Med fare for at have misforstået Jamakr fine indlæg fuldstændigt, vil jeg gerne forsvarer og slå et slag "videnskabs fundamentalisterne".
Jeg mener at vi skal se mennesket som en blacbox i forbindelse med hi-fi, en "blackbox" som er i stand til at hører når noget er rigtigt og nærmer sig live og når det ikke gør.
Er lyden ikke i nærheden af live-kvalitet så kan den enkelte vurdering smag og behag osv komme ind i billedet , såkaldt "Sean Olive hi-fi" .
Hvor hi-fi er defineret som at hi-fi er hvad den enkelte kan lide , og så kan andre videnskabs grene end den tekniske naturligvis blive aktuelle.
Hvis man er interesseret i at vide hvorfor den ene foretrækker den ene fejl, og en anden fortrækker en anden fejl, og de fleste måske fortrækker denne fejl frem for en anden osv.
Og kan mennesket hører dit og dat, og er dette afhængig af uddannelse , miljø, og job, træning osv.
Men det korte og lange er at min erfaring er at sætningen, hi-fi er hvad den enkelte kan lide simpelthen er vrøvl, en nødløsning, et forsvar.
Vi fortrækker alle musikken naturtro og lyslevende i vores stue, vi vil alle foretrække en lydkvalitet som matcher kvaliteten af billedgengivelse hvis vi kunne få det, og havde råd til det.
At lave hi-fi på den måde er en bunden opgave , og ikke mindst en teknisk udfordring , hvor alt personlig smag osv. må udelukkes, ellers gå det galt, målet er at lave en kopi af en begivenhed , fra optagelse til gengivelse.
Og på den vej vil jeg nævne at jeg mener der er mangler i den eksakte tekniske videnskab , mangler som i stedet må opvejes og erstattes af erfaring, hvilket ikke er tilfredsstillende.
Der er ingen grund til at komplicerer dette mere end højst nødvendigt ved at blande mennesket luner og adfærd ind i det, det er kompliceret nok i forvejen.
Den trænede hi-fi entusiast bør altid kunne sige hvilken vej et langtfra perfekt anlæg skal bevæge sig hvis hi-fi er målet, og hvilke åbenlyse fejl der er tilstede, og derved skubbe sin egen smag til side og fokuserer på at målet er en kopi af virkeligheden, som når en maler vælger at male naturalistisk.
Vi er så heldige at have en reference i vores hobby, som der også er ved billedgengivelse, og hvem foretrækker et forvrænget billede af virkeligheden på sit fjernsyn.
Der kan naturligvis være nogle som ser hi-fi som man ser på mad, vin , musik , malerier osv , og det hele bliver i så fald en personlig vurdering hvad man fortrækker, men reelt er dette ikke hi-fi, og helt sikkert noget man aldrig vil eller kan blive enige om.
Men lad os se det i øjnene det er der mange af os er , man kan vælge at se på den situation på to måder, man kan vælge at sige at målet er nået fordi jeg kan lide den lyd jeg har , selv om den ikke er som virkeligheden, så giver den mig musikalske oplevelser , og det er det afgørende.
Dertil vil jeg tilføje at jeg har haft mange musikalske oplevelser både foran fjernsynet og køkken-transistoren.
Eller man kan alternativt vælge at sige at det er her jeg i øjeblikket i processen mod hi-fi, og det lyder ok men jeg er kun på vej ,og ikke færdig. Det er den vinkel jeg selv har valgt. Vinklen at Hi-fi begrebet har intet med musik som sådan at gøre.
Så hi-fi er endelig mere en bestemt af en holdning hos den enkelte til begrebet, og ingen tvivl om at de forskelige opfattelser af hvad hi-fi er giver anledning til en del diskussion, men det må også konstateres at det er kun den ene holdning som vil fører til ægte hi-fi.