Sitat fra "Kortvarig"
Steen Duelund sagde om det at man satte noget ind i kæden som løftede hele kæden op i kvalitet , at man altid ville se/lægge mærke til rosen på en losseplads.
Det vigtige i Duelunds udsagn er at vi reagerer ekstra kraftigt som mennesker når vi ser eller hører noget som er smukt og rigtigt, altså når vi i overføringsfunktionen rammer en struktur i lyden som vi mennesker tydeligt både kan genkende og finde naturlig/rigtig og smuk.
Hei!
Den var dyp, men akk så riktig...!
En god metafor på hvordan en forbedring i en kjede oppleves og vi er jo bare mennesker! Hans uttalelse er jo nærmest formulert som poesi, men det er jo kvaliteter som god musikk og lytteopplevelser også har..!
Greit, legger til side det som er begrunnet isolert sett, subjektivt oppfattet og teknisk! Opplever man en forbedring ved valg av spesielle nettkabler så velsigne de som gjør det, men jeg er ikke "der"!
Jeg ved ikke hvad du mener med velsignelse , det er der på ingen måde tale om.
Duelund og Jan Nielsen og i al beskeden mig selv kommet op med tre forskellige måder at forklarer det samme fænomen.
Alene det er næsten en transformation fra noget subjektivt til noget objektivt, specielt hvis man lægger alle dem til ude i verden som uafhængigt af hinanden vil kunne komme med lignede beskrivelser.
Faktisk vil jeg sige at det er mere end tilstrækkeligt til en slags hypotese, med efterfølgende forskning.
Det har åbenbart bare ikke den store betydning eller interesse for verden som helhed.
Så hifi forskningen er desværre befolket med lettere debile (i hi-fi sammenhæng) andenrangs foskerer som Sean Olive , Sverre Holm, Tool og lignede , folk som sandsynligvis aldrig har haft fingerene nede i selve grøden, og med egne hænder lavet hi-fi på et plan som er lige så højt eller højre end det bedste High-end.
Deres konklusioner som helhed bære i den grad præg af at være kommet fra forsøg med middelmådigt ,underdimensioneret, eller direkte fejlkonstrueret hi-fi udstyr.
Havde disse foskerer virkelig eksperimenteret og været dybt nede i "sjælen" af high-end fremstilling , så ville det her omtalte ikke være magi eller overtro, og slet ikke være ubekendt for dem , det ville derimod være en fuldstændig håndgribelig realitet.
Som ville give anledning til undren og forhåbentlig efterfølgende forskning , med udgangspunkt i at der sandsynligvis er lydforskelle på kabler og passive komponeneter generelt udover hvad teori og måling umiddelbart kan forklarer i dag.
Omdrejningspunktet for forskningen bør dreje sig om at hi-fi muligvis drejer sig om mere end at "overføringsfunktionen" bare skal være så nøjagtigt som muligt (målemafiaen).
Specielt når det tages i betragtning at der aldrig vil kunne laves en overføringsfunktion som er 100% nøjagtig, der vil altid være en hvis mængde fejl, nul fejl er en utopi , det mål er dødsdømt på forhånd, men det er et dejligt simpelt og håndgribeligt mål, så ikke underligt at det tiltrækker mange.
Om vi finder lyden naturlig og rigtig er heller ikke nødvendigvis proportionel med fejlens mængde.
Men jeg mener trods dette at målbare fejl alligevel skal forsøges at bringes til et absolut minimum, men uden at lytteresultatet blive "unaturligt", eller lider skade på anden måde.
Faktisk mener jeg at netop dette er essensen i at lave hi-fi, finde balancen mellem minimum målbar fejl , korrekt og naturlig lyd , kombineret med maksimal opløsning/finkornet/og
hul igennem.
Det er åbenlyst at der er nogle "overføringsfunktioner" som er bedre og mere naturlige at lytte til end andre, og sammenhængen mellem hvad der er godt og skidt ikke altid kan beskrives med målinger, og mange gange kan det som sagt stort set slet ikke måles.
Det virker mere som om man rammer et eller andet som bare virker mere rigtigt, et punkt hvor det hele falder bedre i hak.
Det er meget besynderligt at kun en modstand , eller et kabel, eller en kondensator kan fremprovokerer denne fornemmelse af en afgørende forbedring i lyden i en kæde som består af hundredvis af delelementer, og som til sidst afsluttes af to variabler som farver lyden langt mere end de øvrige delelementer tilsammen , nemlig højtaleren og rummet, alene det at man kan hører disse små forandringer igennem højtaler og rum virker besynderligt i sig selv.
Prøvede man at måle forandringen så ville man sandsynligvis ikke får meget ud af dette, andet end nogle ganske små forskelle, som realistisk set ikke burde kunne give anledning til så betydelige lydforskelle som der tit opleves, så enten måle vi det forkerte , eller også er der nogle sammenhænge vi ikke kender fuldstændigt.