Hvad sker der dog med Wadia
For mig har Wadia altid repræsenteret noget af det ypperste man kunne erhverve sig med hensyn til lyd og teknik. Bygge kvaliteten var måske ikke altid lige god, ja der jo været nogle rigtig uheldige modeller iblandt. For nogle år siden, der lancerede Wadia 1-serie, en serie som henvendte sig til et langt større publikum qua prisen. Siden da har der været meget stille omkring nye produkter, ja det har ikke været præsenteret et eneste siden 1-serien. Det er kun blevet til nogle opdateringer på nogle af deres produkter, opdateringer som Wadia i flere tilfælde ikke selv reklamerede for.
I sommeren 2012 var en repræsentant fra selskabet bag Wadia på en Europa turne, og fremviste her designet på de kommende Wadia modeller. Således har jeg håbet på, at med opkøbet af Wadia, flytningen til Audio Research og nu et nyt design, ville Wadia igen begynde at lancere nye spændende produkter til deres kunder. Således kunne en one-box afspiller i 9-serie måske være en mulighed, da et rygte om en sådan for nogle år siden (navngivet 981), affødte en stor og positiv reaktion. Der var således kunder der henvendte sig til Wadia, og lagde en fast ordre på denne model, endnu inden nogen har set eller hørt den. Ligeledes har Wadia tidligere annonceret flere transport modeller til 9-serien, ligesom det var forventet med en afløser til deres S7i model, som oprindeligt blev lanceret som en limited editition model, en betegnelse modellen ikke længere har.
Nu er der gået lidt mere end et år, siden Wadia blev opkøbt og flyttet, og set i lyset af ovenstående, så forventede jeg, at CES 2013 ville blive året, hvor Wadia igen ville præsentere nye spændende produkter til deres "gamle" kunder. Men hvad sker der så? Jo, Wadia vælger at lancere en ny serie kaldet "The Intuition Series". Her finder man en klasse D forstærker samt andet, som jeg på ingen måde forbinder med et high-end mærke. Designet, ja hvis det er et udtryk for hvorledes deres (måske) kommende produkter vil se ud, så vil jeg alene på den baggrund takke nej.
Produkterne skal nok sælges, dels grundet Wadia navn på fronten, og så den salgsorganisation der står bag selskaberne. Men det lader så også til, at vi gamle kunder, ikke længere skal lokkes med nye spændende og eksklusive modeller. Jeg håber Wadia ikke har glemt os, og de ting der blev oplyst og fremvist sidste år, også når frem til produktionslokalet. Indtil da, afventer jeg hvad der måske kommer, mens andre nok allerede vil begynde at se sig om efter alternativer.
Herunder er det nye vidunder som kan ses på CES 2013