa supratoner alstras och injiceras i nätet av apparater som har någon form av switchning (alltså nästan all ny utrustning, TV, datorer, växelriktare för solceller, elbilsladdare, spisar, mikrovågsugnar, LED lampor osv). Hur mycket som skickas in på nätet i form av en ström beror på vilken impedans apparaten ”ser” för den frekvensen. Den impedansen består inte bara utav nätimpedansen utan också den ingångsimpedans som finns hos andra anslutna apparater. Låt oss anta att du i ditt hus har en TV med ett EMC filter. Detta filter har en kondensator kopplat mellan fas och nolla. Bredvid din TV ansluter du en vanlig LED lampa bestående av en likriktardel med en kondensator på DC sidan. Din TV kommer att skicka in en högfrekvent ström till nätet på exempelvis 50 kHz och din lampa skickar in en ström på exempelvis 30 kHz. Om du mäter på ingången till din TV kommer du att se både 50 kHz och 30 kHz då kondensatorn i filtret erbjuder en lågimpedans väg för strömmen från lampan på 30 kHz. Störningen från lampan kommer alltså att i högre grad flyta till TVn än ut mot det mer induktiva nätet (som har högre impedans för dessa frekvenser). Så läge TVn (och filtret) är ansluten så kommer den att shunta störningen från lampan. På samma sätt kommer du att kunna se 50 kHz om du mäter vid lampan. Då likriktarbryggan är öppen och lampan drar 50 Hz ström kommer kondensatorn på DC sidan att kopplas mot nätet och lampan drar också till sig strömmen på 50 kHz (och eftersom lampan är olinjär kommer den också att skapa multiplar av denna 50 kHz signal, dvs övertoner på supratonen). Här kommer du att kunna få en situation då dessa störningar bara flyter mellan dina två apparater och du kommer inte att se någon störning om du mäter vid tex huvudsäkringen. Detta är såklart en förenkling då det finns många laster anslutna till nätet och man får aggregeringseffekter och dämpning i kablar osv. Huruvida dessa supratonsströmmar kan skada en apparat låter jag vara osagt men det kan medföra ökad stress på kondensatorn som utsätts för höga strömmar som den inte är avsedd för. Det finns också ett antal rapporterade fall då man misstänkt att supratoner ligger bakom att någon apparat inte fungerar som den ska.


Og hvor er "och man får aggregeringseffekter och dämpning i kablar osv."

Jo,fra last til sikring i sikringskapet,I BOLIGEN.
Og som jeg har skrevet flere ganger,4 av 6 deltakere hører ikke forskjell men eller uten nettfilter,
av helt naturlige årsaker.

https://www.euphonia-audioforum.se/forums/index.php?/forums/topic/12160-det-smutsiga-nätet/

Den linken fikk hun i min første mail til henne,og kom ikke med negativ kommentar.
Min saksbehandler hos netteier ville sagt ting på en litt annen måte,men ikke direkte galt,
selv om en her sa at Rønnberg aldri ville gått god for innholdet.

 

[Sven_Palvig]

Ethvert net kabel vil få et givet apparat til at opføre sig forskelligt. Et net kabel er en del af forstærkeren.

For meg er dette veldig rare tanker.

Kan du bevise det og forklare på en enkel måte så alle kan forstå?

Det er der andre, der vil være meget bedre end mig til at forklare. Kortvarig kunne f.eks.
En forstærker skal modtage ren og uforfalsket strøm i rigelig mængder, når der er behov. Og da en forstærker i sig selv forurener også, skal den også slippe af med sin støj. Det gør den i nul ledningen og ud til sikringsskabet. Så forstærkeren ser ind i den første meter

Derfor er det vigtigt, at der er en lav ohms modstand. Hvis modstanden er høj, sender forstærkeren støj væk i nulledningen, men grundet modstanden, vil det komme tilbage sammen med udefra i strømkablet kommende støj. Det modulere. Blander sig og der dannes nye støj.

Den støj udefra er støj fra varmepumper, industrimaskiner, naboens ikke støjdæmpede apparater osv. samt husets egne apparater. Det påvirker forstærkerens lyd.

Rationalet er, at de enkelte apparater helst ikke bør se hinanden for meget via lysnettet.
Styr på impedanserne bliver dermed vigtigt, og derfor kan det give mening at trække tykke kabler hen til anlægget, så de værste strømsluger, henter deres energi på lysnettet frem for i naboapparatets primærspole eller jernkerne, som jo helst skulle levere til sin egen elektronik.


Håber ikke det bliver for indviklet, men tanken er: At strømmen altid løber den vej med den mindste modstand. Derfor hentes den også altid der hvor udgangsimpedansen er lavest. Om det er på lysnettet eller i en transformer i f.eks. en CD spiller der står lige ved siden af, spiller ingen rolle for strømslugeren, men hvad med CD maskinen?

Sorry, men jeg klarer ikke se noe i innlegget ditt som skulle tilsi at en vanlig strømkabel ikke er "bra nok" sånn at man trenger spesialkabler til strøm.

Du skal da selv ud og lytte til strømkabel, for at vurdere det på eget anlæg. Årh ja, Du behøver ikke dyre strømkabler! Højttaler kabler kan da også være billige. Signalkabler fungere fint. Digitale kabler er jo bare 1 taller og nuller. En forstærker Kan da sagtens være billig. Der er da lyd igennem. Ja du kan faktisk nøjes med en klok radio. Den er da mange der bruger. Der er mange ting der er godt nok.
Men hvis du går efter det ypperste, er der ingen vej uden om gode netkabler. Det er min klare mening. Jeg fattrr ikke, hvis man ikke kan høre forskel. Men vores anlæg er jo ikke ens.

 

[MartinSandvik]

Over på noe helt annet!
Har Ola Nordmann lov til å lage strømkabler selv?
Eller må en ha gruppe L for å lovlig kunne lage en strømkabel til f.eks en forsterker?
Husker ikke helt hva som stod i lovdata/nek om dette.

--
Martin

 

[TGB]

Det mest opplagte er om en løs kobbertråd fra den ene lederen ligger slik at den kortslutter til motsatt leder eller jord. I det første tilfellet ryker sikringen, i det andre går jordfeilbryteren hvis du har en slik på kursen.

Den større risikoen er om skruene som holder lederne til kontaktstykkene ikke er skrudd til med riktig moment. I verste fall kan det føre til varmgang og brann. Det er kanskje ikke så stor sjanse for det i en ledning som bare brukes av og til, men verre hvis det er konstant belastning som til en varmeovn.

Jeg vet ikke helt hva du mener med at «lederne ligger likt». IEC-kontakten i apparatenden har en definert polaritet, men Schuko-kontakten i den andre enden har det ikke. Dessuten har de fleste i Norge IT-nett hvor begge faser er «live» med en konstant faseforskjell. Ledningene inni er formodentlig brune og blå, men det betyr ikke at den ene er «live» og den andre «neutral». Begge er «live».

Jeg ville først sjekket med et multimeter uten å åpne kabelen: Er det kontakt der det skal være? Er motstanden fra den ene enden til den andre tilnærmet lik null? Er det kontakt der det ikke skal være, enten en kortslutning mellom fasene eller fra en fase til jord? Hvis det ser OK ut ville jeg koblet den til. Hvis sikringen eller jordfeilbryteren går har du oversett noe i den første testen. Så ville jeg kjent på kontaktene etter noen timers bruk. Hvis de kjennes varme er noe seriøst feil. I så fall ville jeg tatt den ut, åpnet den, sjekket polskruene og dratt dem til passe hardt.

Generelt: Strømkabler fører strømmer og spenninger som kan medføre brann eller dødsfall. Man tukler ikke inni slike hvis man ikke vet hva man gjør. Dessuten bør man være klar over at man overtar ansvaret selv. Hvis det går galt vil ikke forsikringsselskapet være spesielt blide, og de har ingen andre enn deg å sende regresskravet til. Hvis man er innforstått med det er det bare å dure på.

Akkurat dette skjedde med en midlertidig kabel som en butikk (skal ikke nevne navn) byttet endestykke på (siden de ikke hadde den rette kabelen, og fikset en til meg mens jeg ventet på den jeg hadde bestilt). Sikringen sa pang; jeg var ikke veldig imponert. Det var ikke veldig vanskelig å fikse, men igjen - når det kommer til strøm bør man vite hva man holder på med. Ikke la en døv blåruss uten kompetanse fikle med slike ting er en god lærdom (jeg fikset dette mye bedre selv).

 

[bambi]

Det er der andre, der vil være meget bedre end mig til at forklare. Kortvarig kunne f.eks.
En forstærker skal modtage ren og uforfalsket strøm i rigelig mængder, når der er behov. Og da en forstærker i sig selv forurener også, skal den også slippe af med sin støj. Det gør den i nul ledningen og ud til sikringsskabet. Så forstærkeren ser ind i den første meter

Derfor er det vigtigt, at der er en lav ohms modstand. Hvis modstanden er høj, sender forstærkeren støj væk i nulledningen, men grundet modstanden, vil det komme tilbage sammen med udefra i strømkablet kommende støj. Det modulere. Blander sig og der dannes nye støj.

Den støj udefra er støj fra varmepumper, industrimaskiner, naboens ikke støjdæmpede apparater osv. samt husets egne apparater. Det påvirker forstærkerens lyd.

Rationalet er, at de enkelte apparater helst ikke bør se hinanden for meget via lysnettet.
Styr på impedanserne bliver dermed vigtigt, og derfor kan det give mening at trække tykke kabler hen til anlægget, så de værste strømsluger, henter deres energi på lysnettet frem for i naboapparatets primærspole eller jernkerne, som jo helst skulle levere til sin egen elektronik.


Håber ikke det bliver for indviklet, men tanken er: At strømmen altid løber den vej med den mindste modstand. Derfor hentes den også altid der hvor udgangsimpedansen er lavest. Om det er på lysnettet eller i en transformer i f.eks. en CD spiller der står lige ved siden af, spiller ingen rolle for strømslugeren, men hvad med CD maskinen?

Sorry, men jeg klarer ikke se noe i innlegget ditt som skulle tilsi at en vanlig strømkabel ikke er "bra nok" sånn at man trenger spesialkabler til strøm.

Du skal da selv ud og lytte til strømkabel, for at vurdere det på eget anlæg. Årh ja, Du behøver ikke dyre strømkabler! Højttaler kabler kan da også være billige. Signalkabler fungere fint. Digitale kabler er jo bare 1 taller og nuller. En forstærker Kan da sagtens være billig. Der er da lyd igennem. Ja du kan faktisk nøjes med en klok radio. Den er da mange der bruger. Der er mange ting der er godt nok.
Men hvis du går efter det ypperste, er der ingen vej uden om gode netkabler. Det er min klare mening. Jeg fattrr ikke, hvis man ikke kan høre forskel. Men vores anlæg er jo ikke ens.

Jeg lager av og til mine egne strømkabler, men gjør ikke noe særlig mer ut av det enn at jeg bruker (overdrevent) stort tverrsnitt, 2,5 mm2 og 4 mm2, terminerer skikkelig (endehylser), og pynter den med kabelstrømpe hvis jeg er i festlig humør. Tverrsnitt og terminering er det jeg anser som viktig både til strøm og høyttalerkabler, og lurer på hva mer som skal til for at jeg skal kunne høre forskjell på strømkabler.

Men ja, jeg mener faktisk at det er flere ting i hifi-anlegg som godt kan være relativt billig og fortsatt låte helt utmerket. Kabler er en av de tingene.

 

[Aurora]

Når det i ytterste konsekvens blir slik at kablene er dyrere (!) enn forsterkerne, burde det ringe noen bjeller både her og der, - men tydeligvis ikke....

 

[carisma]

Når det i ytterste konsekvens blir slik at kablene er dyrere (!) enn forsterkerne, burde det ringe noen bjeller både her og der, - men tydeligvis ikke....

Det er jo bare å kjøpe enda dyrere forsterker...

Heldigvis er de fleste her enig om at kabelen ikke trenger å være så dyr..

 

[AOC]

Jeg har noen dyre strømkabler og en strømrenser etter at forhandler pushet som po**er. Kan ikke si jeg hørte noen forskjell når jeg byttet ut den originale strømledningen til Luxmanen, men siden forhandler ga dem gratis- og jeg fikk 95 % rabatt på strømrenseren i forbindelse med kjøp av noe annet så beholdt jeg spetakkelet. Også er det jo kult med blått lys som forteller at strømmen er renset for grums, bakterier, kvist og kvast da.

 

[WayAhead]

Det er ikkeno´som ingenting bare det er dyrt nok

 

[AOC]

Hmmm skal jeg velge 2D, 3D, 4D, Galactic eller Interstellar forsterkerkabler i dag tro?

Samt 49,96Hz nettfrekvens eller 50,000 Hz UPS frekvens - og - hvilken pickup skal jeg evt matche med...?

Det kommer an på hva slags musikk du har tenkt å høre på det. Du kan, med de 5 kablene der, potensielt få mest mulig ut av/best mulig resultat for 5 musikkgenre, 5 artister, 5 utgivelser og 5 medier (radio, CD, vinyl, dat og strømming). Så kan du fin-tune resultatet med de to nettfrekvensene.
Så lenge jorda er flat, og det er den jo, det vet vi jo alle, så er det ingen forskjell på om du monterer kablene opp-ned eller rektig vei.

 

[WayAhead]

Feil vei er vel baklengslyd / land. Hmm.. tror foresten jeg må snu pluggene 180° i stikkontaktene, ! 4 1....

 

[Pink_Panther]

Feil vei er vel baklengslyd / land. Hmm.. tror foresten jeg må snu pluggene 180° i stikkontaktene, ! 4 1....

Alle vet jo at hvis en kjøper kabler som er fremstilt sør for ekvator så må de retningsvendes før bruk her nord. Det er da jeg undrer på om kabler som (rent teoretisk) er fremstilt nøyaktig på ekvator er retningsbestemte i det hele tatt.

 

[AOC]

For å være så alvorlig jeg kan i kabeldebatter så har jeg er legitimt og betimelig spørsmål:
Låter kabler annerledes ved ekvator jf nord/sydpolen? Kablene er utsatt for sentrifugalkraft som drar et fysisk legeme ut av bane som følge av rotasjonen, men men heldigvis har vi loven om tyngdekraft mellom to legemer, og denne sentrippetalkraften holder kablene på plass på stuegulvet, eller oppi kabelløfterne som så viktig skiller dem fra gulvet.
Men hva med elektronene? Et elektron har svært liten masse og derfor svært liten sentrippetalkraft/gravitasjonskraft mot jorden. Langs ekvator er rotasjonshastigheten vel rundt 1670 km/t, mens på polene snurrer det bare rundt sin egen akse.
Hvordan vil en kabel da låte på sydpolen jf ekvator? Testet Roald Amundsen dette?

 

[AOC]

Feil vei er vel baklengslyd / land. Hmm.. tror foresten jeg må snu pluggene 180° i stikkontaktene, ! 4 1....

Jeg tenkte opp-ned, opp-ned-lyd. Om du setter kabelenden i begynnelsen så får du baklengslyd. Da høres det ut som om de synger på russisk.