Kortvarig: Jeg sier ikke at elektronikken ikke har betydning (f eks for gjengivelsen av stereoperspektivet), men at den ikke kan påvirke høyttalernes spredningsmønster. Spredningsmønsteret avgjøres av konstruksjonsprinsipp og tildels av delefilterdesign. Der ligger det noen grunnleggende veivalg om hvilket lydbilde man ønsker seg i lytterommet, uavhengig av hvilken elektronikk som kobles til. Når høyttalernes spredningsmønster og rommets respons på det spredningsmønsteret er fastlagt er resten småpirking og finjustering.
Idealet er selvsagt korrekt gjengivelse av signalet, men så lenge det ikke er fysisk mulig å gjengi den tredimensjonale bølgefronten i et anlegg med bare to høyttalere blir vi nødt til å gjøre noen valg om hvilken illusjon vi forsøker å gjenskape. F eks: forsøker vi å transportere lytteren til innspillingslokalet, eller forsøker vi å mane frem artister og instrumenter i vår egen stue?
Kvålsvoll er spot on i sin interessante beskrivelse av dette.
Øhh hvad har spredningen med stereoperspektivet at gøre, det er ikke noget jeg har observeret skulle have nogen særlig betydning. forhåbentligt gengiver systemet det perspektiv som er dikteret af optagelsen mere eller mindre godt.
Om perspektivet er godt drejer sig om at du tror på lydens sammensætning og om hvor ægte du tror den er , dermed bliver du "snydt" og højtaleren er væk og du ignorer nemrere fejlindput fra rummet og refleksioner og hører kun det som er på kildefilen i stedet for rummet og højtaleren, og er outputtet rigtigt bliver eventuelle refleksioner sandsynligvis også mere rigtige og logiske og dermed mindre forstyrrende for det som det drejer sig om at hører det som er på kildefilen.
Så et godt anlæg kan naturligvis gengiver begge de perspektiver som Kvålsvoll tidligere viste, og mere til, (Ps. dog ikke lyd foran højtaleren så er der faseproblemer).
De perspektiver, hvoraf Kvålsvoll mente at det ene specielt hørte til apekister og det andet til dipoler , det er som sagt noget gedigent vrøvl.
Hvis højtalerne er bundet til perspektivet som Kvålsvoll angiver og proprationer ikke er i orden så der noget i den direkte lyd som modtages som ikke er i orden , den direkte lyd som hjernen omsætte fra de to objekter til mange objekter i 3D firkanten bag og og omkring højtalerne.
Hvad tror du , du ville hører hvis du ingen hjerne havde, ja jeg ved at det kan du naturligvis ikke afprøve. Men du kan jo prøve at sætte mikrofoner op i stedet for.
I kvålsvoll eksempler er der er mere taler om et niveau/et stadie inden for hi-fi som ikke er så højt , eksempelvis for elektronikken således at lyden ikke for alvor har sluppet højtaleren, højtalernes placering virker mere eller mindre bundet til selve perspektivet.
Og det er muligt at det så kan være en fordel højtaleren selv laver/fremstiller en del af "perspektivet" som en konstant.
Det var derfor jeg skrev dipoler er en slags kompensering for andre fejl som så meget andet iøvrigt også er inden for hi-fi.
Som sagt om perspektivet bliver dybt eller fremme i skoen har mere med tonernes sammensætning at gøre/den filter virkning de har været udsat for hvor tæt på mikrofonen har været osv.
Den teknik med manipulering med forskelige filter-virkninger bruger eksempelvis lydteknikeneren sammen med panpot til at fremstille et kunstigt perspektiv med både brede og dybde.
Vil man checke lidt ud så var der engang (kan ikke huske titlen) en plade med en mand som gik rundt i et rum og slog nogle træstykke sammen var det vist og talte samtidig fra forskelige steder i rummet, og i forskelige afstande fra mikrofonen.
