Da jeg ved, at der er nogle der følger tråden er der her en ufuldstændig status. Jeg er desværre ikke færdig, men der arbejdes når der er tid til det. Men der er spurgt om, hvad et giver at fjerne Rockfon pladerne i loftet? Hvad diffuserne giver?
Her er lidt om hvad jeg mener:
Ved nedtagning af Rockfon plader i loftet ændres lyden meget. Rummet blev mere behageligt at opholde sig i.
Jeg kan ikke huske, om det ændrede opfattelsen af højden af lydbilledet, men det gav en helt anden klang. Jeg fokuserede på andre ting end højden med den mere levende musik med længere efterklang samt mere diskant i lydbilledet.
Først fjernede jeg Rockfon plader i tre rækker. Det var det vigtigste sted at bruge dæmpe plader som Rockfon, fordi det dækkede 1. reflekspunkter på loftet, men nyt skulle prøves nemlig diffusere i loftet i stedet for.
Jeg valgte at fjerne 2 rækker mere og det fik jeg leveret diffusere til. Jeg var lidt i syvsind, og jeg skulle fjerne resten af Rockfon pladerne der var limet fast direkte på gipsen. Altså et større arbejde og der havde været god lyd. Ville jeg gå for langt? Nogle havde advaret mig! Ville det give problemer med rummet. Så jeg kontaktede Matts på mail og spurgte igen, på trods af hans tidligere skriverier forskellige steder, at der ikke skulle være absorbenter når man bruger wings.
"Wing modulerna är ett koncept och i det ingår INTE absorbenter ”
Han anbefale at fjerne resten. Jeg tog springet og gik hele vejen. Jeg fjernede resten. Det var en bestemt en fordel, fordi skal der bruges absorbenter, skal det være ved 1. refleksions punkt. De andre steder mister man efterklang.
De blev så fjernet og ja, der er der sket meget med lyden siden. Jeg valgte at flytte højttalere længere fra hinanden. Deres placering var nøje valgt ud fra mange lytte prøver. Der skulle være masser af luft til sidevæggene. Men jeg havde læst noget Matts havde skrevet: ” "Att placera högtalaren mellan 20-30cm från sido diffusorn samt att placera konkava diffusormoduler bakom sweetspot, blir mer och mer vanligt i de dedikerade rumme (level2 och 3) detta eftersom högtalarna försvinner både visuellt i rummet och ur ljudbilden, samtidigt som en mer widescreen och 3D ljudbild uppstår”.
Der var sket det siden sidst. At jeg nu havde placeret wings på sidevæggene. Det var Pap-wings og V-wings. Det betød jo, at jeg havde koblet den negative virkning fra sidevæggen væk. Det betød, at jeg kunne prøve en anden placering og det gjorde jeg med voldsom mere bredde på lydbilledet og når bredden øges, vil dybden også blive det, hvilket også skete. Der går en bue fra højttalerne imellem og bagud, som er dybden. Større afstand lig med mere dybde.
Jeg valgte i øvrigt også, at bytte rundt på en Pap-wings og en V-wings med godt resultat. Mere dynamiks bas gav det. Det viser hvor vigtigt rummet omkring selve højttaleren er. Fra forkant af venstre højttaler står der nu 3 stk. V-wings.
Det er helt rigtigt, at med brug af diffusere bliver sweet spot meget bredere.
Opsætningen af diffusere er desværre ikke færdigt. Men jeg har sat 7 wings 95 op samt 2 ”bubbler”. Jeg har lyttet for hver eneste før og efter og hver eneste kunne høres. Ført satte jeg lidt op i højre side og lydbilledet voksede der og derefter i venstre side og det samme skete der.
Effekten af den mere højde i lydbilledet var slående og selvom der mangler diffusere og ”bubbler” at sættes op, dannes der et billede af fremgang. Rummet føles mere rart at opholde sig i med de forskellige tiltag.
Når jeg lyttede til et meget stort kor i et meget stort rum. Trådte de forskellige kor sangere tydeligere frem og rummet omkring dem voksede.
Trommer blev bare så meget bedre og specielt bækkener som er af messing var det tydeligt, at der blev slået på messing.
Hvis afstanden imellem højttalerne skal være lidt større, skal der flere diffusere op i bredden.
Detaljer bliver tydeligere. Det er som at få nye øre. Jeg siger, at fjerne absorbenter er at slippe musikken løs.
Jeg har for begyndelsen af et godt lytte rum. Det var bare for livligt. Derfor gik jeg vejen med absorbering, som forbedrede lyden markant dengang. Men brug af diffusere er bare så meget bedre.