Hvor mange platespillere trenger man?
Riktig svar er selvsagt n=n+1 hvor n er det antall man har.
Eller med andre ord: En til, alltid en til ....
Dessverre bor jeg i en ikke for stor leilighet. Hadde jeg hatt plass slik at den ikke bare samlet støv, ville jeg beholdt min tidligere vakre vintage Luxman. Det var vemodig å se den forsvinne ut dørene.
Så jeg er enig, alltid en til høres riktig ut i mine ører!
Hej Hifi-Girl,
Nu har jeg siddet og læst de første 23-24 sider af din tråd, og må bare sige: Godt gået! Du er kommet langt i denne hifi-jungle, og forstår tydeligvis at det hele drejer sig om at blive glad ved musikken. Music is food for the soul!
Har også med interesse læst om dine "snurrebasser", bl.a. dit uheld med din pu, og fik lyst til at gi et indspark. Jeg har personligt aflivet et par (eller tre) pickupper i tidens løb, og det er da til at blive sur over, men livet går videre, og man lykkes altid med at finde en fuldgod erstatning for den hedengangne pu. Man ender altid med at blive glad igen
Min snurrebasse er en Luxman PD 121 fra 1978, som jeg har modded lidt på. Den blev jo markedsført som en midrange spille. Det er egentlig en Micro Seiki DD-10 i Luxman-klæder. Lux ejede nemlig Micro dengang, og fremstillede ikke selv pladespillere.
For det første har jeg fyldt hulrummene op med noget dæmpningsmateriale, som har øget vægten af spillen til ca. 16 kg og gjort den mere "død". Dernæst har jeg udskiftet kablerne i den. Først armkablerne, som for mange mange år siden blev erstattet af Mørch sølvlitze, og siden dens SME-interconnects, som blev erstattet af Audio Note AN-C/SME interconnect med Audio Note AN-P forsølvede RCA stik. Det var en stor forbedring, men kostede også 1/3 af hele spillens pris.
Derefter opdagede jeg at med forstærkeren skruet helt ned, kunne jeg tydeligt høre pickuppen spille alene, hvilket jeg tolkede som at vibrationerne forplantede sig ud i armen, og via armbasen ned i plinten. Så isolerede jeg pickup'en fra Zeepe kulfiberhuset med et lille stykke vibrationsdæmpende skumgummi, og derefter isolerede jeg armbasen fra plinten med et tyndt lag siliconegummi. Så spillede pickuppen ikke længere alene; jeg kunne nu ikke mere høre den spille når forstærkeren var skruet helt ned. Faktisk kunne jeg også på armliften mærke at vibrationerne var forsvundet når jeg holdt en finger på liften.
Den plademåtte spillen blev leveret med var nydelig, men helt ubrugelig. Den lignede noget kunstig ruskind med gummi nedenunder, og samlede støv og andre fremmedlegemer til den store guldmedalje. Den blev udskiftet med en (dengang) ganske populær Platter Matter, som i og for sig stadig fungerer ganske glimrende. Yderkanten af den er hævet et par millimeter, sådan at pladestrammeren holder pladen spændt fast imod måtten, og gør pladen let konisk under afspilning.
Jeg kørte i mange år med en Denon DL 103, men den blev udskiftet tidligere i år med en DL 103R, som gør det noget bedre. Ikke at jeg ikke syntes godt om 103'eren, for jeg elskede den. "R" modellen er bare bedre. Jeg har i øvrigt filet spidsen af fanen (nålerøret) på begge pickupper, for at gøre gengivelsen en smule luftigere. Det virker ganske overbevisende, men er en farlig manøvre. Man skal have en rolig hånd, og bruge meget få kræfter, men det tager kun ½ time at slibe spidsen af nålerøret lidt ned. Jeg har en ide om at hvis man kan fjerne et par milligram materiale dér, vil nålerøret blive i stand til at bevæge sig noget hurtigere. Man skal tænke på at nålerøret foretager op til 20.000 bevægelser i sekundet, og med den hastighed, vil et par milligram betyde en klar forskel.
Endelig har jeg placeret PD 121'eren på to håndledsstøtter af "gel". De er egentlig beregnet til at støtte håndleddene på, mens man skriver på computeren. Selv om snurrebassen står mindre end 10 cm fra min ene højttaler, kan jeg ikke provokere akustisk feedback, uanset hvor højt jeg spiller. Hele molevitten er akustisk død.
PD 121'eren har stadig sin oldgamle, primitive og tunge Fidelity Research FR 54 monteret, og den passer formidabelt til både 103'eren og 103R modellen, som begge er meget stive pickupper. På trods af armens noget primitive opbygning, lyder pladespilleren virkelig godt. Der er masser af punch, dejlig fyldig, men præcis bas, og en vidunderlig mellemtone. Diskanten blev løftet en smule af slibningen, så der er den også godt med.
Alt ialt er min Luxman pladespiller på den måde i en højere klasse end da den var ny, og jeg elsker den højt.
Den spiller lige nu over en ældre Holfi MC/RIAA forforstærker, som nok kunne trænge til en udskiftning, men pengene går for tiden andre steder hen.
For et år siden købte jeg et sæt Dynaudio Contour 20 med originale stande, og det har jeg ikke fortrudt. De spiller helt vidunderligt, selv over et sæt 20 år gamle Parasound forstærkere, og samarbejder fint med min ældre Audio Pro Egosub.
Disse Parasound forstærkere har tjent mig godt siden mine forrige forstærkere sagde farvel til livet, men de bliver i næste uge afløst af en integreret forstærker jeg har drømt om at eje siden 1970'erne: Accuphase.
Jeg har besluttet mig for denne her:
Det er en E-370. Jeg føler mig ret overbevist om at det bliver ren magi sammen med Dynaudio boksene, og jeg har haft våde drømme om denne forstærker i de sidste 10 dage !
Andre kilder er en Oppo UDP-203 og en NAS med masser af flac filer i alle genrer.
Efter udskiftningen på forstærkersiden, kunne jeg tænke mig at begynde på en løbende udskiftning af MC/RIAA-forstærkeren og subben. Desuden spekulerer jeg i en ordentlig DAC, da muligheden for at skaffe en Oppo UDP-205 efterhånden er væk. Men DACs bliver jo stadig bedre og bedre, så det er måske meget godt med en separat i stedet for en indbygget. Eventuelt kommer det på tale at skifte den noget primitive Fidelity Research arm på Luxman spillen, og måske forsøge mig med en Ortofon pickup en gang, men det må vente, da jeg først og fremmest benytter min NAS til musikaflytning. Jeg kan i øvrigt ikke høre forskel på en flac fil på NAS'en og en 16/44 CD med mine nuværende forstærkere, men det ændrer sig muligvis med en Accuphase i mit setup.
Mine højttalerkabler er Chord Shawline, men jeg tænker dem måske udskiftet med Chord Epic efter forstærkerkøbet. Nu får vi se.
Kablerne mellem MC/RIAA og forforstærker er Nordost Blue Heaven RCA. De fungerer stadig glimrende.
Kablerne mellem Oppo'en og forforstærkeren er Chord Shawline RCA. Også de er dejlige.
Strømkabler i hele anlægget er Pangea AC-14SE MK II (dog Pangea AC-9SE MK II til effektforstærkeren).
Jeg lytter til både jazz, soul, funk, bluegrass, rock, elektronisk, dance, world og pop.
For at nævne nogle navne:
Yello, Jan Garbarek, Miles Davis, Aretha Franklin, Alison Krauss, Donald Fagen, Steely Dan, Beatles, Doors, Lowell George, Santana og meget meget mere.
Fortsat held og lykke med din hifi-rejse fra en gammel mand i København
