En del af forklaringen men ikke den hele er at alle steder hvor der er spændingsforskel mellem to punkter, der vil også være en kondensator.
Hvor eksempelvis en komponents ledende del udgør den ene plade, det komponenten er pakket ind i udgør dialektrikummet, og kabinettet kunne udgøre den anden plade i en typisk fejlkondensator, og derfor er det lydmæssigt ikke ligegyldigt om kabinettet er af kobber,aluminium eller stål.
Alle disse fejl-Kondensatorer som er uønskede, og som ikke ses rent fysisk, men de er der allevegne!. Prøv at pil låget af et apparat og der er god chance for at høre en forskel.
Disse usynlige fejl-komponenter er bestemt ikke et ukendt begreb , det er noget man er nødt til at medregne eller prøve at undgår så godt som muligt i professionel elektronik.
Det ukontroversielle er at forbinde dette med lytteindtrykket , her står mange elektronik-folk af.
Sikkert igen på grund af at der er tale om meget meget små målbare forskelle, især i audio-området.
Der er i hundredvis og atter hundredvis af disse uønskede uundgåelige kondensatorer , da de også forekommer inden i selve komponenterne, og her måske betyder endnu mere, og endda supleres af fejl-induktioner og fejl-modstande.
Heller ikke i et kabel kan fejl-komponenterne undgås, hverken i selve kablet eller stikket, fejlkomponenterne er alle vegne, men man kan arbejde og forbedre eller ændre disse fejl-kondensatorer/modstande/induktioner ved at bruge andre komponenter eller arbejde med forskelige materialer og dermed eventuelt forbedre/ændre lyden.
Naturligvis har komponentens elektrisk performers også betydning, men har man arbejdet længe med dette, for man det indtryk at det mest afgørende for selve lydkarakteristikken er hvad komponenten er lavet af, eventuelt størrelsen af komponenten, og ikke mindst dæmpningen af den.
Man kan ikke regne med at den komponent som har de absolut bedste elektriske data også lyder bedst, men det virker dog som der er en slags skillelinje i mellem dårlige materialer og gode læs dyre materialer , på samme måde som det også kendes fra hele hi-fi apparater.
Har man en fejlkondensator der er lavet af sølv og Teflon , og en lavet af dårligt kobber og PVC Biltema, så er der ingen tvivl om at den af sølv og Teflon både lyder bedst og måler bedst som kondensator, så her er faktisk en sammenhæng mellem måling og lyd på komponent niveau, men ud fra traditionelle audio målinger THD frekvensgang osv vil man ikke kunne måle nogen betydende forskel.
Var det derimod et nøjagtigt måleinstrument man skulle lave, så ville man helt sikkert opnår det bedste resultater med de komponenter som havde bedst data og de kredsløbs løsninger med mindst fejl.
Men audio-konstruktion er anderledes, på en mere uforståelig måde, men må indhøste sine egne erfaringer via lytning, eller eventuelt lytte til andres erfaringer, og derefter drage nytte af disse uden helt 100% at forstår hvad der faktisk foregår.
Som Paul McGowan siger giver alt dette med komponentlyd/materiale-lyd meget meget små målbare forskelle , som ikke logisk svarer til det som opleves , til tider kan det virker nærmest som en slags magi.
