Hej Spyd og espendo
REGA ELEX R er en fantastisk god forstærker. Da jeg for nogle år siden skulle have ny forstærker, valgte jeg at se på nogle REGA forstærkere, eftersom min kammerat havde en BRIO R, som jeg syntes lød forbavsende godt. Da vi kom ind i forretningen, blev vi præsenteret for en REGA ELEX R. Min første kommentar var; “Jamen den ligner jo de Josty-Kit forstærkere, som jeg byggede i min ungdom”. Men så blev forstærkeren tændt og en plade blev sat på pladespilleren (RP3); Og hvilken lyd, den lød jo fantastisk godt - bedre end den dyre rørforstærker, som den skulle afløse. Vi hørte også BRIO R forstærkeren, men vi syntes, at der var lidt mere “bund”/bas/varme i ELEX R forstærkeren, selv om BRIO’en også gjorde det rigtig godt.
Da jeg nogen tid efter skulle ind og købe den nye forstærker, sammen med min hustru, så var REGA ELEX R forstærkeren udsolgt. Vi lyttede så til ELICIT R forstærken, og her kunne vi høre, at den havde væsentligt mere greb om bunden, end BRIO R forstærkeren havde. Der var mere “bund”/bas/varme i ELICIT R forstærkeren, ligesom der var i ELEX R. Jeg fik så tilbudt ELICIT R forstærkeren til en god pris, så jeg snuppede den og gik hjem med den. Hvis ikke ELEX R dengang var udsolgt, kan det meget vel tænkes, at jeg var den glade ejer af en ELEX R i dag.
Så vidt jeg ved, er det den samme RIAA, der sidder i ELEX R og ELICIT R. Og hvis det er korrekt, er det altså en super god RIAA, som sidder i ELEX R.
Til espendo
Jeg overvejer lidt at købe enten en P3 eller en P6 med EXACT pickuppen. Jeg synes, at det kunne være spændende at købe en P3, og så senere opgradere den med subplatter af metal, NEO PSU, lav modvægt mv.
Du skriver at din RP3 er en Special Edition - er det fordi, at du har opgraderet den med forskellige ting?
Og hvilken ting har du opgraderet den med?
Og hvordan ændrede det lyden?
Jeg har på det seneste i hvert fald lært, at det man investerer i Hi-Fi ikke er ligefrem proportionalt med lyden
![Tenkende ansikt :thinking: 🤔](https://cdn.jsdelivr.net/gh/joypixels/emoji-assets@5.0/png/64/1f914.png)
Og at den mest simple signalvej oftest giver den bedste lyd.
Tilbage til musikken
Lige nu sidder jeg og lytter til noget 70‘er musik på LP med den danske gruppe ”Gasolin” med Kim Larsen. Det er LP’en “Stakkels Jim” (GAS 4) side 1, som jeg lytter til gennem RIAA‘en på ELICIT R. Det lyder fantastisk godt - der er en dynamik uden lige, lyden er varm og der er et stereoperspektiv, der er helt sublimt.
Mange hilsener fra Danmark
Vinylfan DK