Regnes alle verdens platestudioer, radiostudioer og konsertlokaler som "den virkelige verden"?
Det er forskjell på en stue og et konsertlokale. Og forskjell på å produsere en plate og å spille den av.
Selv om man EQer forskjellige spor i et platestudio til å passe sammen nivåmessig, så betyr ikke det at man kan ta et ferdig innspilt produkt og fortsette på denne måten der produsenten slapp. Det er ikke slik det fungerer, og hadde det fungert slik, kunne man nok lese om det på nettet fra en annen person enn deg?
For ordens skyld: Jeg skal ikke påstå jeg vet en døyt om å produsere plater. Ikke sikkert de bruker så mye EQ heller.
Men husker jo virkningen av å stille på en EQ på et stereoanlegg, det var ekstremt lett å lage grusom, forferdelig lyd. Litt tilfeldig EQ- fumling, og effekten tilsvarte cirka å lage halvveis brudd i kabelen (det vet jeg hvordan høres ut) eller kanskje noe slik som å slå inn høyttalermembranen med en slegge. Så fort man rører midtfrekvensene, blir lyden fort bæsj. Derfor kan du lese at tonekontroller er designet for å virke i bass og diskant men ikke i midtbåndet. Ikke at sistnevnte remedier har særlig funksjon i et anlegg heller, da.
Men av en merkelig grunn vil ikke "EQ- virkningen" av forskjellige høyttalerplasseringer forringe på samme måte som bruk av EQ, selv om romresponsen blir betydelig. Så dette med EQ og rom er epler og pærer, altså ikke samme tingen, selv om du gjerne mener noe annet. Uheldige refleksjoner nær vegger etc vil forflate perspektivet, og gjerne gi for mye bass, men ikke forvrenge på samme måte som en EQ. Selv om du putter høyttalerne inn i verdens trangeste krok, vil du fortsatt høre hvilken artist som synger. Men med litt EQ- bruk, så vil du fort ikke gjøre det engang.
Er komplisert disse tingene, skjønner du, og det er ingen vits for lekfolk å prøve å forstå det.
Joda, EQ er i aller høyeste grad brukt både på opptak og miksing. Det handler ikke så mye om nivåjustering, men det å forme lyden til uttrykket man ønsker å formidle, og en EQ er en av basisverktøyene man har. Musikkopptak hadde hørt svært annerledes uten EQ, og det hadde nok ikke hørt riktig ut i forhold til det vi har lært å forvente når vi hører på musikk. Og til info: EQ brukes like mye i midtregisteret som i topp og bunn.
Men når det er sagt, jeg minnes også EQ-ene fra back in the days som fungerte som ulldotter og tok alt og ingenting (på en gang). Ting har kommet meget mye lengre med langt bedre signalveier og bedre signalbehandling. Alt er digitalt i dag, og det gir en mye bedre nøyaktighet og kontroll. F.eks. kan man få EQ filter som ikke innfører faseskift, noe som ikke var mulig med gamle analoge EQer.
Etter min mening, er en EQ et like nødvendig verktøy i et hjemmeanlegg for å kompensere for høyttalere, rom, amper og kabler (i den rekkefølge). I mange tilfeller kan det hjelpe med å få et bra anlegg til å låte enda bedre. Det er svært sjelden jeg støter borti et anlegg som ikke trenger en liten justering her og der for å låte perfekt. Og jeg mener det kan ta av behovet og trykket for å finne den riktige kabelen fordi man kan kompensere for dette i EQ. EQ er som alle verktøy, det krever kjennskap og kompetanse for å utnyttes riktig og fullt ut.
Klart der er mange som har dårligt hi-fi som kræver støttehjul, udstyr med forkert klangbalance, ukontrolleret bas , dårlig impulsgengivelse, en frekvensgang som ligner en Alpe etape i Tour de France osv, og reflex højtaler har af en eller anden grund fået en enorm udbredelse, og de er virkelig skyld i mange problemer, og ikke mindst fejlagtig hi-fi gengivelse.
Her kan EQ/DSP rette op , så det kommer til at lyde rimelig fornuftigt, ja det kan ligefrem virke som et mirakel på nogle, og begejstringen vil nærmest ingen ende tage.
Problemer som dem der har lavet tingene korrekt fra starten aldrig nogensinde har haft, kan nu delvis rettes op ved at trykke på en knap.
Men disse ting som rettes op med DSP er jo bare et absolut minimums krav for rigtig hi-fi. der er jo først når disse ting er i orden at det hele begynder for alvor, den lange vej mod rigtig hi-fi.
En Quad ESL 63 har stort set perfekt impulsgengivelse og frekvensgang , men det er altså alligevel meget meget langt fra det hi-fi jeg søger , og hvad jeg mener hi-fi bør være.
Jeg har hørt flere systemmer som var DSP'et i hoved og røv, men som alligevel har været lige til at lukke op og skide i hi-fi mæssigt efter min mening.
Men kan heller ikke DSP'e et minianlæg til high end performers, der er nogle grundlæggende ting som bare skal være i orden, ting man ikke kommer uden om, men der findes da også gode eksempler som viser at DSP kan giver rigtig god lyd.
Men efter min mening er der ikke tale om et kæmpe gennembrud. Og det skyldes grundlæggende at DSP bare korrigerer for fejl som slet ikke i første omgang burde være der, hvis hi-fi var konstrueret og lavet rigtigt fra starten af.
Men DSP EQ er kommet meget langt siden tone-kontroller og firser equaliser'en, helt enig. Så DSP er kommet for at blive, og vil bliver bedre og bedre. Og dette kan sikre bedre performers til en billigerer pris.
De bedste systemer jeg har hørt har dog stadigvæk været uden decideret DSP, men med delvis aktiv-deling. Systemer som er lavet rigtigt fra starten, så få man ingen rum problemer , ingen bulderbas , eller skrigende diskant osv , og så er der lige pludselig intet som skal korrigeres, hvis man da ikke vil have en personlig lyd efter egen smag i stedet for hi-fi, også noget som er blevet meget populært , nok mest fordi man kan, for vi ønsker alle inderst inde den ægte varer og ikke et farvelade lydbillede.
DSP har derimod sin helt klarer plads til erstatning af passive delefilter-komponenter, men stadigvæk ikke et enormt gennembrud efter min mening, aktiv-deling har man haft mulighed for i mange mange år på analog basis.
Det er to måder at gribe problemerne an på , ved kilden , eller korrigerer en bunke ubrugelig lort, til noget som virker nogenlunde, og det er da fint nok, for en bunke lort bliver typisk bedre med korrigering end uden, og som sagt opnås bedre performers til en billigere pris.
Men det allerværste EQ er helt sikkert det som foregår i diverse plade-studio'er , de der klaphatte som sider i studioet og lytter på udstyr hvor de ikke har en Kina mands chance for faktisk at hører hvad som er havnet på musikfilen.
Og hvad er det for et udtryk de typisk skaber, ja det er et udtryk/en lyd som lyder godt på det afspille udstyr som der er mest af, plus at det lyder godt og højt i radioen .
Og hvorfor gør de det, meget af grunden er nok at de kan, for jeg tror ikke kunderne/lytterne er så pokkers interesseret i alt det som interesserer en lydtekniker, og alt det lydteknikeren selv er så begejstret for at kunne gøre ved lyden i dag.
Har du nogensinde hørt musik optaget før man havde alt det isenkram man har i dag, hvad var der galt med den lyd? Og synes du vi er kommet meget viderer i dag?.
Dengang kunne man faktisk hører kunstenens personlighed , der var masser af udtryk som du kalder det, eller sjæl om du vil, og ikke mindst dygtigheden eller mangel på samme hos den enkelte kunstner kunne tydeligt høres, i dag kan enhver lave en plade , om de kan synge eller ej, det betyder mindre, det klare vi bare ved at skrue på knapperne, eller gør vi?.