De to første døgn med Avantgarde Duo Omega.
Har købt Avantgarde!!! - og er næsten flov over at bruge så mange penge på denne hobby!
I, kære læsere, kommer ind hvor jeg har jeg lyttet til AG i omegnen af 48 timer - fratrukket en lille smule søvn. Der er gået meget tid med placering, vinkling og "tiltning" - har også prøvet forskellige højtalerkabler, hvad jeg nu havde liggende.
Hvorfor nu så mange strabadser - spiller de ikke "lige ud af boksen"......jooo, når den første forelskelse over primært den tårnhøje opløsning, de kraftige dynamiske udladninger og faktisk også den hæderlig bas (i forhold til Living Voice, der mangler lidt kraft/textur og jo ikke går helt så dybt og har en del/lidt for meget øvrebas) - så blev mine, efterhånden, halvvarme ører mere og mere opmærksom på primært klangfarver, og her især områderne omkring delefiltrets overgange. Dvs. at øvre/bas nedre mellemtone var svær at få på plads, samtidig var diskanten generelt ret "hot" i lyden og stak lidt af omkring delingspunktet på de 2 khz. Det samlede indtryk var en klang der var lidt delt op i den berømte tredeling: bas-mellemtone-diskant.
Men det der var svært for ørene var, at den lidt blodfattige og halvkolde mellemtone, øvre mellemtone og diskanten, efterhånden rev for meget i nervetrådene. Anslag på guitar blev trukket for meget frem, halvhårde bækkenslag (både ride - highhat - og crash bækken) lyse kvindestemmer, kraftige klaveranslag (samt violiner og horn) i det øvre register og i det hele taget instrumenter med en lys og tynd klang, gjorde at mine øjne blev mere og mere til små, smalle sprækker. I stedet for at musikken var i centrum, som noget uanstrengt og behageligt (og det er et meget vigtigt parameter for mig, at langtidslytning aldrig går hen og bliver en anstrengt affære) - så rettedes min opmærksom sig hen mod denne lyse og tynde klangfarve, og det at musikken skal være "et naturligt hele" blev i stedet til en analyse af det tredelte frevekvensområde.
Jeg endte op med at bruge en grafisk eq. i Pure Music og nu slapper mine ører af......skønt!! - men vinyl har jo ikke de muligheder (også her gælder min karakteristik af AG, men dog lidt mindre udtalt). Er der psykoakustiske kræfter på spil, har jeg en medfødt/tilvænnet overfølsomhed over for hårde, diskantprægede lyde, eller er Armin Krauss tonedøv???
Sådan så det ud lige efter AG var i Hus:
De to næste døgn, og frem til nu i skrivende stund, med Avantgarde.
Jeg er ikke længere i "panik-mode". Efter ændret opstilling, bl.a. med mindre" toe-in" og nu med nervøst velour foran diskanten i stedet for den grafiske eq, så begynder ørerne at slappe mere af og jeg begynder at nyde musikken!! Mellemtonen er faktisk så god, at den er ved krybe ind under huden....mangler dog stadig bare en lille smule mere niveau omkring ca. 300 - 600 khz, men det er lidt over i den pedantiske afdeling.
Jeg synes, at jeg nu er tæt på målet - diskanten er dog generelt stadig "voicet" for højt (en 2-3db, synes jeg), og jeg ville nok foretrække en yderligere svag reduktion - ca. mellem 4-6 khz.
......men måske skal mine ører spilles mere til,,,,..sidder og spjætter rytmisk med benene og smiler faktisk.
Sådan ser det ud nu:
Mvh
Dave
