Det du skriver om "refleksjonene fra framvegg", og at "dybden øker om høyttalerne har lite lyd bakover", bringer meg litt tilbake til åpningsinnlegget. Kan absorbsjon på veggen bak høyttalerne likevel være en mulighet for å bidra til litt økt dybde i lydbildet?
Det er ikke min erfaring. Jeg finder væggen bag højttalerne, som hedder Frontvæggen, som den vigtigste og jeg har ikke gode erfaringer med absorbenter, men rigtig gode med diffusion. Vigtigt med den rigtige diffusion på Frontvæggen.
Mange små ting har forbedret dybdeperspektivet hos mig, men det der virkelig rykkede var mere afstand til Frontvæggen. Jeg har I dag stor bredde, højde og dybdeperspektiv.
Det er vigtigt, at der ikke står ting imellem og bag højttalerne. Der skal luft til.
Det skal være sådan, som Poul McGowan skriver i sin bog, at hvis man invitere 3 musikere ind I sit lytterum, så placeres de et stykke fra væggen.
Så sættes der to mikrofoner op, og deres musik optages.
Så tager de hjem, og højttalere placeres hvor mikrofonerne stod.
Så lyttes der og så skal musikkerne gerne stå samme sted og spille. Det vil de gøre hos mig.
En ting der nok også betyder noget, er at undgå gulvtæppe. Gulvtæppe ødelægger lyden og fjerner de høje frekvenser, så lyden bliver unaturlig. Fordi gulvrefleksion er en helt naturlig refleksion vi kender så godt. Vi kender den og den er med til at hjælpe for at hjernen bedre forstå lyden. Atle har skrevet om det tidligere.
Ved automatisk frekvensjustering mister man der.