The Audio Critic viser simuleringe av HT kabel effekter på side 37.. Dette må være hørbart... Men ikkke nødvenigvis dyrt å skaffe riktige HT kabler. Er det et grunn til at NESTEN INGEN kabelprodusenter (Nordost er et unntak) oppgir RLC verdiene på kablene sine lengre?
http://www.my-hiend.com/leoyeh/200707/The_Audio_Critic_16_r.pdf
Jeg må indrømme jeg giver ikke meget for det nævnte magasin, manden har levet i 90 år og har tilsyneladende ikke forstået dyt af noget som helst, sørgeligt men sandt.
Artiklen starter med det sædvanlig vrøvl , at man jo skal huske at der er så og så mange meter lorte kabel/ledning foran og bag det fine eksotiske kabel , så ved ved man allerede hvilken person man har med at gøre.
En person som ikke har kunnet konkluderer rigtigt ud fra det han har hørt (måske han slet ikke har hørt noget), har han hørt noget, så har han ikke forstået det han har hørt og ikke draget de rette konklusioner, eller ikke lavet de fornødne eksperimenter som kan bekræfte at der er noget her som ikke helt falder i hak med hvad den gængse elektronikteori siger.
Han taler meget om højtalerkabler ok, men der er altså lige så markante lydforskelle på linjekabler som på alle andre kabler, og her er interface/ind og udgang som kablet ser ind i helt anderledes end ved højtalerkabler.
Det pudsige/mærkelige er at lave man et linjekabel og højtalerkabel med de samme materialer , så for man samme lydsignatur, det fortæller noget om hvor meget interface betyder, og hvor meget de undgåelige fejl-komponenters R,L og C aktuelle værdier i ohm henry og farad betyder for lydsignaturen.
Til gengæld fortæller det at lydsignaturen nok snarer afhænger af selve fejlkomponentens sammensætning/materialer, mere end selve den aktuelle værdi for fejlkomponenterne R,L,C , hvis disse værdier holder sig inden for rimelige og fornuftige grænser, og det som der interfaces til ikke er totalt uden for enhver standart.
Mange har oplevet at skifte en overføringskondensator for derefter at få en helt anden lyd , selvom kondensatoren havde nøjagtig samme værdi i microfarad som den der sad der i forvejen.
I øvrigt vil det sandsynligvis være næsten umuligt at måle en forskel på udgangen af apparatet efter udskiftningen, i hvert tilfælde ikke forskelle som kan forklare de til tider store oplevede lydændringer.
Men på de to kondensatorers data kan der måles forskelle , også tit betydelige, men ud fra de data er det stort set også umuligt at sige noget om lyden i en kondensator, hvis det drejer sig om kvalitetskondensatorer, så måler de alle rimeligt fornuftigt, men dog som sagt forskelligt på de specifikke kondensator parameterer, disse specifikke kondensator målinger burde man nok prøve at bruge på kabler, måske det kunne give nogle nye sammenhænge.
Men ja der er naturligvis forskel på kabler.
Og dyre kabler er som regel bedre end billige kabler, af den simple årsag at der skal bruges bedre og renere materialer , bedre og mere dæmpning af kablet , håndarbejde og små serie øge også prisen betragteligt, Og dette gælder i øvrigt alle passive komponenter, men vi er enige om at når plus 100 kilo kr. passeres for et kabel så er man for langt ude.
NLE dokumenterede sine kabler
på eksemplarisk vis , men som sagt i langt de fleste tilfælde fortæller disse data meget lidt eller intet om lyden i kablet.
NLE var jo Niels Larsen, nok den mest elektronik-nørdede person jeg har mødt og det er kærligt sagt for han er en flink mand, alt var på formler og der var intet forudsigeligt alt kan teoretisk beskrives og forudsiges, og de komponenter med de bedste data havde også bedste lyd osv.
Jeg troede aldrig jeg skulle høre dette fra hans mund , men han fortalte simpelthen at han havde valgt sølv og guld til sine kabler fremfor kobber, fordi der var stor kvalitetsforskel på lyden i den
samme!!! konstruktion.
Her er det hver at bemærker at jeg ville få meget vanskeligt ved som privatperson at kunne købe den mængde sølv det indgik i NLE kablerne til samme pris som NLE solgte sine kabler til , så i dette tilfælde er der bestemt ikke tale om overpris eller opskruede priser. Priserne var yders fair.
Niels Larsen kunne heller ikke forklarer den markante lydforskel på kobber og sølv 100% med andet end noget med elektronskaller
som man kan se her , det er også muligt det er noget om det.
Men jeg har nu indtryk af at det mere drejede sig om begrunde sølv valget i reklame øjemed, end at Niels Larsen et 100% troede på sin forklaring, han dokumenterer jo heller ikke på nogen måde med referencer eller målinger (også ret usædvanligt for NLE). Men hvem ved, måske har han ret. Dette ene bud kan være lige så godt som det andet.
Man kan også hævde som jeg at sølv og guld og kobber har en grundlæggende tone som ligner den der fremkommer hvis man lavede en klokke af materialerne og slog dem an, og så er vi jo ude i noget helt andet, noget med resonanser osv.
Man kunne også forstille at det var overgangene imellem de forskellige metaller som var årsag til klangforskellene.
Som sagt Belastningen/kilde/interface skal være meget speciel, eller selve kablets data skal være meget afvigende fra normalen hvis disse RLC parameterer/data skal have afgørende betydning for lyden, og er man i den situation så skal man naturligvis tage hensyn til dette/være opmærksom, et eksempel kunne være en meget lav impedans fra en bånddiskant, kombineret med høj udgangsimpedansen fra forstærkeren, så skal det nok gå galt.
Elektrisk svarer et kabel til at have en spole og en modstand i serier fra udgang til belastningen , og en kapacitet parallelt over belastningen/udgangen.
Det samme gør sig gældende ved linjesignaler, her er bare tale om helt andre impedanser end ved højtalerkabler. Det samme med netkabler, ved spdif er impedanserne helt konstante.
Det som typisk giver de største lydforskelle er hvad parameterene R,L og C fejlkomponenterne er lavet af og hvordan de er realiseret , Altså hvad selve kablet er lavet er.
Størrelsen af disse uønskede fejlkomponenters værdi er for en stor del bestemt af bl.a. geometrien i kablet.
Tager man modstanden først, så kan der her være forskel på kobbers renhed og naturligvis selve modstanden, og endelig kan modstanden/"lederen" være lavet af guld, sølv eller kobber, lederen kan også være platineret med eksempelvis et tyndt sølvlag (bl.a. Nordost bruger dette (og det lyder ad helvede til)), alle disse ting kan hver for sig give lydforskelle, og det ville også være tilfældet i enhver anden kredsløbssammenhæng.
Induktionen dannes hovedsagligt af geometrien, men "spolen" vil består af ledemateriellet og en isolering, de to ting vil også kunne give en lydændring i enhver anden kredsløbssammenhæng, eksempelvis hvis man brugte spolen i et delefilter.
Det vil heller ikke være ligegyldigt om spolen er lavet af sølv eller kobber og hvad isoleringen er , dette er bl.a. noget man gå meget op i når der laves overføringstransformatorer i rør-teknik, dette er der næsten gået ren guru i.
Sidst kapaciteten som i kablet skal ses som en langstrakt kondensator, lederne er kondensator-pladerne , isoleringen er det man kalde dielektrikum , det som isolerer de lederer fra hinanden, disse ting forårsager også lydforskelle i alle andre kredsløbssammenhænge.
Det er ikke ligegyldigt for lyden om der benyttes polyester, keramik, teflon, polypropylen, papir osv i en kondensator, dette erkender langt de fleste, det er heller ikke ligegyldigt hvad der er brugt til at realiserer kondensator-pladerne med, om det er kobber eller måske sølv.
Også renheden af både dielektrikummets og lederen har betydning, og fremfor alt har det vist sig at vibrationsdæmpning har en endog meget stor betydning for lydresultatet.
Ps Det ovenstående forklarer også på en logisk måde det mange hi-fi entusiaster oplever, hvis man da ikke er udstyret med alt for meget "måle-bias" og dobbelt blindtest fundamentalisme .
Og i øvrigt er åben og villig til at foretage de nødvendige lytteforsøg og eksperimenter, og ikke bare afviser alt fordi videnskaben/elektronik teorien hævde at det kan umuligt passe at der kan være en lydforskel.
Ps Det var så endnu en reprise af hvad jeg har skrevet ca 100 gange før, men jeg bliver ved med at prøve og vende og dreje disse ting i tankerne og i skrift , indtil jeg faktisk har fundet ud af hvad det drejer sig om.
Jeg ved heller ikke hvad det er som gør at sølv og kobber og dielektrikumet kan lyder så forskelligt, hypoteser har jeg , men langt fra skudsikker viden endsige målinger som kan får det til at hænge sammen.
Man kan måle meget store forskelle på de enkelte materiale, knapt så store når de er sammensat til en hel komponent. Og stort set intet når komponenterne er sammensat til et helt apparat eller anlæg.
Men forskelle kan der dog altid måles, og det må jo være den første og vigtigste betingelse for en eventuel lydforskel.
Et godt kabel er præcision og klang, en blanding af elektrisk perfektion og materiale valg. Og ved kabler/kondensatorer spiller dæmning en rolle i den elektriske perfektion, så dette må også inkluderes i den samlede ligning for det "perfekte kabel".
