Øhhh.... hvor skulle lyden ellers komme fra!. men det er jo ikke meningen at du på nogen måde skal kunne hører at det kommer fra højtalerne, selv om du eventuelt sætter dig direkte foran den ene højtaler , kan du det, så er dit anlæg mangelfuldt, produceren ved ikke hvor dine højtaler står, er signalet korrekt når det forlader højtaleren så laver hjernen og ikke højtaleren lydbilledet som er blevet optaget , det er forskellen på "PA" og stereo, det er som sagt to direkte modsætninger, Jo mere højtaler du hører jo dårligere er dit anlæg.
Live kommer lyden fra mange objekter plus rummets akustik, ved stereo samles mange objekter plus optage rummets akustik til to kanaler/objekter som så afspilles via to kanaler, og hjernen konvertere de to kanaler/objekter plus akustik tilbage til et lydbillede med mange objekter som kan betegnes som en illusion, med bl.a. den begrænsning at lydbilledet kun rækker fra front af højtaleren og bagud, den såkaldte 3D firkant.
Skal man ved stereogengivelse side "i selve salen" og ikke kun kigge på den, så må der flere kanaler til, alt andet er bare at lægge en konstant til lydbilledet som måske kan virker "rigtigt" i nogle tilfælde og forkert i andre.
Måske for vi "PA stereo" en gang med Wave field synthesis - Wikipedia, the free encyclopedia Som er mere lig den måde man laver billeder på.
Men der er også ulemper ved dette, bl.a at rummet kan blive en større faktor/konstant end ved stereo.
Ps Det er tilladt at blive sur på mig og sige at jeg ikke skal blander mig , men dette her er så grundlæggende og vigtigt hvis vi taler om hi-fi i ordets bogstaveligste forstand , at jeg synes det bør nævnes endnu en gang, ikke mindst fordi det er vigtigt at være klar over hvad man roder/arbejder med. Arbejde man mod større fidelity/troværdighed, elle prøver man kompenserer for andre fejl i systemmet.
Sist redigert:
