Tæpper er meget brugt, og det er en nem løsning og konevenligt er det også. Pænt er det også. Ikke noget forkert i det, hvis det er eneste mulighed med at dæmpe en rungende lyd i lytterummet. En stue er et kompromis med lyden og et ønsket udseende.
Har man en stue, hvor det hele runger, vil et tæppe nok være en befrielse.
Men for eksempelvis. Hvis nu tæppet blev taget af, og placeret oppe under loftet, hvis det var muligt, ville jeg formode, at lyden ville være bedre og mere rigtig. Dæmpningen ville være den samme.
Man kan så nørde med, at loftet er den største udæmpede flade, hvorimod gulvet har placeret sofaer, stole og andet ovenpå.
I stedet for, at bruge et gulvtæppe på, kunne man i stedet for placere Rockfoon plader under loftet. Jeg har tidligere brugt Rockfoon plader med en tykkelse på 22 mm. Hvis de havde været 40 mm havde de været endnu bedre naturligvis, fordi dæmpningen er mere ensartet.
Jeg valgte for nogle år siden at tage Rockfon loftet ned, og erstatte det med akustiske remedier fra SMT Svanå Teknik.
Naturligvis prøvede jeg at lægge de diffusere og nogle hvide spredere på gulvet, (lampeskærme), og jeg satte mig forventningsfuld ned og lyttede til musikken. Jeg havde forventet mere må jeg sige.
De blev så placeret under loftet, og det er omtalt i min akustik tråd.
Men det var som at løfte loftet. Der blev højere i rummet. Virkelig godt.
Har man nu et gulvtæppe lagt på, så er det jo ikke sådan lige til at tage af. Så kan man anskaffe et par krydsfiner plader og lægge ovenpå gulvtæppet. Hvad lyder bedst? Og bedste lyd i det tilfælde er bedst løsning.