^ Den gikk meg forbi ... det er veldig lenge siden jeg testet lange HT-kabler. Mener at jeg fikk omtrent samme resultat med lang kabel som med tilsvarende kort kabel + en motstand for å kompensere for seriemotstand i kabelen. Dvs en viss EQ-effekt ift HT-impedansen. Jeg husker ikke hva eller hvordan, men jeg tipper jeg brukte 10 meter 1,5 mm2 RKUB.
EDIT Det jeg svarte i #50 var muligens ikke helt det du ville ha ...
mvh
KJ
Jo sådan set. Du kunne have gjort det samme med et linjekabel hvor modstanden har langt mindre betydning.
Det vil altid være vanskeligt at høre forskel på kabellængder af samme kabel, men der vil altid være en egenlyd, intet er fuldstændig transparent, og du kan ikke teste om noget er transparent ved at at sætter det ind i din kæde og konstaterer at det er transparent fordi lyden ikke ændre sig, det betyder med stor sandsynlighed bare at man har fået mere af den samme fejl-struktur som man havde i forvejen.
Men sættes et andet kabel, lavet på en anden måde, med andre RLC parameter og andre materialer, så kan en stump på 10 cm være nok til at give en betydelig hørbar forskel efter min erfaring, det er for mig umiddelbart meget besynderligt. Og man må konstaterer at den forskel ikke alene kan skyldes RLC parametrene.
I eksemplet er det en realitet at RLC parametrene vil være en kombination af de to kablers parameters, en sammensætning af de kablers overførings-funktioner.
RLC parameterene alene giver ikke en stor lydforskel/ændring hvis objekterne som sammensættes har samme sammensætning af RLC parameter og materialer, eksempelvis samme kabel som forlænges.
Det samme eksperiment kan laves med en 10 Kohm modstand, sæt 10 ohm af samme type modstand i serie med 10 Kohm (Ps. det vil ingen elektrisk betydning have) og det er komplet umuligt at høre forskel, erstat de 10 ohm med en modstand af en anden type, gerne en super-audio-modstand som Vishay eller Audio-note Tantal, og der høres pludselig en betydelig forskel.
Det samme kan kan opleves hvis en stor elektrolyt-kondensatorer på 10000uF parallel forbindes med en 100nF kondensator, lyden kan ændre sig markant afhængig af den valgte type kondensator.
Men parallelforbindes man en lille elektrolyt-kondensator på 1uF af nogenlunde samme type som de 10000uF ,så ændres lyden stort set ikke, men lyden kan ændres markant ved at bruge en speciel audio-elektrolyt-kondensatorer såsom Black-gate eller Elna Silmic.
Blanding af forskellige fejlstrukturer giver større lydforskelle som ikke altid virker logiske, men det er alligevel et vigtigt led i at når hi-fi nirvana , som er at opnår den fejlstruktur i sit system som vores hjerne acceptere som troværdig og naturlig.
Nul fejl er ikke en mulighed, men naturligvis skal der altid tilstræbes så lidt fejl som muligt, men ikke på bekostning af den rigtige fejlstruktur som jeg tror er langt vigtigere end mængden af fejl.
Der er dog en ting som kan være afgørende for at noget umiddelbart opleves ulogisk.
Det er en realitet som er blevet observeret utallige gange. En ganske lille ændring i diskant området kan for vores ører ændre bas-gengivelsen markant, og en lille ændring i basgengivelsen kan ændre diskant-gengivelsen markant.
Et elektrisk eksembel på dette er modkobling i forstærkere.