Jeg mener at vi skal se mennesket som en blacbox i forbindelse med hi-fi, en "blackbox" som er i stand til at hører når noget er rigtigt og nærmer sig live og når det ikke gør.
Realiteten er at hører man forskjell, er det forskjell. Svært enkelt, i grunn.
Det menneskelige sanseapparatet som en ufeilbarlig black box, ja. Interessant tanke. Hvem er "man" som må høre en forskjell for at den skal finnes? Hva skjer hvis ett individ opplever en forskjell og et annet individ
ikke opplever en forskjell? Skal det ikke være tillatt å legge frem erfaringer som strider mot bestemte autoriteters fasitopplevelse, bare fordi disse autoritetene ikke tåler å få sine autoritative opplevelser betvilt?
Du tager mit citat ud af en sammenhæng, endelig drejer det sig om at have en fast reference i stedet for at fokuserer på at vælge den lyd som giver maksimal behagelighed for øret, eller noget i andre smagsretninger og følelses betonede aspekter.
Men skal udnytte det mennesket kan, det vi gør rimelig ens uanset hvordan vi hører, vi kan genkende virkeligheden , vi kender det alle når man gå forbi et sted og der lyder musik, som regel er det ikke det store problem at hører om det er live eller gengivet.
jeg erkender som sagt at menneskelig vurdering er nødvendig for et godt hi-fi resultat i dag.
Så med blacbox mener jeg at der hele tiden skal holdes fokus på hvilken vej anlægget skal bevæge sig for opnår live narturtro lyd/hi-fi, i stedet for tilpasning til individuel smag.
Den process kræver at der tages hensyn til ens reference-plader, så klassisk, kor, orgel, og enkelt instrumenter som piano, sang , og noget jazz er nok hvad det kan blive til , plus man også bør afprøve naturlige lyde fra hverdagen, biler, lastbiler et stykke papir som rives over, en som snakker helt almindeligt osv , og når man rammer tonen så lyder elektrisk forstærket musik også helt rigtigt , ja , alle genere lyder rigtigt fordi alle musikinstrumenter har en tone noget som er fælles , noget som musikerne kan lide at spille på, og som publikum kan lide at høre på.
Mange gange kan man nøjes med at sige jeg skal denne vej , musikken/anlægget skal have en grundlæggende mørkerer tone , men bas-området fra instrumenterne skal stadigvæk have fuld spændstighed med dynamik og rytme i behold , og diskant-områdets evne til at eksploderer når der slås voldsomt på et bækken skal stadigvæk være helt indtakt, og et bækken er stort i virkeligheden, og det hele skal opleves som "en tone" intet må stikke ud, der skal kun være instrument-lyd, bas mellem og diskant gengivelse skal det ikke være muligt at udpege , eller tale om.
Ps nu kan det her komme til at lyde meget belærende , det er ikke meningen , det er bare mine erfaringer, og når de skrives ned kommer man selv til at tænke på hvad fanden er det endelig vi laver.
For vi en mere eller mindre uspiselig "ret" fra studioet og tilfører lige den rigtige "mængder krydderier" til at løfte retten til en smagsoplevelse, eller er der bare så meget mere god lyd i kilden/filen/CD som ikke kommer frem til lytteren, jeg tror det er lidt af begge dele , men nok i de fleste tilfælde mest lyd som forsvinder og deformeres igennem anlægget.
Da man på selv relativt dyre anlæg kan opleve det samme stykke musik bliver gengivet meget forskelligt, nogle gange tror man næsten ikke på det er samme stykke, og det kan blive endnu være hvis lyden holdes op mod virkeligheden som den absolutte reference.
Alene dette fortælle mig at der er virkelig tale om store lydforskelle, og disse kan kun stamme fra anlæggets delelementer deriblandt bl.a. kabler.
Jeg havde for et stykke tid siden en oplevelse med et instrument som sætter dette lidt i relief
nerds.dk • Vis emne - Hvilken klassisk musik, lytter du til